OCD symptomer og årsager

OCD (Obsessive Compulsive Disorder, på dansk; obsessiv kompulsiv tilstand) er en angst lidelse hvor du har tilbagevendende og påtrængende tvangstanker og dertilhørende tvangshandlinger. Hos Mentalt Overskud tilbyder vi udredning og terapi til personer med OCD. Du kan læse en masse om OCD her på siden. Book tid online hos en af vores psykologer, eller få en gratis rådgivende samtale om mulighederne for psykologhjælp mod OCD. 

Hvad er tvangstanker?

Tvangstanker er tanker eller mentale billeder, som du prøver at slippe af med, men som er meget påtrængende alligevel. Indholdsmæssigt kan det være mentale forestillinger,  fantasier eller pludselige indfald, der dukker op igen og igen, og som er yderst svære at komme af med.

Det kan være særdeles skræmmende, fordi du rationelt og moralsk set tager afstand fra, det du tænker på eller forestiller dig mentalt, men alligevel dukker de op igen og igen. Det kan føles som om jo mere du prøver IKKE at beskæftige dit med din hjernes ubehagelige tanker, desto værre bliver det.

Tanker og adfærd der dulmer angst

Tvangshandlinger er de ting du ikke kan lade være med at gøre, når du har OCD. Man kalder dem ofte “ritualer”. For at dulme en ubehagelig følelse, typisk angst, udfører personer med OCD sommetider bestemte former for adfærd. Tvangshandlinger kan for eksempel være at gå tilbage og tjekke om hoveddøren er låst – hvilket vi alle kan få trang til at gøre. Hos den OCD ramte kan adfærden dog blive ret omfattende, og umulig at holde op med.

Tvangshandlinger opstår på baggrund af angstfølelse, og i forsøget på at berolige sig selv, får du lyst til at gå tilbage mange gange og tjekke alt muligt, for at sikre dig alt er iorden.

OCD symptomer - Tvangstanker

  • Angst for bakterier og virus samt smitte generelt (herunder også sygdomme man ikke kan smittes med, f.eks. kræft)
  • Angst for snavs og beskidte ting og steder
  • Angst for at der skal ske noget forfærdeligt med en selv eller andre
  • Angst for sygdom og død
  • Behov for symmetri
  • Religiøse tanker/ruminationer. Mange overvejelser om hvad der er godt og hvad som er ondt.
  • Angst for at forvolde skade på sig selv
  • Angst for at gøre skade på andre (herunder også af seksuel karakter)

OCD symptomer - Tvangshandlinger

  • Gentage bestemte ting igen og igen – fx rengøring – også kaldet ritualer
  • Vaske sig (ofte hænder eller andre dele af kroppen, ofte et bestemt antal gange, og på en bestemt måde)
  • Ritualer hvor der siges bestemte ting eller navne (siges ofte for sig selv)
  • Ritualer med at tælle (siges ofte inde i hovedet)
  • Tjekke eller kontrol ritualer
  • Behov for at udføre ritualerne symmetrisk

Gratis online OCD test

Tag en gratis online test her på siden og tjek om du har tegn på OCD. Testen er anonym og kræver ingen tilmelding. 

OCD symptomer

Tegn på OCD - bliver symptomerne værre?

OCD findes i alle sværhedsgrader, fra den milde form, der kun optræder en gang imellem til den svære form, hvor den ramte er optaget af tankerne og handlingerne stort set døgnet rundt. Sidstnævnte kan være meget pinefuldt for både den ramte, men også for pårørende.

Nogle oplever at symptomerne bliver tiltagende værre med tiden, mens andre oplever at kunne holde symptomerne i skak. Det er nemmere i gode perioder, men der vil ofte ske en forværring, når livet tager en ny drejning eller hvis kravene til én bliver større. Det kan f.eks. være man starter på et nyt studie eller arbejde, at man bliver forældre eller man at mister en man har kær.

Udtalelse fra tidligere klient

"Jeg har fået hjælp til at håndtere mine tvangstanker, så de ikke længere styrer min hverdag".
kommunal sagsbehandler psykolog
Kasper
Tidligere klient

Hvordan ser OCD ud?

Eksempel 1 – Lars med OCD

Lars har en invaderende tanke om, at der vil ske hans mor noget slemt, hvis ikke han banker i bordet tre gange ti gange på en bestemt rytmisk måde. Dette skal gøres hver dag, flere gange om dagen, hver gang han får tvangstanken. Lars ringer alligevel tit til sin mor for at kontrollere, at der ikke er sket hende noget. Lars er også bange for at blive smittet og hans angst for dette er så stor at han vasker hænder så ofte og så længe, at hans hud på hænderne er ru, sprækker og gør ondt. 

Eksempel 2 – Lise har OCD

Lise er bange for at, ved en uheld, komme til at brænde huset ned fordi hun har glemt at slukke komfuret. Derfor tjekker hun om det er slukket op i mod 50 gange hver gang hun forlader huset. Ofte kan hun have behov for alligevel at ringe hjem til sin kæreste for at sikre sig den nu også er slukket. Lise har også behov for at alting i køkkenet står på en helt bestemt måde, ellers skaber det stor uro inde i hende og hun kan ofte komme op at skændes med sin kæreste, hvis han ikke har sat tingene rigtigt.

Eksempel 3 –  Peter har OCD

Peter må, hver gang han ser en gul bil, sige en bestemt remse for sig selv, ellers er han bange for at blive kørt ned. Peter har desuden tvangstanker om at komme til at gøre sin niece fortræd da han er begyndt at få ubehagelige billeder af netop dette, på nethinden. Derfor undgår han at se den del af familien, ligesom han tager en stor omvej hjem fra arbejdet for at undgå at komme i nærheden af hendes børnehave.  Han tør ikke sige noget til sin nieces mor, sin søster, da han er meget bange for sine tanker selv og ligeså hvad hun dog ikke vil tænke. 

15 tegn på OCD

OCD kort fortalt

Tvangstanker der, om og om igen, trænger sig på, vækker så stor angst hos dig, hvis du kæmper med OCD, at du ikke føler du kan modstå at udføre tvangshandlingerne. Det er fordi de handlinger er med til at berolige de svære følelser. Desværre ofte kun kortvarigt. For tankerne bliver ved med at komme igen og på den måde er den OCD ramte ”fanget” i en endeløs ond cirkel med tilbagevendende tanker og ligeså handlinger, som MÅ udføres for at stilne angsten bare en smule af. Handlingerne reducer angstsymptomerne på kort sigt, men styrker ideen om at det ER farligt, at lade være. Lidt som at tisse i bukserne – det varmer i starten, og du føler dig lettet, men bliver koldt og ubehageligt bagefter. At handle på tvangstankerne er med til at vedligeholde OCD, og samtidig kan det føles umuligt at modarbejde selv.

Handlingerne kan over tid desuden miste sin evne til at berolige tilstrækkeligt, og derfor kan tilstanden forværres og udbygges med nye tvangstanker og tvangshandlinger. Vi ved at terapi kan hjælpe i sådan et fastlåst mønster, hvis du har mod på at starte i et samtaleforløb.

Tvangstankerne har, for mange, ofte karakter af magisk tænkning og man kan måske endda grine lidt af hvor spøjs situationen i virkeligheden er. Man er nemlig godt klar over at det er lidt ”hen i vejret”. Men man tør alligevel ikke lade være med at udføre den neutraliserende handling, af frygt for hvad der kunne ske.

kognitiv terapi cft act metakognitiv terapi

Facts om OCD

Ca. 2-3 pct af den danske befolkning har OCD.

120.000 danskere vil på et tidspunkt i deres liv leve op til kriterierne for OCD.

Lige mange kvinder og mænd rammes af OCD.

Der går ofte en årrække, før personer med OCD får hjælp.

Har jeg OCD symptomer?

Hvis du kan kende dig selv i beskrivelse ovenfor, men stadig sidder med en tvivl omkring hvorvidt du har OCD, kan du tale med en af vores psykologer. Vi tilbyder en uforpligtende 10 min. afklarende telefonsamtale. Du kan også bestille en tid til samtale, og efterfølgende tage stilling til, om du vil fortsætte i terapi. Føles det mest trygt at have en samtale online, kan du også booke sådan en, og modtage instruktioner i hvordan det teknisk kan fungere – det er ganske nemt, og vi guider dig hele vejen.

Hvordan behandler man OCD symptomer?

Vi ved terapi kan hjælpe på OCD.

Forskning viser, at samtaler kan hjælpe med at nedbringe angstfølelsen og adfærden med tvangshandlinger og ritualer.

Relationen til psykologen har større betydning end selve metoden ift. hvilken behandling du vælger – af samme årsag er det hos Mentalt Overskud muligt at skifte psykolog, hvis det ikke føles rigtig. Terapi hos os virker, fordi vi tilpasser den dig.

I terapien arbejder vi sammen om at kortlægge de ting du har angst for, og som gør at du har behov for at dulme med tvangshandlingerne.

Det er en stor lettelse for de fleste, at få en professionel samtalepartner med denne problematik, da mange har gået alene med det i årevis.

I terapien arbejder vi på at vænne dig til og gøre dig mere rolig med den tematik, som du beskriver. Du vil blive taget i hånden, og det vil foregå i et stille og fredeligt tempo tilpasset dig.

Undervejs i forløbet vil du føle dig udfordret, men du vil også føle dig stærkere, og det booster selvtilliden, når du igen får kontrol over tvangshandlingerne, og de ikke har kontrollen over dig.

Vi vil også tale om andre mere konstruktive og effektive måder at dulme angstfølelse, så du ikke står uden copingstrategier, når det hele er bliver for overvældende.

Hvad er svært, når man har OCD?

Mange med OCD undgår relationer og situationer, hvilken har stor indvirkning på dagligdagen og livskvaliteten, som derfor kan blive væsentlig forringet.

Der er forskellige årsager til at tilsidesætte andre aktiviteter. Man kan f.eks. være bange for at komme til at handle på ens tanker og derfor tør man simpelthen være i nærheden af den man er bange for at gøre skade på.

Det kan også være fordi tvangshandlingerne optager så meget tid, at det føles nemmere bare at blive hjemme.

Mange der er ramt af OCD oplever en forværring over tid af symptomerne, som et produkt af den uheldige spiral de er kommet ind i, hvor de bliver hjemme pga. symptomerne, som igen bliver værre pga. isolationen.

OCD og skam

Er du pinlig berørt og føler skam over trangen til at udføre tvangshandlinger, kan det være du ofte vælger at bliver hjemme for at andre ikke skal opdage det. Dette resulterer i at mange mennesker med OCD bliver mere og mere isolerede fra deres omgangskreds og man kan have svært ved at udføre et arbejde eller gennemføre et studie, som igen er med til at fastholde ensomheden.

Mange OCD-ramte er vældig flove over deres situationen, og venter derfor lang tid med at få hjælp. Jo længere man venter, des værre bliver symptomerne ofte også og derfor kan man have behov for længere og mere intensiv behandling. Det er derfor en god ide at søge hjælp, hvis du kan genkende dig selv i symptomerne. Du vil blive modtaget nænsomt og med stor rummelighed hos vores psykologer. Vi ved at du ikke er din OCD, men at du er en person, ligesom alle andre, der er blevet ramt af noget smertefuldt, som frarøver dig din livskvalitet. Vi vil gerne strække os langt for, at du føler dig tryg og forstået.

Får du hjælp til håndtering af OCD i mild grad, kan du være med til at sikre, at den ikke udvikler sig. Det er derfor aldrig hverken for tidligt eller sent at søge hjælp.

Seksuelle og aggressive tvangstanker er få af mange OCD symptomer

Tilbagevendende og påtrængende tanker med seksuelt indhold kan være særdeles skamfuldt. Her kan du både komme til at føle dig helt fremmed for dig selv, bange for “hvad du kan finde på”, eller om du har ændret dig fuldkommen som person. Tankerne opleves som værende uden for din kontrol, og kan være stort set umulige at lægge dig.

Seksuelle tvangstanker kan være for eksempel være:

  • Frygten for at være utro
  • At man har en anden seksualitet end den man reelt har
  • At få voldsomme indre forestillinger om at forvolde skade på andre i seksuelle sammenhænge
  • At få påtrængende billeder om at dyrke sex med familiemedlemmer eller børn

 

Disse tanker er ikke forbundet med lyst, snarere med afsky og skam. Måske går du som mange andre med disse tanker og forestillinger alene. Du kan være meget bange for at netop disse tanker ER forbundet med lyst hvilket styrker behovet for at udføre de angstreducerende handlinger, der kan afkræfte og modbevise frygten, hvilket igen fører til at tankerne fylder endnu mere, paradoksalt nok.

Husk at du har en fri vilje, og du formegentlig ikke kommer til at handle på noget du ikke ønsker at handle på. Du har brug for hjælp, og det kan du få hos en god psykolog med erfaring om OCD.

For mange mennesker med OCD kredser tvangstanker med aggressivt indhold sig ofte om at gøre skade på en de har kær. De undgår derfor ofte at være sammen med vedkommende og af den grund kan disse tanker være særlig smertelige.

ensomhed

Medicin - Behandling mod OCD symptomer af sværere grad

Vi ved at medicin kan hjælpe på OCD symptomer, så det bliver nemmere at arbejde med problematikken terapeutisk. Al medicinsk behandling foregår hos læge og/eller psykiater. Medicin mod OCD vil ofte være aktuelt, hvis der er tale om moderat til svær OCD. 

Medicin kan ikke stå alene, da du er nød til at arbejde med problematikken i samtaleterapien, så du lærer at håndtere OCD. OCD i mild grad vil i de fleste tilfælde kunne behandles alene med samtaleterapi uden medicin. Hos en psykolog ved os, kan du få terapi, men hvis du ønsker medicinsk behandling, skal du tale med en læge/psykiater. Vi er psykologer hos os, og har ikke en læge tilknyttet. Du er meget velkomme til at booke tid online hos en af psykologerne. 

Seksuelle og aggressive tvangstanker er få af mange OCD symptomer

Tilbagevendende og påtrængende tanker med seksuelt indhold kan være særdeles skamfuldt. Her kan du både komme til at føle dig helt fremmed for dig selv, bange for “hvad du kan finde på”, eller om du har ændret dig fuldkommen som person. Tankerne opleves som værende uden for din kontrol, og kan være stort set umulige at lægge dig.

Seksuelle tvangstanker kan være for eksempel være:

  • Frygten for at være utro
  • At man har en anden seksualitet end den man reelt har
  • At få voldsomme indre forestillinger om at forvolde skade på andre i seksuelle sammenhænge
  • At få påtrængende billeder om at dyrke sex med familiemedlemmer eller børn

 

Disse tanker er ikke forbundet med lyst, snarere med afsky og skam. Måske går du som mange andre med disse tanker og forestillinger alene. Du kan være meget bange for at netop disse tanker ER forbundet med lyst hvilket styrker behovet for at udføre de angstreducerende handlinger, der kan afkræfte og modbevise frygten, hvilket igen fører til at tankerne fylder endnu mere, paradoksalt nok.

Husk at du har en fri vilje, og du formegentlig ikke kommer til at handle på noget du ikke ønsker at handle på. Du har brug for hjælp, og det kan du få hos en god psykolog med erfaring om OCD.

For mange mennesker med OCD kredser tvangstanker med aggressivt indhold sig ofte om at gøre skade på en de har kær. De undgår derfor ofte at være sammen med vedkommende og af den grund kan disse tanker være særlig smertelige.

Hvorfor får man OCD?

Forskning viser, at man kan være genetisk prædisponeret for angst, men hvorfor man netop udvikler OCD, vides endnu ikke.

Der er altså nogle genetiske faktorer, som spiller ind i udviklingen af OCD, og det betyder at man har væsentlig større risiko for at udvikle OCD, hvis andre familiemedlemmer har diagnosen.

Andre faktorer af betydning for udvikling af OCD er de omgivelser, du er opvokset i, og de oplevelser du har haft i dit liv. Faktorer af betydning kan desuden være dine forældres opdragelsesstil, kritiske og traumatiske hændelser i skolen eller fritiden og generelt i samfundet, kan alle have indvirkning på hvorfor man udvikler OCD.

Få en tid til behandling af OCD hos en af psykologerne

Du kan læse om psykologernes metode, erfaring og specialer lige her på siden. Er du i tvivl om valget af den bedste psykolog til dig, er du velkommen til at kontakte os. Læs mere her: 

mental sundhed overskud psykolog personlig udvikling terapi

Er jeg ved at blive sindssyg?

Er du bange for, at du er ved at blive sindssyg? Så er du ikke alene. Mange der lider af OCD frygter, at de er sindssyge, fordi tankerne og handlingerne kan forekomme så irrationelle. Du ved godt at tvangstankerne- og handlingerne er ulogiske men du kan, på trods af dette, ikke lade være med at have dem/udføre dem.

Den gode nyhed er, at hvis du er i stand til at tænke over, om du er ved at blive sindssyg, så er du det ikke. Hvis du er blevet sindssyg og mistet realitetssansen, så ved du det ikke.

Mange bruger ordet ”sindssyg” uden at vide hvad det ord egentlig dækker over og i folkemunde bliver ordet sindssyg som regel brugt forkert. Ganske kort kan man beskrive en ”sindssyg” i ordets klassiske forstand, som en person hvis virkelighedsopfattelse er forvrænget. Altså en person der ikke er klar over forskellen på hvad der er virkelighed og hvad der er f.eks. hallucinationer.

Men har man OCD er man som regel udmærket godt klar over, at mange af de tanker der igen og igen forstyrrer ens dagligdag, er overdrevne og endnu mere bevidst er man over, at de handlinger man udfører reelt set ikke vil have nogen effekt på/påvirkning af virkeligheden.

Så nej, du er bestemt ikke sindssyg! Du er heller ikke farlig, pervers, vanvittig eller skør.

Du har en angst sygdom, der gør at du er plaget af ubehagelige tanker som du, naturligt nok, forsøger at neutralisere ved at handle på en måde, der for dig selv om omverdenen kan fremstå mærkværdig. Det er forståeligt, at du gør det – for det kan dulme eller distrahere dig lidt for følelserne.

Du kan få hjælp til at håndtere dine OCD symptomer, og vi står klar med kort ventetid. Book tid online lige her på hjemmesiden, send en besked eller bliv ringet op. Du er så velkommen.

Kilder:

Psykologeridanmark.dk

ocd-foreningen.dk

psykiatrifonden.dk

“Grundbog i psykiatri” af Simonsen og Møhl (2010)