Udbrændthed og burnout

Hvad er udbrændthed?

Udbrændthed – på engelsk burnout – beskrives i Lægehåndbogen som en tilstand med ualmindelig mental og fysisk udmattelse som følge af langvarig psykosocial belastning (sundhed.dk).

Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver udbrændthed som et syndrom, der skyldes kronisk stress på arbejdet, som ikke er blevet håndteret. I WHO’s klassifikation ICD-11 er udbrændthed et arbejdsrelateret fænomen – ikke en sygdom eller en psykisk lidelse (WHO).

At udbrændthed ikke er en diagnose, betyder ikke, at det er mindre alvorligt. Det betyder, at det er vigtigt at se på både dig og de forhold, du arbejder under.

Tegn på udbrændthed

WHO beskriver tre kendetegn:

• Udmattelse: Du føler dig tømt for energi, og søvn, weekender eller ferie er ikke længere nok til at lade op.
• Mental afstand og kynisme: Du bliver mere negativ, ligeglad eller distanceret over for dit arbejde, dine opgaver eller de mennesker, du arbejder med.
• Nedsat faglig effektivitet: Du oplever, at du ikke længere kan løse dine opgaver så godt som før.

Mange oplever også søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, nedtrykthed og fysiske symptomer som hovedpine, spændinger, hjertebanken eller maveproblemer. Et vigtigt faresignal er, når symptomerne ikke forsvinder i fritiden.

Stress, udbrændthed eller depression?

Stress er en belastningstilstand, der kan opstå, når kravene overstiger dine ressourcer. Kortvarig stress er kroppen bygget til – det er den langvarige stress, der slider. Læs om stressbehandling.

Udbrændthed beskrives som en følge af langvarig belastning, der ikke er blevet håndteret – især i arbejdslivet. Ud over udmattelsen er det karakteristisk, at man får distance til og mister engagementet i sit arbejde.

Depression har flere symptomer til fælles med udbrændthed, især udmattelse og nedsat energi og motivation. Ved depression ses desuden ofte håbløshed, selvbebrejdelser og eventuelt tanker om selvmord. Ifølge Lægehåndbogen er udbrændthed knyttet til arbejdssituationen og bedres ofte ved fravær eller ændrede arbejdsforhold (sundhed.dk). Læs om behandling af depression.

Symptomerne kan ligne hinanden, og det er ikke noget, du skal afgøre alene. Tal med din læge eller en psykolog, så du får den rette vurdering og hjælp. Har du fået at vide, at du har en belastningsreaktion, kan du læse mere under overbelastning.

ADHD-burnout og autistisk burnout

Begreberne ADHD-burnout og autistisk burnout bruges om perioder med dyb udmattelse hos mennesker med ADHD eller autisme – fx efter lang tid med at kompensere, maskere eller tilpasse sig omgivelserne. Det er ikke det samme som den arbejdsrelaterede udbrændthed, WHO beskriver, men udmattelsen kan være lige så reel. Læs mere om ADHD, AuDHD og autisme hos voksne.

Book tid online

Hvorfor bliver man udbrændt?

Udbrændthed opstår, når belastningen over længere tid er større end de ressourcer, man har til at håndtere den. Ifølge Lægehåndbogen spiller arbejdsmiljøet en central rolle – fx høje følelsesmæssige krav i relationsarbejde, lav indflydelse, manglende ressourcer og højt arbejdstempo. Risikoen er højere i sundhedssektoren og på det sociale og pædagogiske område, men udbrændthed kan ramme i alle fag.

For mange spiller personlige mønstre også ind – fx høje krav til sig selv, svært ved at sige fra eller en stærk pligtfølelse. Læs om perfektionisme og hjælp til at sætte grænser.

Sådan hjælper psykologen

Et forløb hos os tilpasses altid din situation. Typisk arbejder vi med:

• Afklaring: Hvad har udløst og vedligeholdt belastningen – arbejdet, privatlivet eller en kombination?
• Restitution og symptomlindring: Konkrete redskaber til søvn, pauser, grænser og energi i hverdagen.
• Mønstre og tanker: Arbejde med de krav, tanker og vaner, der holder dig fast.
• Vejen tilbage: En realistisk plan for tilbagevenden til arbejdet – om nødvendigt i dialog med din arbejdsplads.

Vi arbejder evidensbaseret og bruger bl.a. kognitiv adfærdsterapi, ACT og mindfulness.

Hvad kan du selv gøre nu?

• Tal med din læge. Lægen kan vurdere dine symptomer, udelukke andre årsager og tage stilling til sygemelding.
• Tal med din leder eller HR. Justering af opgaver, prioritering eller midlertidigt nedsat tid kan gøre en stor forskel.
• Skær ned på kravene – også dine egne. Prioritér søvn, pauser og rolige aktiviteter, der giver energi.
• Undersøg dine muligheder for dækning. Mange sundhedsforsikringer dækker psykologhjælp ved stress, og nogle fagforeninger har rådgivningstilbud.

Ingen henvisning nødvendig

Hos Mentalt Overskud behøver du ingen henvisning. En samtale på 50 minutter koster 1.300 kr. Se alle priser, og læs om sundhedsforsikring og tilskud.

Har du tanker om at skade dig selv, så kontakt din læge, ring til Akuttelefonen 1813 (Region Hovedstaden) eller til Livslinien på 70 201 201. Er der akut fare, så ring 112.