Det er urealistisk at man i et parforhold har det fantastisk hele tiden. Der vil være forskelligheder og mange anledninger til uenigheder eller konflikter. Psykologerne hos os vil tage godt imod jer som en enhed, men også sørge for I bliver hørt begge to. Vi vil derfor altid skræddersy et forløb til jer, hvor der også vil være mulighed for en individuel samtale begge to.
Vi håndterer svære ting forskelligt
Hjemmefra lærer vi en adfærd, når vi står i mange forskellige situationer. Er du vokset op i en familie, hvor man ikke viste sårbarhed, men trak sig tilbage og isolerede sig, når noget er svært, kan det være du gør det samme. Det kan være din partner voksede op i en familie med åbenhed omkring følelsesmæssige tilstande, og er opsøgende, når noget er svært.
Bestil en tid i dag, så kan vi tale sammen om mulighederne for parsamtaler.
Når vi bliver pressede reagerer vi forskelligt. Det er en skrøne, at parforhold uden konflikter er bedst, eller at parforhold med konflikter er mere solide. Når vi bliver overbelastede er det mere sandsynligt, at vi har konflikter med hinanden. Vi får sværere ved at mentalisere dvs. have forståelse for vores partners intentioner, behov, adfærd, tanker mm. Vi kommer til at reagere på hinanden, og kan hurtigt miste evnen til at se bag om vores ægtefælles adfærd. Det vil sige fx er Lone ked af at hendes mand trækker sig meget – hun tænker han er ligeglad med hende. I virkeligheden er Lones mand Jens bange for at miste Lone, så i stedet for at gå imod dialog, så trækker han sig, af frygt for at gøre eller sige noget forkert.
Ofte vil et parforhold have roller med en person, der er mere opsøgende, mens den anden er mere tilbøjelig til at trække sig. Rollerne kan skifte, men ofte er man mest den ene eller den anden.
“Hold mig” af Sue Johnson. Bogen er fyldt med praktiske råd og cases, som man kan spejle sig i. Den bagvedliggende metode er den vores psykologer anvender i parterapien.
Flest par bliver skilt om efteråret
2019 blev ca. 35% skilt
2020 blev ca. 48% skilt
2021 blev ca. 41% skilt
Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov – ingen forløb er ens hos os. Det er vigtigt, at vi lægger en plan for hvad der kunne være behov for lige netop tilpasset dig og jer. Nogle af de ting vi typisk fokuserer på er:
Afklarende samtale inden opstart af parterapi omkring hvad du har behov for at fokusere på lige nu
Professionel samtalepartner til at få nye perspektiver på dit liv, og på hvordan du kan navigere ift. dit parforhold
Parterapi med fokus på strategier og håndtering af de svære situationer
Parterapi kan hjælpe med give strategier og redskaber til at håndtere svære situationer i parforholdet anderledes. Parterapi hos Mentalt Overskud er baseret på den mest effektive teori og metode, som vi ved virker ifølge forskning.
Parterapien er fokuseret mod at skabe forståelse for jeres intentioner, behov og følelser. Ikke mod at finde ud af hvem der har ret, og hvem der tager fejl. I vores regi er der ikke noget skurk eller helt. Vi forstår dynamikkerne, som bevægelser i kontakt, der sommetider bringer os tættere på hinanden og længere fra hinanden. Derfor vil I ikke opleve, at psykologen “holder med den ene eller den anden part”. Det er et refleksionsrum, som skaber kontakt og forståelse. I de fleste parforhold er der ikke nogen fjender eller ofte. Det er et komplekst samspil, som vi sammen vil prøve at forstå bedre, så vi får et overblik, og kan handle ud derfra.
De første mennesker vi møder i livet er vores primære omsorgsperson(er), det er typisk en mor og en far, men kan også være andre. Disse personer kommer til at udgøre en slags ”skabeloner” for hvordan vi interagerer sammen med andre mennesker. Når vi finder en partner, vil vores tilknytning til denne præges af vores tidligere erfaringer med tilknytning til personer, som vi er tætte med.
Et spørgsmål som er værd at stille sig selv i svære tider – og i gode. Vores samfund lægger et stort pres på os som individer med krav om uddannelse, job, parforhold, familie, venner, fritidsaktiviteter mm. Sommetider kan det være svært at skelne imellem hvornår vi selv har behov for hjælp, og hvornår det er tid til at kigge på hvordan parforholdet fungerer. Har begge personer det svært af forskellige årsager; familiekonflikter, fyring, sygdom, tab, sorg, krise, barnløshed mm., kan vi komme til at opleve selve parforholdet som belastede. Måske er det blot en del af forklaringen. Mange vælger at opstarte i terapi alene, for at finde hoved og hale i det hele. Det er en rigtig god idé, for det kan være meget smertefuldt senere at fortryde et brud med en kæreste eller ægtefælle, fordi man selv var i en personlig krise, kæmpede med depression, stress eller overbelastning.
Prøv vores online tests for at blive klogere på din egen tilstand lige nu
Vi har måske forskellig adfærd, når det kommer til situationer, hvor vi bliver pressede. Nogen søger trøst i samvær med andre, har behov for at tale og have fysisk kontakt, mens andre har brug for at trække sig, få ro, og have tænketid. Det er eksempler på to forskellige måder at nedregulere et overaktivt nervesystem på. Ingen af delene er rigtig eller forkert, det er bare forskelligt. Vi har dybest set samme behov: at blive accepteret som dem vi er, at blive elsker som dem vi er, og at føle os trygge. Vi vil gerne hjælpe jer med at finde ind til det essentielle: kærligheden, og hvordan I kan lære at kommunikere med sårbarhed og omsorg for hinanden uden at blive sårede og vrede, når I kommunikerer.
På dr.dk kan du finde en række film med parterapi. Det er en god måde at lære om hvordan parterapi kan få nogle ting frem, som kan være svære at tale om sammen alene hjemme i stuen. I filmene om parterapi kan du få gratis information om hvordan parterapi virker, hvad der sker i parforhold og psykologens refleksioner i forskellige situationer.
Parterapi film: “Vi kæmper for at overleve”