Psykolog til sorg behandling

- når livet er forandret for altid

Måske er du her, fordi du lige har mistet. Måske er det måneder eller år siden, men sorgen vender tilbage på en ny måde. Måske er du pårørende til en, der er døende. Eller måske er det et andet tab, der har gjort dig vild i hovedet — en skilsmisse, en dødfødsel, en ven der valgte at gå, et barn du aldrig fik.

Sorg er en helt grundlæggende menneskelig reaktion på at miste noget, der betød noget. Den er ikke et tegn på, at du er svag eller psykisk syg. Den er det, der sker, når du har elsket noget eller nogen, og det er væk. De fleste kommer igennem sorgen med tiden og med støtte fra deres nærmeste — men ikke alle. Og uanset hvor du er i din egen proces, er du velkommen til at række ud.

Vi tilbyder psykologhjælp til sorg

Psykolog samtaler skræddersyet til dine unikke udfordringer

Sorg terapi til børn, unge, voksne, familier og par

Individuel terapi, psykoedukation, forældrerådgivning og familieterapi

Sorgterapi hos en psykolog — sådan foregår det

Forskning viser, at sorgterapi er særligt virksom for de mennesker, der har udviklet kompliceret eller forlænget sorg, eller som efter et tab oplever depressive symptomer, angst eller posttraumatiske reaktioner. For de fleste sørgende er den almindelige støtte fra netværket det vigtigste — men når sorgen bliver fastlåst, gør specialiseret hjælp en reel forskel.

Vi arbejder evidensbaseret og kombinerer flere metoder afhængigt af, hvad du har behov for:

Sorgfokuseret terapi til at bearbejde tunge tanker, skyldfølelse og undgåelsesadfærd
EMDR ved pludselige eller traumatiske dødsfald
Psykoedukation og støtte til at bevæge dig mellem savn og hverdag
Eksistentiel terapi til at finde mening og retning i et liv, der er forandret for altid
Familiesamtaler, hvis sorgen har sat sig fast mellem jer som familie
Parterapi til den sorg du deler med din partner og måske har forskellige behov og reaktioner på

Find en psykolog der kan hjælpe med sorg

- sorg psykolog i København, Lyngby og online

Når en, du kender, har mistet — hvad siger man?

De fleste ved ikke, hvad de skal sige. De er bange for at sige det forkerte, og derfor siger de ingenting. Det er ofte det, sørgende oplever som det værste — at omgivelserne forsvinder.

Det vigtigste, du kan gøre som ven, kollega eller pårørende:

Sig noget, også selvom du er bange for at sige det forkerte. En sms, et kort, en hånd på skulderen er bedre end stilhed
Brug afdødes navn. Mange sørgende savner at høre den, de elskede, blive nævnt
Lad være med at sige “jeg ved hvordan du har det”, “alt sker af en grund” eller “han er et bedre sted nu” — selv velmenende sætninger kan ramme forkert
Tilbyd noget konkret: “Jeg kommer forbi tirsdag med aftensmad” frem for “sig til, hvis der er noget”
Bliv ved med at være der — også uger og måneder efter, når alle andre er rejst videre
Tål stilheden. Du behøver ikke at fikse noget. Bare det, at du er der, er nok

Hvis du selv som pårørende mærker, at sorgen omkring dig er begyndt at fylde for meget — at du er udmattet, har dårlig samvittighed eller selv er begyndt at kæmpe — så er det helt legitimt selv at søge hjælp.

Sorg – når livet forandres efter et tab

Sorg er en naturlig og grundlæggende menneskelig reaktion, som handler om at tilpasse sig livet, efter noget vigtigt er gået tabt. Selvom sorgen kan være både smertefuld og altopslugende, er den også et udtryk for kærlighed og betydning – den minder os om, hvad der virkelig har haft værdi i vores liv.

Sorg er et vilkår, vi alle før eller siden møder. Den kan dog opleves meget forskelligt fra person til person. Der findes ingen “rigtig” eller “forkert” måde at sørge på. Hvordan sorgen viser sig og håndteres, afhænger blandt andet af:

Hvem eller hvad man har mistet
Tidligere erfaringer med tab
Ens nuværende livssituation
oHvilken støtte man har omkring sig

Sorg er ofte forbundet med dødsfald, men tab kan have mange former – fx ved sygdom, skilsmisse, selvmord, ulykker, alderdom eller krig. Fælles er, at sorgen kan føles tung og overvældende, og at den kan føre til både stress, tomhed og udmattelse. For mange kan det være en stor hjælp at tale med en psykolog. I samtalerne får du et trygt og ufordømmende rum, hvor du kan sætte ord på det svære, få støtte til at forstå dine reaktioner og gradvist finde nye måder at leve videre med tabet på.

Psykologhjælp til sorg problematikker uden ventetid

- book tid direkte, kræver ikke henvisning

Få den rette støtte, når du eller en af dine nærmeste er i sorg. Vi hjælper børn, unge, voksne og par med strategier og redskaber til håndtering af sorg uanset omstændighederne.

Få tid hos en erfaren sorg psykolog

Cand. Psych. i klinisk psykologi

Alle psykologer er universitetsuddannede Cand. Psych.

5-25+ års erfaring

Vores psykologer har alle solid erfaring

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Kvalitetssikring og faglig sikkerhed

Faglig udvikling og specialisering

Vi har psykologer med PhD., specialist uddannelser, specialpsykologer

Ofte stillede spørgsmål og temaer om sorg

Hvad er tegn på sorg?

Man reagerer meget forskelligt på sorg og der er som sådan ikke nogen rigtig eller forkert måde at sørge på.

Sorgens følelser:

Modløs, trist, håbløs og fortvivlet
Vred, aggressiv og irriteret
Selvbebrejdelser og skyld
Forladt og ensom
Længsel og savn i en grad så hverdagsting føles uoverkommelige

Sorg kan mærkes i kroppen:

At man føler sig anspændt, er urolig, rastløs eller hyperaktiv
Eller omvendt; At man er kronisk træt eller har nedsat energi
Hukommelses og koncentrationsbesvær
Er grådlabil (der skal ikke særlig meget til for at man græder)
At man får kvalme, bliver svimmel, tør i munden og får uforklarlige smerter.
At ens søvn, sexlyst og appetit er forstyrret

Sorg kan ses i din adfærd og udtryk

Bliver mere indadvendt og undgår social adfærd
At man undgår minder om tabet

Tankerne farves af sorg:

Død og selvmord
Lettelse
At livet er meningsløst
Katastrofer eller hvilke nye tab man kan komme ud for
At bebrejde sig selv

Hvad er definitionen på sorg?

Sorg er den psykiske og fysiske reaktion på tab og sorg er en kompleks reaktion med mange symptomer, der spænder over følelses-, fysiske-, adfærds- og tankemæssige, som alle er helt naturlige. Hos Mentalt Overskud har vi erfarne psykologer tilknyttet, som kan hjælpe med sorgprocessen. Kontakt os eller book en tid her på siden.

Hvad er sorg — og hvor lang tid varer den?

Sorg er kroppens og psykens reaktion på et tab. Den viser sig ikke kun som tristhed, men som en lang række følelser, tanker og fysiske oplevelser, der skifter hen over tid:

Tomhed og en følelse af, at alt er uvirkeligt
Voldsomt savn — en længsel der nogle gange føles fysisk
Vrede, både mod afdøde, mod dig selv og mod verden
Skyldfølelse over alt det, du ikke nåede at sige eller gøre
Lettelse, hvis dødsfaldet kom efter lang sygdom — og skam over den lettelse
Søvnproblemer, manglende appetit, ondt i hjertet, hovedpine
En oplevelse af, at sorgen kommer i bølger — nogle dage er gode, og så slår det igen

Hvor lang tid tager det at komme over et dødsfald? Det korte svar er: man kommer ikke “over” det. Man kommer igennem det, og man lærer at leve med tabet som en del af sit liv. For de fleste begynder hverdagen at hænge sammen igen efter måneder eller et år — men sorgen er stadig der, bare på en anden måde. Den, vi har mistet, går ikke væk fra os. Vi vænner os til at leve uden dem.

Sorgens to spor — sådan forstår psykologer i dag

Idéen om “sorgens fem faser” er nok det mest kendte — men også det mest forældede — billede af sorg. Moderne sorgforskning, særligt arbejdet af Margaret Stroebe og Henk Schut, beskriver sorg som to spor, vi bevæger os mellem:

Det tabsorienterede spor, hvor vi fordyber os i savnet, mindes, græder, ser billeder, taler om afdøde
Det reorienteringsorienterede spor, hvor vi tager fat på hverdagen igen, sorterer ejendele, lærer nye rutiner, bygger et liv videre

En sund sorgproces består i at bevæge sig mellem de to spor. Nogle dage er du dybt i savnet — andre dage får du vasket tøj, leet sammen med en ven og tænkt på afdøde uden at græde. Begge dele er vigtige. Begge dele er sorg. Det er ikke et tegn på illoyalitet, hvis du har en god dag.

For nogle bliver det svært at bevæge sig mellem sporene — man sætter sig fast i det ene. Det er ofte her, en psykolog kan hjælpe.

Stress og overbelastning i sorgen

Ofte er terminal sygdom og forestående dødsfald forbundet med mange praktiske opgaver, som kan gøre det vanskeligt at finde tid eller plads til dine egne følelser. Sidste tid med en alvorligt syg person kan være præget af kriser, akut opståede problemer, og nødvendigheden af at jonglere arbejde, familie og andre forpligtelser samtidig. I nogle tilfælde kan sygdomsforløb strække sig over flere år og føre til overbelastning og stress. Selv når du gør alt, hvad du kan, kan du opleve følelser af utilstrækkelighed og skyld, fordi du ikke føler, at du gør nok eller er tilstrækkeligt til stede.

Magtesløshed og fortvivlelse

Det er vigtigt at forstå, at disse følelser ofte opstår som reaktion på den magtesløshed og modløshed, du kan føle, når du står overfor sygdom og tab af en person, du elsker. Du kan ikke fjerne smerten – hverken fra den syge eller fra dig selv. Uanset hvordan du oplever sorg før et dødsfald, er det vigtigt at huske, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at sørge på. Reaktioner på sorg er meget individuelle, og alle må håndtere det på deres egen måde. Er du for overvældet til at tale i telefon, kan du booke en tid til en samtale med en psykolog direkte her på hjemmesiden via nedenstående link.

Hvad er ventesorg?

Hvis du er pårørende til en person, der er kritisk eller terminalt syg, kan sorgen begynde allerede før dødsfaldet indtræffer. Denne form for sorg kaldes ventesorg. Følelserne ved ventesorg ligner ofte dem, man oplever efter et dødsfald, men de kan være sværere at håndtere, mens den syge stadig er i live. Du kan føle, at du ikke er klar til at acceptere den uundgåelige virkelighed, at du vil miste en, du holder af. Måske klamrer du dig stadig til håbet om helbredelse, selvom situationen virker håbløs. Det kan også føles uhensigtsmæssigt at sørge, mens din kære stadig er her, især hvis du har ansvaret for at være der for den døende. Ikke alle mener at begrebet “ventesorg” er hensigtsmæssigt, da det kan lyde som om man venter på at skulle sørge – og som oftest er man allerede i sorg over at skulle miste en af sine nærmeste. Vores sorgbegreb er i dag mere komplekst end antaget tidligere, og der forskes en del på området. Kontakt os for at få en tid hos en erfaren psykolog indenfor sorg.

Sorg og eksistentielle tanker

Du kan opleve, at du bekymrer dig meget om fremtiden og/eller spekulerer meget på fortiden eller have en oplevelse af uvirkelighed. Du kan få eksistentielle tanker om alenehed, at du har svært ved at se mening med livet, du kan have tanker omkring livets grundvilkår, opleve identitetsforvirring, at have mistet en del af dig selv eller finde dig selv i en religiøs eller spirituel krise.

Når sorgen ikke vil gå væk — kompliceret og forlænget sorg

For omkring 8 ud af 100 sørgende sker det ikke. Sorgen letter ikke. Den fylder lige så meget et år efter, som den gjorde i den første måned. Hverdagen kan ikke samles op. Det er det, vi i dag kalder kompliceret sorg eller forlænget sorgforstyrrelse — og det er ikke et tegn på, at du elsker mere end andre. Det er en tilstand, der kan og bør behandles.

Tegn på, at sorgen er blevet kompliceret:

Du kan ikke acceptere, at din nærmeste er væk
Savnet er lige så voldsomt og intenst, som det var i starten
Du undgår steder, mennesker eller ting, der minder om afdøde
Du har trukket dig fra venner, familie og aktiviteter, du før holdt af
Du har en gennemgribende oplevelse af, at livet er meningsløst
Tankerne om afdøde er påtrængende og fylder størstedelen af din vågne tid

Forlænget sorgforstyrrelse er anerkendt af WHO som en officiel diagnose i ICD-11. Det betyder, at der findes evidensbaserede behandlingsmetoder, og at du har ret til at få hjælp. Hvis du genkender dig selv i ovenstående, er det værd at tale med en psykolog — uanset om dit tab skete for et halvt år siden eller for ti år siden.

Den oversete sorg

De fleste ser sorg som noget der opstår i forbindelse med død. Men sorg kan også opstå ved andre typer af tab og denne type sorg kan være meget overset. Det kan være tab af identitet, funktionsniveau pga. sygdom eller kroniske smerter. Det kan være en livsdrøm der brister, eller noget helt tredje. Der er ingen regler for hvornår du må sørge, eller over hvad. Du kan også sørge over noget du aldrig har haft, men manglet inderligt – for eksempel en tryg base i barndommen, gode, trygge forældrerelationer.

Disse typer af sorg kan være sværere at indrømme overfor sig selv og omverdenen, da det er højst tabubelagt, og måske forstår du ikke, at den lidelse du føler faktisk er sorg. Men alle typer af sorg er fuldstændig legitimt, og der er vil ofte være behov for at få talt om det og blive valideret i sin sorg. Hos en psykolog kan du tale om dine tanker og følelser i et fordomsfrit rum, hvor du kan forstå din sorgfølelse, og få bearbejdet din sorg.

Når et barn eller en teenager har mistet

Børn sørger ikke som voksne. De sørger i bidder. De græder ti minutter, leger en time, spørger noget direkte ved aftensmaden, og virker så ovenpå igen. Det er ikke et tegn på, at de ikke har mistet noget vigtigt. Det er den måde, et barns hjerne håndterer en for stor følelse på.

Som forælder eller voksen omkring et sørgende barn er det normalt at være i tvivl: hvor meget skal jeg sige? Hvad er for meget? Hvad gør jeg ved svære spørgsmål? Skal de med til begravelsen?

De vigtigste råd er:

Tal åbent, konkret og alderssvarende om døden. Undgå omskrivninger som “sov stille ind” eller “rejste væk”, som kan skabe forvirring og angst hos små børn
Tag barnet med ind i ritualer, hvis barnet selv vil — at se afdøde, deltage i begravelsen, lægge en blomst
Vær tålmodig med tilbagefald — sorgen vender tilbage på nye måder, når barnet bliver ældre og forstår tabet på et nyt niveau
Søg hjælp ved bekymring — særligt hvis barnet trækker sig vedvarende, har søvnproblemer, mister koncentrationen i skolen eller udvikler ængstelighed

Vi har psykologer med særlig erfaring i børn og unge i sorg, og vi kan tilbyde forløb til både barnet og familien.

Når tabet er særligt — selvmord, pludselig død og tab af et barn

Nogle tab er så voldsomme, at sorgen tager en særlig form. Her er den almindelige støtte fra omgivelserne ofte ikke nok, og specialiseret hjælp gør en stor forskel.

Tab ved selvmord efterlader pårørende med en kompleks blanding af sorg, vrede, skyld, skam og det ubesvarede hvorfor. Mange oplever, at omgivelserne ikke ved, hvad de skal sige, og man bliver alene med en sorg, der er svær at sætte ord på.

Pludselige dødsfald — trafikulykker, hjertestop, ulykker — efterlader chok, der kan vare ved i måneder. Mange udvikler symptomer på posttraumatisk belastning (PTSD) ved siden af sorgen, fordi der ikke var tid til at forberede sig.

Tab af et barn — uanset om det er et spædbarn, et barn til sygdom eller et voksent barn — er et tab, der bryder den naturlige orden. Der findes specialiserede tilbud i Danmark, blandt andet Dansk Center for Familier & Sorg, der tilbyder gratis terapi inden for 48 timer. For mange er det det rigtige sted at starte. Bagefter kan et længere individuelt forløb hos en psykolog være vejen videre.

Vi har erfaring med alle disse former for tab og kan tilbyde forløb, der er tilpasset netop den situation, du står i.

Sorg uden dødsfald — skilsmisse, barnløshed og andre tab

Sorg knyttes ofte til døden, men man kan miste meget andet end mennesker. Mange af de mennesker, vi møder i terapi, sørger over noget, der ikke er anerkendt som “rigtig” sorg af omgivelserne — og det gør det ekstra ensomt.

Andre former for tab, der kan udløse en reel sorgproces:

Skilsmisse og slut på et langt parforhold
Kærestesorg efter et brud
Ufrivillig barnløshed og fertilitetsforløb der ikke lykkedes
Spontan abort, missed abortion eller dødfødsel
Tab af helbred ved kronisk eller alvorlig sygdom
Tab af job, identitet eller drøm
Sorg over forældre med demens, der stadig lever, men ikke længere er sig selv
Tab af et kæledyr, som mange undervurderer, men som kan være et meget reelt og dybt tab

Sorg er ikke knyttet til tabets størrelse i andres øjne. Den er knyttet til, hvor stor betydning det havde for dig. Hvis du kæmper med et tab, andre ikke helt forstår, betyder det ikke, at din sorg er mindre virkelig. Det betyder, at du måske har brug for et sted, hvor den bliver taget alvorligt.

At være i sorg i hverdagen

I vores samfund er sorg ofte et tabu, og det kan føles som om forventningen fra omgivelserne er, at vi hurtigt skal komme videre. Mange føler, at de skal tilbage på arbejdet hurtigt efter et tab, og omgivelserne stopper med at spørge ind til, hvordan man har det, allerede efter en måned eller to. Der opstår en holdning om, at man burde være kommet videre og være ovenpå igen. Det kan være svært at finde den rette balance mellem at mærke sorgen, og give sig selv pauser til at blive distraheret.

Det kan derfor være en stor lettelse at opsøge hjælp til at navigere i din sorg og de krav og forventninger, som omverdenen stiller. Hos Mentalt Overskud er vi meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er at få støtte fra en udefrakommende psykolog, der ikke deler din sorg, men som kan hjælpe dig med at håndtere hverdagen og forstå din sorgproces. Vi ved, at sorg ikke bare forsvinder af sig selv, og vi kan være der for dig i de svære stunder, både i de små ting og i den større proces med at finde mening igen.

Vi ser på sorg som noget, vi som mennesker vokser omkring. Sorgen bliver ikke nødvendigvis mindre, men vi lærer at leve med den og integrere den i vores liv på en måde, hvor den ikke længere dominerer, men er en del af vores udvikling.

Hvordan støtter jeg en person i sorg?

Når man er i sorg, kan det være utroligt svært at bede om hjælp. I stedet for at sige “du kan bare skrive eller ringe, hvis du har brug for hjælp,” så vis, at du er der aktivt. Det kan være langt mere hjælpsomt at tage initiativ ved at spørge, om den sørgende ønsker at tale om sorgen, eller om de hellere vil tale om noget helt andet. Du kan også tilbyde at hjælpe på praktiske måder, som at lave mad, komme med færdiglavet mad til fryseren, eller passe børnene i en periode. Måske kan I se en film sammen eller tage en stille gåtur – små ting kan gøre en stor forskel.

Sørg for at sende en besked eller ringe med jævne mellemrum. Den sørgende vil ofte selv kunne sige nej tak, hvis de ikke har behov for hjælp, hvilket er meget lettere end selv at skulle bede om det. Vær opmærksom på, at din tilstedeværelse betyder meget for den sørgende, og det er altid bedre at række ud og vise omsorg end slet ikke at gøre noget.

Kønsforskelle i sorgreaktioner

Forskning viser, at kvinder generelt er mere tilbøjelige til at anvende følelsesmæssigt orienterede coping-strategier, mens mænd ofte foretrækker problemløsningsfokuserede strategier. Det er dog vigtigt at huske, at begge typer af strategier er nødvendige for en balanceret håndtering af sorg. Vi kan opnå en mere hensigtsmæssig bearbejdning af vores sorg og fremme vores helingsproces ved at være åbne for alternative måder at tackle sorgen på, selv dem som ikke føles mest naturlige for os. Ved at udforske forskellige coping-strategier kan vi lære at navigere i sorgen på en mere holistisk måde. Ud over støtte fra venner og familie samt professionel hjælp kan det også være gavnligt at opsøge sorggrupper og netværk med en blanding af køn.

Mange mænd oplever et behov for at indgå i et nyt forhold kort tid efter tabet af en ægtefælle, hvilket ofte kan føre til følelser af skam. Denne skam forstærkes desværre af samfundets ofte kritiske syn på mænd, der søger nye relationer tidligt efter et tab. Men følelsen af at søge ny kontakt er naturlig, da mange mænd længes efter den følelsesmæssige støtte og intimitet, de havde i deres tidligere forhold.

Kvinder, derimod, venter i gennemsnit længere tid, ofte flere år, før de føler sig klar til at indgå i et nyt forhold efter tabet af en ægtefælle. Dette kan skyldes, at kvinder generelt er bedre til at bruge deres netværk af venner og familie til at håndtere sorgen, og at de ofte har et større socialt netværk at støtte sig til. For nogle mænd kan længslen efter at finde en ny partner tidligere skyldes savnet af følelsesmæssig nærhed og behovet for at dele og regulere deres oplevelser med en partner.

Mænd sorgreaktioner

Har fokus på problemløsning
Sørger erfaring og information
Søger at ”være stærk”
Har fokus på ”at komme videre”
Vil forsøge at komme tilbage til det normale
Distancerer sig fra problemer
Har tilbøjelighed til udadreagerende og aggressiv adfærd under pres.

Kvinder sorgreaktioner

Fokus på følelser
Søger at forstå og sætte ord på følelser og tankerne vedr. tabet
Søger at ”udleve sorgen”
Har fokus på bearbejdning af følelser og dvæler ofte herved.
Er gode til at indhente støtte i sit netværk
Spekulerer over problemer
Er tilbøjelige til selvbebrejdelse under pres

Det er naturligvis meget forskelligt hvordan individer reagerer, og dette er kun eksempler på hvordan det som oftest ser ud, og hvad forskning på området viser.

Autoriseret psykolog medlem af dansk psykolog forening psykolognævn

Ring til os nu eller book en gratis 10 min. telefonsamtale

Har du brug for en psykolog – men er i tvivl om, hvem der passer bedst til dig? Book en gratis 10 minutters telefonsamtale, og bliv ringet op på det tidspunkt, der passer dig. Vi guider dig til den rette psykolog ud fra dine behov – uanset om du søger en børnepsykolog, ungepsykolog, psykolog til voksne, parterapeut eller familieterapeut. Få svar på dine spørgsmål og en faglig anbefaling, så du trygt kan komme videre.

Vi leverer viden om psykologi til hele Danmark

Psykolog eksperter kendt fra medierne

Tilføj din overskrift her

Vi bidrager ofte med psykologisk viden til danskerne ved at medvirke i eller udarbejde artikler, indslag eller deltage i interviews. Er du journalist, er du velkommen til at kontakte os.