- Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby
- Frederiksberggade 26, 2. sal, 1459 København K
Udredning i Danmark
- få det fulde overblik over hvordan du bliver udredt
Denne side giver et samlet overblik over udredning i Danmark og er udformet som en FAQ. Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, så du kan tage stilling på et oplyst grundlag. Du kan her læse om:
INDHOLD PÅ SIDEN
- Muligheder for udredning i Danmark
- Gyldighed af psykologisk udredning
- Hvad man kan bruge en udredning til
- Forsikring og tilskud
- Medicinsk behandling
- Terapi, rådgivning og psykoedukation
- Ansøgning om hjælpemidler, tid og andre støttebehov i skole/uddannelse
Formålet er at give dig overblik og tryghed, uanset om udredningen vedrører dig selv eller en pårørende.
3 veje til at blive udredt
Udredning i psykiatrien
Kræver lægehenvisning og alvorlige, svære psykiske problemer
Psykiater med ydernummer
Kræver lægehenvisning - Privat klinik - gratis - flere års ventetid
Privat udredning
Direkte henvendelse - egenbetaling - kort ventetid
Læs mere om hver metode i det nedenstående på denne side
Udredning i den offentlige psykiatri
For at blive udredt i den offentlige psykiatri kræves som udgangspunkt henvisning fra en læge (egen læge, vagtlæge eller speciallæge). Henvisningen vurderes herefter af psykiatrien, som afgør, om kriterierne for udredning er opfyldt.
Man kan ikke selv vælge at blive udredt i offentlig psykiatri uden visitation.
Hvordan får man hjælp i psykiatrien?
Der findes ingen fast diagnose- eller symptomliste, som automatisk giver adgang. Vurderingen beror på en samlet lægefaglig og psykiatrisk vurdering, hvor der typisk lægges vægt på, om der er:
- Alvorlig psykisk lidelse
- Markant og vedvarende funktionsnedsættelse, fx:
- Ikke i stand til at passe arbejde eller skole
- Gentagne afbrydelser af uddannelse
- Manglende evne til at varetage basale daglige funktioner
- Svær og gennemgribende mistrivsel
- Psykotiske symptomer
- Selvmordstanker, selvskade eller alvorlig kriserisiko
- Risiko for skade på sig selv eller andre
- Behov for specialiseret lægefaglig behandling, som ikke kan varetages i fx kommunen
Problemstillinger af mild eller moderat karakter, eller hvor funktionsniveauet overordnet er bevaret, visiteres ofte ikke til offentlig psykiatri.
Udredning hos privatpraktiserende psykiater med ydernummer
Hvad er en psykiater med ydernummer?
En psykiater med ydernummer er en privatpraktiserende læge med specialisering i psykiatri, som arbejder under overenskomst med den offentlige sygesikring. En psykiater har kontor et sted i en klinik ligesom en læge.
Hvordan får man tid hos en ydernummer psykiater?
- Kræver henvisning fra egen læge
- Henvisningen skal godkendes
- Der er begrænset kapacitet
- Ventetid: typisk 2-3 år
Hvad kan psykiateren?
- Foretage psykiatrisk udredning
- Stille psykiatriske diagnoser
- Foretage medicinsk vurdering
- Opstarte og justere medicinsk behandling
Forløbet er omfattet af den offentlige sygesikring og dermed gratis, men ventetiden er for mange den største begrænsning.
Udredning i privat regi
Udredning i privat regi foregår uden for det offentlige sundhedsvæsen og kræver ingen henvisning fra egen læge. Hos Mentalt Overskud tilbydes privat psykologisk udredning til børn, unge og voksne inden for klare faglige, etiske og juridiske rammer.
Om privar udredning hos Mentalt Overskud
Privat og fortrolig udredning
- Ingen adgang til Sundhedsplatformen
- Ingen adgang til andre offentlige journalsystemer
- Ingen deling af oplysninger med det offentlige
- Alle oplysninger behandles og opbevares udelukkende internt
- I overensstemmelse med regler om tavshedspligt og databeskyttelse
Psykologfagligt niveau
Alle udredninger varetages udelukkende af psykologer med kandidatuddannelse i psykologi (Cand. Psych.). I klinikken arbejder psykologer med forskellige videreuddannelser og specialiseringer, herunder psykologer med autorisation, psykologer med ph.d.-grader og Specialpsykologer i psykiatri. Dette sikrer et højt psykologfagligt niveau samt intern faglig sparring og kvalitetssikring. Udredninger gennemføres inden for faste psykologfaglige rammer. For specifikke problemstillinger, herunder ADHD, følges gældende Sundshedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, så det faglige niveau svarer til danske standarder.
Én psykolog gennem hele forløbet
Udredningen varetages af den samme psykolog fra start til slut. Du møder ikke flere behandlere eller faggrupper undervejs, og den psykolog, der indleder udredningen, følger og afslutter forløbet. Det giver kontinuitet, sammenhæng og et samlet fagligt høj niveau uden informationsbrud.
Kort og overskueligt forløb
Udredningsforløb hos Mentalt Overskud tilrettelægges med fokus på effektivitet og faglig klarhed og gennemføres typisk inden for 3–4 uger samlet, afhængigt af problemstilling og praktiske forhold. Dette adskiller sig fra mange andre udredningsforløb, hvor processen kan strække sig over betydeligt længere tid.
Fast pris og økonomisk overblik
Udredning tilbydes til en fast samlet pris for hele udredningsforløbet. Prisen aftales på forhånd og ændrer sig ikke undervejs, så der er fuldt økonomisk overblik og forudsigelighed fra start til slut. Se vores priser på udredning her: PRISER
Terapi og psykoedukation efter udredning
Efter endt udredning er der mulighed for: opfølgende samtaler, psykoedukation, forældrerådgivning, terapeutisk forløb. Opfølgning aftales først efter udredningen er afsluttet, er adskilt fra selve udredningen og er frivillig. Opfølgning og terapi forudsætter særskilt aftale.
Rammer og afgrænsning
Lægehenvisning kan ikke anvendes hos Mentalt Overskud
Udredninger varetages udelukkende af psykologer.
Psykologer er ikke læger og kan derfor ikke iværksætte eller justere medicinsk behandlingEfter endt udredning vælger mange klienter selv at medbringe udredningsrapporten ved efterfølgende kontakt til private psykiatere eller privathospitaler
Udredningsrapporten kan i mange tilfælde anvendes hos private aktører, herunder private psykiatere og privathospitaler
Det er dit eget ansvar at undersøge, om den konkrete aktør accepterer eksterne udredningsrapporter, da dette ligger uden for Mentalt Overskuds indflydelse
Udredningsrapporten kan ikke anvendes i hospitalspsykiatrien, da der som udgangspunkt ikke er arbejdsgange til at inddrage eksterne udredningsrapporter
Videre kontakt til psykiater
Efter endt udredning kan Mentalt Overskud anbefale psykiatere, som man selv kan kontakte, hvis der ønskes lægefaglig drøftelse af eventuel medicinsk behandling. Psykiaterne er ikke en del af Mentalt Overskud, og al medicinsk vurdering, opstart og opfølgning varetages udelukkende af psykiater.
Bestil tid til indledende samtale hos i dag
Gyldighed af psykologisk udredning
En psykologisk udredning foretaget af en psykolog med relevant specialisering og erfaring inden for psykiatri er lige så fagligt gyldig som en udredning foretaget af en læge eller psykiater. I Danmark er det oftest psykologer, der varetager selve udredningsarbejdet både i den offentlige psykiatri og i privat regi. Forskellen mellem psykologer og psykiatere handler om lægefaglige beføjelser – ikke om udredningens faglige kvalitet. Psykiatere er læger og kan opstarte og justere medicinsk behandling.

Ring til os nu eller book en gratis 10 min. telefonsamtale
Har du brug for en psykolog – men er i tvivl om, hvem der passer bedst til dig? Book en gratis 10 minutters telefonsamtale, og bliv ringet op på det tidspunkt, der passer dig. Vi guider dig til den rette psykolog ud fra dine behov – uanset om du søger en børnepsykolog, ungepsykolog, psykolog til voksne, parterapeut eller familieterapeut. Få svar på dine spørgsmål og en faglig anbefaling, så du trygt kan komme videre.
Forsikring og tilskud
Du kan undersøge om du kan få din udredning helt eller delvist dækket via sundhedsforsikring eller Sygeforsikring Danmark. Dækning afhænger altid af den enkeltes forsikringsvilkår og medlemskab. Det er vigtigt at være opmærksom på, at:
- Mentalt Overskud kan ikke vurdere, om du er dækket af din forsikring
- Det er dit eget ansvar at kontakte dit forsikringsselskab for at afklare dækning
- Nogle sundhedsforsikringer kræver forhåndsgodkendelse, før et udredningsforløb påbegyndes
Hvad kan en udredning bruges til?
En psykologisk udredning kan bruges som faglig dokumentation og afklaring i flere sammenhænge, afhængigt af den enkeltes situation.
En udredning kan blandt andet bruges til:
- bedre forståelse af egne vanskeligheder, styrker og behov
- ansøgning om støtte og hjælpemidler i skole og uddannelse
- særlige vilkår eller hensyn i uddannelsessystemet
- fagligt grundlag for videre dialog med psykolog
- grundlag for eventuel kontakt til psykiater
- planlægning af videre støtte, psykoedukation eller terapi
Det er altid den konkrete skole, uddannelsesinstitution, myndighed eller fagperson, der vurderer, hvordan og i hvilket omfang udredningen kan anvendes. Du har selv ansvar for at undersøge om en rapport fra privat regi kan anvendes til det, du ønsker at bruge den til.
Disclaimer: Informationen på denne side er generel og kan ikke erstatte individuel faglig vurdering, rådgivning eller behandling. Anvendelse af en udredning, herunder i forhold til skole, uddannelse, myndigheder, forsikring eller sundhedsvæsen, beror altid på en konkret vurdering foretaget af den relevante instans. Mentalt Overskud kan ikke drages til ansvar for ændringer i regler, praksis eller krav hos eksterne instanser, ligesom der ikke påtages ansvar for eventuelle fejl eller mangler i oplysninger, som skyldes ændrede retningslinjer eller tredjepartsforhold.
Psykolog kontakt Mentalt Overskud
- få svar indenfor kort tid
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os. Se mere info om sundhedsforsikring psykologhjælp
Mentalt Overskud er en psykolog praksis i København på Strøget ved Rådhuspladsen, Kongens Lyngby centralt ved Lyngby Station samt online. Vi tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier. Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.
FIND OS HER
LYNGBY
Lyngby Hovedgade 98,
2800 Kongens Lyngby
Telefon: +45 60100080
E-mail: kontakt@mentaltoverskud.dk
KØBENHAVN
Frederiksberggade 26, 2. sal, 1459 København K.
Telefon: +45 60100080
E-mail: kontakt@mentaltoverskud.dk