Mistrivsel hos børn og unge
Tegn, årsager og psykologhjælp til barnet og familien
Alle børn og unge har svære perioder. Men når tristhed, bekymringer eller vrede fylder i længere tid og går ud over skole, venner eller familieliv, kan der være tale om mistrivsel.
Hos Mentalt Overskud hjælper vores børne- og ungepsykologer både barnet og jer som forældre. I kan booke uden henvisning, og vi kan som regel tilbyde en første samtale inden for 1–2 uger.
Psykologer med erfaring inden for området
Hvad er mistrivsel?
Mistrivsel betyder, at et barn eller en ung ikke har det godt og har svært ved at klare hverdagen. Psykiatrifonden beskriver mistrivsel som en oplevelse af manglende velbefindende, som oftest er forbigående – mens psykisk sygdom kendetegnes ved tydelige symptomer og længerevarende, væsentligt nedsat livskvalitet og funktionsevne (Psykiatrifonden, 2025).
Mistrivsel er altså ikke det samme som en psykisk lidelse. Men vedvarende mistrivsel kan være et advarselstegn, og det er vigtigt at tage det alvorligt i tide.
Typiske tegn på mistrivsel
Børn fortæller sjældent med ord, at de har det svært. Børns Vilkår peger på seks typiske tegn (Børns Vilkår):
- Tristhed, irritation eller vrede
- Ondt i maven eller hovedet
- Barnet trækker sig fra andre eller har mange konflikter
- Barnet finder ikke ro og tryghed hos de voksne
- Problemer med at spise eller sove
- Rastløshed – eller passivitet og mangel på energi
Hos større børn og unge kan mistrivsel også vise sig som stigende skolefravær eller tilbagetrækning fra venner og fritidsinteresser. Det vigtigste er at lægge mærke til forandringer i forhold til, hvordan barnet plejer at være.
Hvornår skal I søge hjælp?
Se især på tre ting:
- Varighed: Har forandringerne stået på i flere uger?
- Omfang: Går det ud over søvn, skole, venskaber eller familielivet?
- Udvikling: Bliver det værre, eller har barnet svært ved at finde tilbage til sig selv?
I behøver ikke vente, til alle tre er opfyldt. Taler barnet om ikke at ville leve, eller skader barnet sig selv, skal I reagere med det samme: Kontakt egen læge eller Akuttelefonen 1813 (Region Hovedstaden), og ring 112 ved akut fare.
Få hjælp hos en erfaren børne- og ungepsykolog
Hvad kan ligge bag mistrivsel?
Mistrivsel kan dække over mange forskellige tilstande – fx angst, depression, stress eller ensomhed – og ofte er der flere ting i spil på én gang (social.dk). Det kan for eksempel handle om:
- bekymringer og angst
- mobning, konflikter eller ensomhed
- pres i skolen eller krav, barnet ikke kan leve op til
- store forandringer som skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien
- uopdaget ADHD, autisme eller andre udviklingsforstyrrelser
Er der mistanke om en udviklingsforstyrrelse, kan en udredning af børn og unge give et bedre grundlag for den rette hjælp.
Hvor udbredt er mistrivsel?
Psykisk mistrivsel og psykiske lidelser er hyppige blandt børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsen får mere end hvert syvende barn eller ung diagnosticeret mindst én psykisk lidelse, inden de fylder 18 år (Sundhedsstyrelsen). Især unge kvinder er hårdt ramt: I Den Nationale Sundhedsprofil 2023 havde knap 35 % af kvinderne på 16–24 år et dårligt mentalt helbred (Statens Institut for Folkesundhed).
Sådan kan I hjælpe som forældre
- Tal roligt med barnet – fx i bilen, på en gåtur eller ved sengetid. Fortæl, hvad du har lagt mærke til, og lyt uden at presse på for svar.
- Spørg skolen eller institutionen, om de ser det samme. Skolen kan inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
- Kontakt egen læge, hvis barnet har fysiske symptomer, eller I er bekymrede for en psykisk lidelse.
- Pas også på jer selv. Det kan være hårdt at stå med et barn, der mistrives, og I har lov til at søge rådgivning til jer selv.
Sådan hjælper en børne- og ungepsykolog
Hos Mentalt Overskud starter et forløb typisk med en samtale med jer forældre. Derefter kan forløbet bestå af samtaler med barnet eller den unge alene, fælles samtaler med familien – eller en kombination, alt efter alder og behov. Vores børnepsykologer tilbyder individuel terapi, forældrerådgivning, familieterapi og udredning.
Vi arbejder med evidensbaserede metoder og tilpasser altid forløbet til barnets alder, udvikling og situation. Målet er, at barnet får sprog for det, der er svært, og redskaber til at håndtere det – og at I som forældre ved, hvordan I bedst støtter op i hverdagen.
Gratis og anonym rådgivning
- BørneTelefonen (Børns Vilkår): 116 111 – børn og unge kan ringe eller sende sms anonymt døgnet rundt.
- ForældreTelefonen (Børns Vilkår): 35 55 55 57 – gratis og anonym rådgivning til forældre.
- headspace: gratis og anonym rådgivning til unge mellem 12 og 25 år.
Ofte stillede spørgsmål om mistrivsel
Mistrivsel er en oplevelse af ikke at have det godt, som ofte er forbigående. Psykisk sygdom kendetegnes ved tydelige symptomer og længerevarende, væsentligt nedsat funktion. Vedvarende mistrivsel kan dog være et advarselstegn og bør tages alvorligt.
Typiske tegn er tristhed, irritation eller vrede, ondt i maven eller hovedet, tilbagetrækning eller mange konflikter, problemer med søvn eller spisning samt rastløshed eller mangel på energi. Læg især mærke til forandringer i forhold til, hvordan barnet plejer at være.
Når forandringerne har stået på i flere uger, går ud over hverdagen eller bliver værre. Ved selvskade eller tanker om ikke at ville leve skal I reagere med det samme og kontakte læge eller Akuttelefonen 1813 – ring 112 ved akut fare.
Nej. I kan booke tid direkte uden henvisning. Vi har ikke ydernummer, så I betaler selv – se vores priser. Har I en sundhedsforsikring, eller er barnet medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan I undersøge, om I kan få tilskud.
Ja. Vores børnepsykologer tilbyder forældrerådgivning, hvor I får sparring på, hvordan I bedst støtter jeres barn.
Vi kan som regel tilbyde en første samtale inden for 1–2 uger. Er I i tvivl om, hvilken psykolog der passer, kan I booke en gratis telefonsamtale på 10 minutter.
Ring til os nu eller book en gratis 10 min. telefonsamtale

Ring til os nu eller book en gratis 10 min. telefonsamtale
Har du brug for en psykolog – men er i tvivl om, hvem der passer bedst til dig? Book en gratis 10 minutters telefonsamtale, og bliv ringet op på det tidspunkt, der passer dig.
Vi guider dig til den rette psykolog ud fra dine behov – uanset om du søger en børnepsykolog, ungepsykolog, psykolog til voksne, parterapeut eller familieterapeut. Få svar på dine spørgsmål og en faglig anbefaling, så du trygt kan komme videre.

Kom trygt videre herfra
Vi leverer viden om psykologi til hele Danmark
Vi bidrager ofte med psykologisk viden til danskerne ved at medvirke i eller udarbejde artikler, indslag eller deltage i interviews. Er du journalist, er du velkommen til at kontakte os.
Psykolog eksperter kendt fra medierne


