Psykolog til selvværd terapi

Psykologhjælp til bedre selvværd

Book tid online, kræver ikke henvisning. Privat og fortrolig evidensbaseret terapi til lavt selvværd

Erfarne psykologer tilbyder

Individuel terapi, rådgivning, coaching og psykoedukation om psyke, adfærd og følelser

Find din psykolog i København, Lyngby og online

– terapi til at styrke selvværdet hos børn og voksne

Lavt selvværd er meget udbredt i Danmark

– psykoterapi kan øge selvværdet markant

Tal om selvværd

Hver 5. dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til

56% af os føler os kun gode nok, når vi har succes i alle livets forhold

33% af unge er bange for at skuffe deres forældre ved ikke at have succes nok

Op til 66% af unge kan på sociale medier føle, at deres venner og veninder har et bedre liv end dem

Kilde: Psykiatrifonden

Psykologhjælp til selvværdsproblematikker uden ventetid

– book tid direkte, kræver ikke henvisning

Få den rette støtte, når du oplever dit selvværd spænder ben for livets oplevelser og din trivsel. Vi hjælper børn, unge, voksne og par med strategier til bedre selvværd.

Vi tilbyder psykologhjælp til mange tematikker

Lavt selvværd kan give symptomer som kan føre til angst, stress depression mv. Vi hjælper med at finde de dybereliggende årsager til symptomerne herunder lavt selvværd. Få bugt med lavt selvværd i terapient, og få mere mod på livet og langt bedre mental trivsel.

Vores klienter siger:

Anmeldelser fra Trustpilot og Google

Book 10 min. gratis samtale

Viden om selvværd

Hvad er tegn på lavt selvværd?

Her kan du se de typiske tegn på lavt selvværd

• Du kritiserer og dømmer dig selv negativt ofte
• Du nedgør dig selv – også for sjov
• Fokus på dine fejl og mangler, og for lidt fokus på dine styrker
• Tanker om at andre er bedre end dig
• Tendens til at bebrejde dig selv
• Svært ved at tage imod ros og komplimenter
• Tendens til at undgå udfordringer af frygt for at fejle
• Sensitiv overfor kritik eller manglende accept fra andre
• Følelse af tristhed, depression, angst, skam, vrede eller værdiløshed
• Svært ved at sætte grænser for andre
• Tendens til at overkompensere eller please andre, for at få accept
• Ensomhed og frygt for at blive afvist af andre, fordi du ikke føler dig god nok

Hvad er selvværd?

Selvværd handler om grundlæggende tro på at du er værd at elske og har værdi. Vi kommer alle til at kritisere os selv engang imellem, men kommer du ofte til at kritisere eller dømme dig selv negativt, kan det være tegn på lavt selvværd. For at kunne udvikle et sundt selvværd, skal vi som mennesker føle og opleve, at vi er elsket og accepteret som vi er. Skal du øge dit selvværd, skal du arbejde for at anerkende, acceptere og elske dig selv som du er. En vigtig del er desuden at kunne give sig selv medfølelse.

Test dit selvværd gratis online

Tag dit selvværd gratis her på siden

• få svar på om du har tegn på lavt selvværd
• svar på 10 spørgsmål
• 2 minutter
• svar med det samme

SELVVÆRD TEST

Når tanken “jeg er ikke god nok” fylder for meget

For mange er det ikke en bestemt diagnose, der får dem til at opsøge en psykolog — det er en sætning, der spiller på loop indeni: jeg er ikke god nok. De andre er bedre. Jeg passer ikke ind.

• Måske kan du genkende nogle af de her tanker:
• “Jeg er ikke god nok”
• “Hvorfor er jeg sådan?”
• “Jeg burde have klaret det bedre”
• “Jeg fortjener ikke ros”
• “Jeg er forkert”
• “Jeg passer ikke ind”

Tanker som disse er ofte tegn på et lavt selvværd. De kan have fulgt dig så længe, at du ikke længere registrerer dem som tanker — de føles som sandheder om dig selv. Men det er de ikke. Et lavt selvværd er ikke et udtryk for, hvem du er. Det er et udtryk for, hvad du har lært at tænke om dig selv. Og det kan ændres.

Hvad er lavt selvværd — og hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd og selvtillid bliver ofte brugt i flæng, men de dækker over to forskellige ting. Det er en vigtig forskel, fordi mange mennesker har en høj selvtillid og samtidig et lavt selvværd — uden at vide det.

• Selvtillid handler om dine evner. Tilliden til, at du er god til dit arbejde, dygtig til sport, en kompetent forælder eller god til at tale for forsamlinger. Selvtillid er knyttet til præstationer.
• Selvværd handler om din grundlæggende oplevelse af at være noget værd som menneske — uanset om du præsterer eller ej. Selvværd er knyttet til at være, ikke til at gøre.

Et lavt selvværd kommer derfor ofte til udtryk hos mennesker, der udadtil virker velfungerende: dygtige, ambitiøse, vellidte. Indeni er der bare en konstant følelse af ikke at slå til. Det er det misforhold mellem ydre succes og indre tomhed, der kendetegner mange af de mennesker, vi møder i terapi.

Tegn på lavt selvværd — kan du genkende dig selv?

Lavt selvværd viser sig på rigtig mange måder, og det er sjældent én ting alene. Det er som regel et mønster af tanker, følelser og adfærd, der gradvist har fået lov at fylde for meget.

Typiske tegn på lavt selvværd er:

• Du er hård ved dig selv og taler grimt til dig selv inde i hovedet
• Du kan ikke tage imod ros eller komplimenter
• Du sammenligner dig konstant med andre — og kommer altid til kort
• Du har svært ved at sige nej og sætte grænser
• Du undgår nye situationer af frygt for at fejle
• Du føler dig udenfor — selv blandt dem, der holder af dig
• Du er meget kritisk over for dit udseende
• Du har brug for andres bekræftelse for at føle dig okay

Mange er i tvivl om, hvor meget der skal til, før det er værd at gøre noget ved. En god begyndelse kan være at tage en selvværds-test — der findes flere gratis online — eller at booke en uforpligtende afklarende samtale, så du kan få et fagligt blik på, hvor du står.

Perfektionisme, selvkritik og den indre kritiker

Bag mange tilfælde af lavt selvværd ligger en stærk indre kritiker — den stemme, der konstant fortæller dig, at det, du gør, ikke er godt nok. For nogle viser den sig som perfektionisme: alt skal være helt rigtigt, og bliver det ikke det, er det en fiasko. For andre viser den sig som en konstant selvkritik, der dræner energien og glæden ud af hverdagen.

Perfektionisme er ikke det samme som at være ambitiøs. Sund ambition giver energi og retning. Perfektionisme er drevet af frygt — frygten for at fejle, frygten for at blive afsløret, frygten for ikke at være god nok. Det er en udmattende måde at leve på.

Vi arbejder med både perfektionisme og selvkritik gennem evidensbaserede metoder — blandt andet kognitiv terapi, metakognitiv terapi og CFT – compassion focused therapy. Målet er ikke at fjerne dine ambitioner, men at gøre den indre stemme venligere, så du kan stille krav til dig selv uden at gå ned på det.

Læs mere om perfektionisme

Når du altid siger ja — pleaser-adfærd og manglende grænser

Mange med lavt selvværd har lært tidligt i livet, at deres værdi som menneske afhænger af, hvor meget de gør for andre. Det er kernen i det, mange kalder pleaser-adfærd: en måde at være i verden på, hvor man hele tiden prioriterer andres behov over sine egne.

Tegn på, at du måske er en pleaser:

• Du kan ikke sige nej, selv når du burde
• Du er konfliktsky og bøjer hellere af, end at sige din mening
• Du tager ansvar for andres følelser og humør
• Du har dårlig samvittighed, når du tænker på dig selv
• Du føler dig drænet efter sociale sammenkomster
• Du fortæller hvide løgne for ikke at skuffe nogen
• Du er altid bange for at skuffe andre

På overfladen ser det ud som omsorg og hensynsfuldhed — og det er det også. Problemet opstår, når omsorgen for andre konsekvent sker på bekostning af dig selv. Over tid fører det ofte til stress, indebrændt vrede eller en følelse af at være helt væk fra sig selv. I terapi arbejder vi med at lære dig at sætte sunde grænser, uden at du mister din empati eller bliver “den onde”.

Lavt selvværd og parforhold — når det går ud over dem, du elsker

Et lavt selvværd bliver sjældent inde i hovedet på dig. Det smitter af på dine relationer — særligt på dit parforhold. Mange oplever, at det er her, smerten ved et lavt selvværd bliver allertydeligst.

Det kan vise sig på mange måder:

• Du bliver hurtigt jaloux, fordi du tvivler på, at din partner virkelig vælger dig
• Du har svært ved at tro på, at du er elsket — selv når du får det at vide
• Du tester partneren ubevidst, fordi du venter på at blive forladt
• Du giver konstant efter for at undgå konflikter — og bliver indebrændt
• Du har svært ved at modtage omsorg og lukke partneren ind
• Du klamrer dig til partneren eller trækker dig — eller begge dele i skift

Lavt selvværd er en af de hyppigste underliggende årsager til, at par søger parterapi. Hvis det lave selvværd har sat sig fast i jeres relation, kan både individuel terapi og parterapi være vejen frem.

Læs mere om parterapi

Skam, forkerthedsfølelse og oplevelsen af ikke at høre til

Skam er en af de mest smertefulde menneskelige følelser — og en af dem, vi taler mindst om. Mens skyld er knyttet til noget, du har gjort, er skam knyttet til den, du er. Skam er følelsen af at være forkert.

Mange med lavt selvværd lever med en konstant, lavmælt skam, de ikke kan placere. De føler sig forkerte, men ved ikke hvorfor. De gemmer sig — også selvom ingen forfølger dem. De trækker sig fra nærhed, fordi de er overbeviste om, at hvis andre vidste, hvem de virkelig var, ville de blive afvist.

Skam udvikler sig sjældent af sig selv. Den bygges typisk op gennem oplevelser, hvor man som barn eller ung er blevet mødt med kritik, hån, ligegyldighed eller decideret afvisning af, hvem man er. Den er ikke en sandhed om dig — den er en arv, du har taget med dig. I terapi kan du gradvist lære at lægge den fra dig.

Læs mere om skam

Imposter-syndrom — når du føler dig som en bedrager

Impostersyndrome — rammer ofte mennesker, der udadtil klarer sig særdeles godt. Du kan have en akademisk titel, et godt job, en stor succes — og alligevel gå rundt med en konstant frygt for, at de andre snart vil opdage, at du i virkeligheden ikke fortjener at være der.

Du genkender det måske som:

• “Jeg har bare været heldig”
• “Hvis de vidste, hvor lidt jeg egentlig kan, ville de fyre mig”
• “Jeg føler mig som en bedrager”

En stille og udmattende perfektionisme, hvor du arbejder dobbelt så hårdt for at undgå at blive afsløret. En manglende evne til at glæde dig over dine egne præstationer. Impostersyndromet rammer både mænd og kvinder, men forskning viser, at kvinder og mennesker fra minoritetsgrupper er særligt udsatte. Kernen er ikke manglende dygtighed — den er et indre billede af dig selv, som ikke er blevet opdateret, selvom virkeligheden udadtil har ændret sig. I terapi arbejder vi med at få det indre billede til at matche, hvem du faktisk er i dag.

Læs mere om impostor syndrome

Hvor kommer det lave selvværd fra? Barndom, opvækst og senere oplevelser

Selvværdet grundlægges i barndommen og udvikles gennem hele livet. Vi er ikke født med lavt selvværd — vi har lært det undervejs. Forståelsen af hvorfra det stammer er ofte en afgørende del af terapien, fordi den giver mening til en følelse, der ellers virker irrationel og selvforskyldt.

Faktorer, der ofte spiller en rolle:

• En opvækst, hvor du blev anerkendt for at præstere, men ikke for at være
• Forældre, der selv havde lavt selvværd, var meget kritiske eller følelsesmæssigt fraværende
• En narcissistisk eller dominerende forælder, hvor der ikke var plads til dine behov
• Mobning, eksklusion eller isolation i skolealderen
• Senere svigt — utroskab, fyring, skilsmisse — der har bekræftet en gammel mistanke om at være forkert
• Traumatiske oplevelser eller omsorgssvigt

Det betyder ikke, at dine forældre nødvendigvis har gjort noget forkert. De fleste har gjort, hvad de kunne med det, de havde. Men i terapi handler det ikke om at placere skyld — det handler om at forstå, hvor mønstrene kommer fra, så du kan give slip på dem.

Hvordan får jeg bedre selvværd? Sådan foregår behandlingen hos os

Det korte svar er: selvværd kan trænes. Forskning viser, at psykologisk behandling af lavt selvværd virker, og at virkningen ofte holder sig i mange år efter forløbets afslutning. Vi arbejder evidensbaseret og kombinerer flere metoder, så behandlingen passer til dig og din historie:

• Kognitiv terapi til at identificere og udfordre de negative tanker og leveregler, der vedligeholder det lave selvværd
• Compassion fokuseret til at træne en mere venlig og rummelig indre stemme
• Acceptance and commitment therapy (ACT) til at tage handling i overensstemmelse med dine værdier — selv når den indre kritiker brokker sig
• Psykoedukation om, hvordan selvværd opbygges, brydes ned og kan genopbygges

Hvor lang tid tager det? Det varierer. Nogle oplever markant bedring efter 8–12 samtaler, andre har gavn af længere forløb, særligt hvis det lave selvværd har dybe rødder i barndommen. Vi tilrettelægger altid forløbet sammen med dig, og vi har kort ventetid — typisk kan vi tilbyde første samtale inden for en uge.

Læs mere