Psykolog praksis i Lyngby & København

Krise behandling hos erfarne psykologer

Akut psykolog tid i København, Lyngby og online

Hos Mentalt Overskud har vi psykologer tilknyttet med speciale indenfor de fleste typer kriser. Vi tilbyder terapi til børn, unge og voksne til både akut hjælp ved kriser, ulykker, alvorlig sygdom mv. Vi har erfarne psykologer med særlig viden om eksistentielle kriser, kvartlivskriser, midtvejskriser, identitetskriser og andre livskriser. Læs her på siden om begrebets mange facetter og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få tid hos en psykolog. Her på siden kan du læse om kriser, hvordan du støtter og du kan kontakte os helt uforpligtende til en dialog om hvad du skal gøre herfra. 

mental sundhed psykolog terapi trivsel WHO

Hvad vil det sige at være i krise?

At være i krise kan handle om en omstilling, du står overfor. Det kan være en forandring, eller et sammenbrud. I dag er krise et mere negativt ladet ord: fx klimakrise, energikrise, men det kan indenfor psykologiens verden handle om den tilstand eller det vendepunkt du står i lige inden ny udvikling opstår, og du lærer at håndtere ændrede livsvilkår eller nye erkendelser. At leve et kriseløst liv er utopi, og vi vil alle i løbet af et helt liv, opleve livskriser – både den akutte slags, men også omstilling, der kræver refleksion, og svære følelser.

De fleste af os vil i løbet af livet opleve at blive kastet ud i en eller form for krise. Man kan, grundlæggende set, tale om to slags kriser, nemlig den traumatiske krise og udviklingskrisen. Hvor førstnævnte hentyder til den krise man kommer i ved f.eks. dødsfald og ulykker, er udviklingskrisen den man kan komme i, når man f.eks. bliver forældre, eller i overgangen fra arbejdende til pensionist. At opleve en krise vil ofte medføre en sorgproces. Det er denne sorgproces siden her primært handler om.

psykolog autoriseret dansk psykolog forening psykolognævnet sundhed.dk sorg angstlidelser depression

Alle oplever kriser i løbet af et liv -få støtte og kom hurtigere ovenpå igen

Du kan blive ramt af en krise både akut, grundet ændrede livsomstændigheder eller som resultat af langvarig overbelastning. Det vil altid være en god idé, at tale med nogen om hvordan du har det, men der kan være grunde til, at du ikke kan bruge dine nærmeste, eller blot er mere tryg ved at tale med en professionel psykolog, som er udenforstående. Du er velkommen til at kontakte os helt uforpligtende til en snak om hvordan du har det, og hvad du kunne have brug for. Er du for overvældet til at tale i telefon, kan du booke en tid til en psykologsamtale direkte her på hjemmesiden via nedenstående link. 

Psykologhjælp til kriseramte

En psykolog kan ikke ændre på din livssituation, så det kan være svært at forstå hvordan en psykolog kan hjælpe. Det er logisk tænkning, og noget mange mennesker siger. Der kan være noget om det, og så alligevel ikke. Har du et trygt netværk af familie og/eller gode venner, som du deler dine tanker og følelser med, kan det være lige det du har brug for. Mange kan føle det er grænseoverskridende at dele sine inderste tanker med andre, eller vil ikke “være til besvær” overfor deres nærmeste. Det kan være du fravælger at tale med dem, fordi du ved de også har det svært, og så synes du ikke, at de skal belemres med dine problemer også. Ofte har det modsat effekt – når du åbner dig, gør de det ofte også. Og så er den gode helende dialog igang om hvordan du har det. Kan det ikke rigtig lykkes, vil det også være en mulighed, at tale med en psykolog. Her er du garanteret dit eget fortrolige rum, hvor du vil blive lyttet til, få råd og strategier til håndtering af den situation du står i, og de følelser du mærker. En psykolog kan på den måde være en professionel ven, som er på din side, og kun har interesse i at du får det bedre hurtigst muligt.

PTSD OCD psykolog terapi udredning

Kriseramt? Kend tegnene på krise

Tegn på du eller en af dine nærmeste har krisereaktioner

Man reagerer meget forskelligt på krise, og der er ikke noget rigtigt eller forkert i den sammenhæng. Her kan du læse om nogle af de mest almindelige reaktioner på sorg og krise.

  • Følelsesmæssige reaktioner
  • Modløs, trist, håbløs og fortvivlet
  • Vred, aggressiv og irriteret
  • Selvbebrejdelser og skyld
  • Forladt og ensom
  • Længsel og savn i en grad så hverdagsting føles uoverkommelige
  • Kropslige reaktioner
  • At man føler sig anspændt, er urolig, rastløs eller hyperaktiv
  • Eller omvendt; At man er kronisk træt eller har nedsat energi
  • Hukommelses og koncentrationsbesvær
  • Er grådlabil (der skal ikke særlig meget til for at man græder)
  • At man får kvalme, bliver svimmel, tør i munden og får uforklarlige smerter.
  • At ens søvn, sexlyst og appetit er forstyrret
  • Adfærdsmæssige reaktioner
  • Bliver mere indadvendt og undgår social adfærd
  • At man undgår minder om tabet
  • Tankerne farves af sorg:
  • Død og selvmord
  • Lettelse
  • At livet er meningsløst
  • Katastrofer eller hvilke nye tab man kan komme ud for
  • At bebrejde sig selv

Er du kriseramt eller i sorg, kan det være svært at søge hjælp. Vi ringer dig gerne op til en kort snak om dine behov i din situation. Det er helt uforpligtende. 

Føler du dig alene og ensom i krisen?

Du kan føle dig i krise helt uden at nogen opdager det. I vores samfund har mange en forestilling om, at “andre mennesker har det bedre end os, klarer sig bedre, ser bedre ud, og ikke har kriser eller sammenbrud”. Vi ved at alle mennesker oplever svære følelser, kriser og problemer i deres liv. Det er måden de håndterer livets udfordringer, der har betydning for hvordan de har det. Vi ved at såfremt du får den rette hjælp til at komme igennem en krise, vil dine reaktioner være mindre intense, du vil føle at krop og sind følges bedre ad. Du vil hurtigere føle du og dine følelser giver mening, og det giver ro i selv det største mentale kaos. Det er noget af det psykologer kan hjælpe med, og det er en styrke, hvis du rækker ud efter hjælpen.

Hvordan støtter jeg en person i krise?

Ræk ud! Tilbyd dig selv. Noget af det sværeste når man er i sorg er, at bede om hjælp.
At sige ”du skriver eller ringer bare, når du får brug for hjælp” er en af de sætninger man mindst kan bruge midt i sorgen. Bare vis du er der. Spørg om I skal tale om det, eller personen har mere brug for at tale om andre ting. Tilbyd at lave mad eller komme med mad til fryseren eller måske at tage børnene måske for en stund. Måske I kan se en film sammen eller blot gå en tur. Skriv en besked eller ring en gang imellem. Den sørgende kan som regel sagtens ved ud af at sige fra eller nej tak. Det er meget nemmere end at bede om hjælpen selv. Vid at du har en betydning for den sørgende, og du hellere skal gøre og sige noget end slet intet. Har du et barn som er i krise, kan du bestille tid hos en af vores erfarne børnepsykologer. 

Eksistentiel krise

Livet har mange faser: fra barn til ung, fra ung til voksen, fra voksen til ældre. I de livsfaser sker forskellige ting, og overgange fra en fase til den næste, kan være forbundet med en følelse af krise. Hos vores psykologer, vil du blive taget godt imod i en rolig og tryg ramme, hvor vi ser på din situation, og du får hjælp til at positionere dig i livet igen. 

Psykologbehandling ved krise – Mentalt Overskud i Lyngby, København og online

Hos Mentalt Overskud i Lyngby tilbyder vi professionel psykologbehandling ved krise. Vores erfarne og autoriserede psykologer hjælper både børn, unge og voksne, der oplever akutte eller langvarige kriser, og vi matcher altid med den psykolog, der bedst kan imødekomme netop dine behov.

En krise kan opstå efter tab, alvorlig sygdom, skilsmisse, ulykker eller andre livsforandringer, som skaber følelsesmæssigt pres og gør det svært at finde fodfæste i hverdagen. Hos os får du en erfaren psykolog, som skaber trygge rammer, hvor der kan arbejdes med at bearbejde oplevelserne, mindske de følelsesmæssige reaktioner og opbygge nye strategier til at komme videre.

Vi tilbyder både individuel terapi, parterapi og psykologisk udredning, så forløbet kan tilpasses din situation. Forskning viser, at psykologbehandling er mest effektiv, når den er skræddersyet, og derfor arbejder vores psykologer med forskellige metoder og specialer – altid med udgangspunkt i dine behov og din livssituation.

Ud over krisebehandling tilbyder vi også hjælp ved angst, depression, stress, ensomhed, ADHD og autisme. Vores tilgang bygger på evidensbaserede metoder, der har dokumenteret effekt og er baseret på den nyeste psykologiske forskning.

Hos Mentalt Overskud er målet at give dig professionel støtte, så du kan finde ro, styrke og retning i en svær tid.

Psykolog behandling i Lyngby, København og online

- krise terapi og støtte

15 erfarne psykologer står klar til at hjælpe med angst, stress, depression, psykiatrisk udredning, parterapi og familieterepi i Lyngby, København og online. Her finder du en oversigt over de problemstillinger vi hjælper med. Klik på et område for at læse mere og se, hvordan vi kan støtte dig.

Sorg og krise

Tryg hjælp når livet gør ondt – ved tab, traumer og pludselige forandringer

Stress og overbelastning

Få hjælp til at håndtere belastning, uro og nedtrykthed – og find balancen igen

Kontakt os

Ny klient? Få 10 min gratis telefonsamtale for at afdække dine behov og sikre et godt psykologmatch

Denne side er skrevet af autoriseret psykolog, Cand. Psych. Julie Aasbjerg Andersen, stifter af Mentalt Overskud psykolog praksis i Lyngby, København og online.