Psykologbehandling af kompliceret og kronisk sorg
Viden om sorg reaktioner og behov for terapi
Er du i sorg, eller kender du en person som sørger, og du er i tvivl hvad der er brug for? Så er du kommet til det rette sted. Her på siden kan du læse om tegn på kronisk sorg og få mere viden om komplicerede sorgreaktioner. Vi har erfarne psykologer tilknyttet, som kan hjælpe med terapi og rådgivning til voksne, børn, unge og pårørende, som har sorg inde på livet. Få hjælp til at finde den bedste vej og psykolog.
Definition af sorg
Sorg er den psykiske og fysiske reaktion på tab og sorg er en kompleks reaktion med mange symptomer, der spænder over følelses-, fysiske-, adfærds- og tankemæssige, som alle er helt naturlige. Hos Mentalt Overskud har vi erfarne psykologer tilknyttet, som kan hjælpe med sorgprocessen. Kontakt os eller book en tid her på siden.

Vedvarende eller Prolonged Grief Disorder
En alvorlig reaktion på et tab kan sommetider udvikle sig til en mere kronisk eller vedvarende sorgtilstand. Den er kendetegnet ved følgende:
- En følelse af at en del af en selv er død
- Har svært ved rent faktisk at tro på vedkommende er død
- Undgår ting, steder eller emner, der kan minde en om at vedkommende er død
- Intens følelsesmæssig smerte (vrede, bitterhed, sorg) relateret til den døde
- Problemer med at komme tilbage til dagligdagen igen (svært ved at være sammen med venner, gå på arbejde, pleje sin hobbyer, forfølge sine interesser og planlægge for fremtiden)
- Følelsesløshed (altså et fravær af følelser, føle sig tom)
- Intens følelse af at være ensom og alene. Føle sig distanceret fra andre.
Sådan en sorg tilstand kræver behandling hos en psykolog eller psykiater, og vil ofte tage noget tid at få løsnet op for.
Naturlig sorgproces
Ca. 80 pct af alle voksne der gennemgår et sorgforløb oplever en naturlig proces, hvor sorgen, trods meget intens umiddelbart efter tabet, over tid udvikler sig således at intensiteten aftager og tabet føles som en naturlig del af livet hvor man kan veksle ind og ud af sorgen. Sorg forsvinder sjældent helt men man accepterer det og man formår at tilpasse sig.
Den komplicerede sorgproces
I ca. 10 til 20 pct af tilfældene, forbliver sorgen intens og bliver invaliderende for den sørgende som er fastlåst i sorgen. Nogle udvikler angst lidelser, depression, PTSD eller fysiske smerter. Psykologer og læger er ved at fastslå at den vedvarende intense sorg skal opfattes som en egentlig diagnose. Dette gøres ikke for at sygeliggøres menneskets sorg men for at åbne op for muligheden for at kunne yde den professionelle behandling, hjælp og støtte der i disse tilfælde må til.
Kronisk sorg
Kronisk sorg er en vedvarende og intens sorg, der ikke aftager over tid, som det normalt forventes i en sorgproces. For nogle mennesker kan sorgen fortsætte i måneder eller endda år efter tabet, hvilket kan føre til betydelige følelsesmæssige, mentale og fysiske problemer. Kronisk sorg adskiller sig fra normal sorg ved, at den bliver hæmmende og forhindrer personen i at vende tilbage til et normalt dagligliv. Mennesker, der oplever kronisk sorg, kan føle sig fanget i en konstant tilstand af dyb tristhed, længsel og tab, som gør det vanskeligt at fungere i hverdagen.
Problemerne forbundet med kronisk sorg kan omfatte alvorlige følelsesmæssige konsekvenser som depression, angst og social isolation. Der kan også opstå fysiske symptomer som søvnproblemer, træthed og nedsat immunsystem. Personen kan opleve vanskeligheder med at engagere sig i sociale eller professionelle aktiviteter, hvilket yderligere forstærker følelsen af isolation og utilstrækkelighed. Det er ikke ualmindeligt, at personer med kronisk sorg også udvikler komplekse følelser af skyld eller vrede, som kan være svære at bearbejde alene.
Behandling af kronisk sorg kræver ofte professionel hjælp, hvor en psykolog kan støtte personen i at bearbejde følelserne og lære at leve med tabet på en måde, der muliggør et mere balanceret og meningsfuldt liv.
Kilder:
Bogen Tab og Sorg af Mai-Britt Guldin (2014)
Relaterede emner:
Kontakt psykologerne hos Mentalt Overskud
- få svar indenfor kort tid
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os. Se mere info om sundhedsforsikring psykologhjælp

Mentalt Overskud er en psykolog praksis i København på Strøget ved Rådhuspladsen, Kongens Lyngby centralt ved Lyngby Station samt online. Vi tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier. Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.
FIND OS HER
LYNGBY
Lyngby Hovedgade 98,
2800 Kongens Lyngby
Telefon: +45 60100080
E-mail: kontakt@mentaltoverskud.dk
KØBENHAVN
Frederiksberggade 26, 2. sal, 1459 København K.
Telefon: +45 60100080
E-mail: kontakt@mentaltoverskud.dk