Hvad vil det sige at være pårørende?
Når en person dør, rammes af fysisk eller psykisk sygdom, påvirker det hele familien og de nærmeste omgivelser også. Din rolle som den støttende pårørende er essentiel undervejs i et sygdomsforløb. Vi ved at støtten fra omgivelserne har stor betydning for hvordan forløbet går, herunder helbredelse og at komme ud på den anden side eller i forhold til en sorgproces. Du kan hjælpe fysisk eller praktisk, men det er lige så vigtigt, at I kan tale om sygdommen fordomsfrit og med nysgerrighed. Det er noget af det mest befordrende for processen, uagtet om døden er det endelige udfald, en helbredelse er i sigte eller det er en sygdom I skal leve med resten af livet.
Det vil som regel være en stor psykisk belastning for dig at være en del af, og det er derfor vigtigt, at du passer ligeså godt på dig selv, som du måske har lyst til at passe på dine kære. Du kan have et lige så stort behov for at tale med en psykolog som den syge. Samtaleterapi kan både foregå sammen og være et rum du har for dig selv. I et trygt miljø med en professionel psykolog, bliver det muligt at tale om og vise følelser. Svære følelser er ikke altid nemme at sætte ord på, eller få tid til at mærke i en travl hverdag. Kontakten til dig selv og dit følelsesliv er dog afgørende for at du får passet godt på dig selv ud fra hvad du har behov for.
Overbelastning og stress som pårørende
Som pårørende kan du opleve et væld af følelser. Herunder kan du læse nogle af de mest almindelige reaktioner, men alle er forskellige, og de følelser du har, er også naturlige
- Følelser af magtesløshed og tristhed
- Irritation og skyldfølelse
- Udbrændthed
- Tankemylder og bekymring
- Konstant være i alarmberedskab
- Dårlig samvittighed over at tage pauser, tid til sig selv, rejser eller arbejde
- Dårlig søvn og svingende appetit
- Føle sig “fanget” eller “låst” i en rolle som hjælper
- Følelse af angst, rastløshed eller stress
- Selvbebrejdelser
- Problemer med at tænke, koncentrere sig, tage beslutninger eller huske
Stress test online
Tag en stress test gratis her på siden
- få svar på om du har tegn på stress som pårørende
- testen tager 2 minutter
- fortrolig og privat
- svar med det samme
Du har også ret til dine følelser som pårørende
Som pårørende kan du føle skam over dine egne følelser, og du kan komme til at føle dig meget forkert. Når en af dine nærmeste er syge, kan du opleve en følelse af at miste retten til at tale om hvor svært det er for dig. “Jeg har jo ikke depression eller angst” – hører vi ofte personer i terapi sige. Gradvist åbnes op for de tunge følelser du som pårørende kan mærke, for du er som menneske selvfølgelig påvirket. At nogen er syge, og nogen er raske gør ikke, at det kun er den ene part, som må udtrykke svære følelser – faktisk er det meget centralt, at begge får lov til dette. Sommetider er det muligt at tale sammen, mens det andre gange kan være nemmere, at tale med en psykolog.
Psykologhjælp pårørende
Samtaleterapi med fokus på strategier og håndtering af situationen – grænsesætning for dig, så du kan lade batterierne op i ny og næ
Sparring omkring hvordan hjælper du bedst, samtidig med at du passer på dig selv
Hjælpe med viderehenvisning til læge, psykiater eller andre instanser
Rådgivning ift. hvordan du håndterer dit job, leder og kollegaer – opgaver, udmelding, afgrænsning mv.
Bliv robust som pårørende
Som pårørende kan du gøre dig selv mere robust, så du kan håndtere situationen på den måde du ønsker.
Her er en række forslag, som pårørende ofte benytter
- Ræk ud: Tal med personer du føler forstår dig, og hvad du gennemgår. At kunne spejle sig i andre der oplever lignende er for mange yderst værdifuldt, og kan ikke erstattes af andre tilbud.
- Opsøg pårørendegrupper eller netværk, som de også kaldes, hos en lang række forskellige foreninger her i Danmark, der netop har med den sygdom at gøre der berører jer
- Lær at forstå sygdommen: Find bøger, lydbøger og videoer på YouTube, som gør dig klogere.
- Få undervisning og små kurser om netop den sygdom der berør jer. Mangelfuld viden om sygdommen er en af de største kilder til frygt og bekymringer samt følelsen af magtesløshed ift. hvad man står overfor. Viden om sygdommen bidrager for de fleste til at skabe en form for forståelse og indsigt, som kan give ro.
"At have et frirum til mine tanker og følelser har gjort, at jeg bedre kunne være nærværende hos min søn i kampen mod hans indre psykiske dæmoner. Psykologen har hjulpet med strategier til at passe på mig selv, så jeg har overskud til at være den mor, som jeg gerne vil være"
Tilgiv dig selv
Alle mennesker gør de bedste de kan, med de midler de har og det gør du også. Så tilgiv dig selv.
Tilgiv dig selv for ikke at være der ligeså meget for din kære, som du føler du burde.
Tilgiv dig selv for at gå tidligt hjem fra arbejdet og at børnene får lov til at sidde lidt mere på skærmen end de egentlig plejer at må – du har ikke overskuddet til andet i øjeblikket.
Tilgiv dig selv for at se serier på Netflix hele sidste weekend– det var det du havde brug for de dage.
Tilgiv dig selv for at være lidt vred på verden og måske endda på den som er syg. Det er en meget naturlig følelse at have oveni i alle de andre følelser du mærker for tiden.
Acceptér at der er nogle ting du bare ikke kan ændre, og gør noget ved de ting i livet, du rent faktisk har mulighed for at gøre noget ved. Du skal nok komme over det og livet bliver ikke ved med at være sådan her hele tiden.
Husk! Ved kraftig turbulens falder iltmaskerne ned i flyets kabine. Tag først masken på selv, før du hjælper andre med at få deres på
Bliver det for overvældende at huske dig selv i den svære situation, kan du kontakte en psykolog hos Mentalt Overskud og få en dialog om din situation.
Guide til egenmsorg for dig som pårørende
- Få tankerne på noget andet, og tillad dig selv at tage pauser fra din pårørende. Det er helt i orden at trække stikket en gang imellem og lave tid til sig selv.
- Gør de ting du plejer at holde af. Mange føler de mister lidt af sig selv i et sygdomsforløb, bl.a. fordi de glemmer at dyrke sine hobbyer eller se de mennesker de plejer.
- Du kan også prøve noget nyt. Blot fordi din kære er syg, betyder det ikke du ikke må udvikle dig, prøve nye ting og stadig være på opdagelse i livet. Er du ikke vandt til at gå ture i skoven eller langs vandet, så prøv det nu. Prøv et nyt spændende museum eller ta’ på weekendtur til Tyskland eller Sverige. Måske det også er nu du endelig skal i gang med at lære at hækle eller lære at spille guitar.
- Det kan virke uoverskueligt, men du ved ikke hvor lang tid sygdomsforløbet varer, så der er ingen grund til at sætte livet på pause, på ubestemt tid.
- Hverdagsrytmen er vigtig. At opretholde en hverdag samtidig med at man er pårørende kan være yderst anstrengende. Helt basale ting som at få dyrket motion, spist ordentligt og få god søvn er vigtigt at du prioriterer, så vidt muligt. Det du gennemgår kan sætte dig som fysisk anspændthed i kroppen
- Prøv at gå tur, mindfullness, yoga og/eller vejrtræknings øvelser være gode for dig
- Du kan melde dig på hold, downloade en app eller finde de på YouTube.
- Forkælelse. Tillad dig selv at få en massage eller en tur i spa, så du kan lade op. Både for din egen og dem du elskers skyld.
- Sæt grænser og vær tydelig i din kommunikation. Du har selvfølgelig lyst til at være der for den syge, men nogle gange har du også brug for at mærke efter, hvornår du ikke kan mere.
- Fordel opgaver og tid. Inddrag flere personer i omsorgsrolle, hvis muligt. Både du og den syge har måske også behov for kontakt til andre. Det er helt okay at sige fra og det er okay at sige hvad du har brug for i denne situation. Både til familien, til vennerne der måske ikke ved hvor meget eller hvor lidt du orker at tale om det for tiden samt overfor de professionelle, der er inden over forløbet.