4.0

psykolog five star trustpilot 5

Forstyrrelser i forholdet mellem forældre og børn

Er forholdet til din mor kompliceret? Mange mennesker oplever det meget krævende med forholdet til deres mødre, og denne artikel kan give et indblik i underliggende årsager til at det går skævt. På overfladen kan det ligne en ”lykkelig barndom”, men alligevel kan forholdet til ens mor være meget belastende. Ikke sjældent hører vi psykologer om familiehistorier, hvor der har været gode opvækstbetingelser fx god økonomi, skole, venner, fritidsaktiviteter og alle forudsætninger for god mental sundhed. I voksenlivet opstår problemer i de nære relationer til andre. Det kan være konflikter, problemer med nærhed eller at knytte varige bånd til andre. For mange er det en gåde, at der går kuk i relationerne, men det kan der være nogle underliggende årsager til. Herunder kan du læse om forskellige forstyrrelser i mor-barn relationen. Et forstyrret samspil kan føre til problemer og konflikter i voksenlivet.

Symbiotisk mor-søn eller mor-datter forhold

Moren kan have svært ved at skelne barnets behov fra sine egne behov. Det har den konsekvens, at hun har svært ved at se barnet som et selvstændigt individ. Barnets naturlige udvikling vil være i retning af løsrivelse og selvstændighed, men i den symbiotiske mor-barn relation, kan dette virke angstprovokerende for moren. Moren har et behov for at have barnet fysisk og psykisk tæt på sig, samt at bevare en tæt binding, som ofte ikke vil være alderssvarende og passende for barnet. Fastholdelse af en følelsesmæssig binding fra moren side kan hindre barnet i at frigøre sig – hvilket er naturligt og nødvendigt for dets udvikling. Selvom barnet blive ung og voksen og flytter hjemmefra, vil moren ofte komme med mange forsøg (mere eller mindre behagelige) for at skabe kontakt og nærhed – uanset om dette er til gavn for hendes søn/datters mentale trivsel og hverdag.

Mor vil hellere være ven end forælder

I denne relation vil moren hellere være en ven end voksen forælder. Hun taler til barnet som om hun taler med en god ven eller veninde. Det kan være svært for moren at vurdere hvad hun skal eller ikke skal tale med sit barn om. Det kan være hun taler om emner som parforholdsproblemer eller sex, og kan i den forbindelse gøre barnet utilpas. Barnet kan ofte ikke beskytte sig selv mod den type emner, da det ønsker at være tæt med sin mor. Der er tale om en grænseproblematik, hvor moren ikke får trådt i karakter som forælder, får sorteret i hvad barnet skal inddrages i, og beskyttes imod eller får sat tilstrækkeligt tydelige grænser for barnet. Moren kan føle sig personligt krænket eller svigtet, hvis barnet gør oprør eller viser tegn på selvstændighed, og er ikke i stand til at tage et voksenperspektiv.

Læs mere om terapi her – Vi har både mandlige og kvindelige psykologer.

Hvad kan en psykolog hjælpe med?

Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov – ingen forløb er ens hos os. Det er vigtigt, at vi lægger en plan for hvad der kunne være behov for lige netop tilpasset dig og jer. Nogle af de ting vi typisk fokuserer på er:

  • Afklarende samtale inden du beslutter dig for et terapeutisk forløb

  • Professionel samtalepartner til at få nye perspektiver på dit liv, og på hvordan du kan navigere ift. dine nære relationer

  • Terapi med fokus på strategier og håndtering af de svære situationer på nye, konstruktive måder

  • Terapien foregår i trygge rammer hos en psykolog med ekspertise i menneskelig psyke og adfærd
ADHD kvinde

Konkurrence og misundelse mellem mor og datter

Ofte ses denne dynamik mellem mødre og døtre, men kan også findes blandt sønner og mødre eller sønner og fædre. Moren kan tidligt opleve en frustration ved, at hendes baby får mere opmærksomhed end hende selv. Hun vil søge at tiltrække andre menneskers opmærksomhed og interesse – i dette tilfælde væk fra barnet. Moren er ikke i stand til at tilsidesætte sit eget behov for at være i centrum, og der opstår en rivalisering, som undertrykker barnet. Moren er usikker og har behov for at se sig selv som stærk og genstand for andres beundring, så hun føler sig elsket. Barnet kan føle sig uformående og undertrykt som konsekvens og udvikle lavt selvværd. Når døtre går i puberteten, kan dette forstyrrede samspil få nyt liv, da moren bliver konfronteret med det faktum, at hun bliver ældre, og hendes datter udvikler mere tiltrækningskraft.

Når sønnen bliver manden i huset

Hos en sårbar mor kan opstå en uhensigtsmæssig dynamik mellem mor og søn, hvis moren lever alene eller faren er meget væk. Moren kan komme til at give sin søn et ansvar og en rolle som ”manden i huset”. Relationen kan få et præg af en parforholdslignende dynamik, hvilket er kan  give en usund mor-søn binding. Med en far i huset vil en binding mellem mor og søn ofte finde et tilpas leje. Uden en tilknytning til en voksen far (eller faderfigur), kan drengens identitetsudvikling være truet. En psykisk ustabil mor kan skabe en for stærk binding til sin søn ind i puberteten, endda med seksuelle undertoner, hvilket er meget ureguleret og ødelæggende for drengen.

Barnet bliver syndebuk

Som en konsekvens af at føle sig afmægtig og overbelastet af morrollen og livet generelt, kan nogle mødre være tilbøjelige til at bebrejde deres børn for deres psykiske mistrivsel. Barnet er fra naturens side meget afhængigt af sin mor, og hun kan opleve tilfredsstillelse ved at udøve magt og dominans over barnet. Barnet kan blive syndebuk og årsag til at moren ikke lykkes med sit eget liv. Mødre med personlighedsforstyrrelser kan have et mønster med at bebrejde og ydmyge barnet hjemme og i offentligheden og forårsage skyld og skamfølelse hos barnet. Denne relation kan også indebære anden grænseoverskridende adfærd i form af fysisk kropskontakt og seksuelt misbrug. I familier med denne type mor-barn relation ses desuden, at moren ikke formår at beskytte barnet mod andre typer omsorgssvigt og misbrug som fx fysisk eller psykisk vold eller incest. I denne kategori finder vi også ”Münchhausen by Proxy” fænomenet, som er en adfærd hos moren defineret ved at mishandle sit barn på en skjult og manipulerende måde, som direkte skader barnet, eller bremser barnets naturlige udvikling.

Barnet som beskytter af moren

Denne relation handler om, at moren vil bruge barnet til at løse praktiske og sociale opgaver og problemer i dagligdagen. Det kan være i form af at blive sendt ned og handle, lave mad, gøre rent fordi moren ikke kan magte opgaverne selv. Barnet bliver overbebyrdet, og det kan efterlade en følelse hos barnet af, at det er alene i verden, og tendens til overansvarlighed.

Forældre ønsker barnet skal udleve deres ambitioner

En forælder som ikke selv er lykkedes med at indfri sine ambitioner selv kan få en forventning om, at barnet skal opnå succes og anerkendelse. På den måde kan forældre realisere sig selv gennem barnet, og få dækket et personligt behov og følelse af stolthed. Disse forhold kan findes blandt sportsudøvere eller andre elitære, konkurrence aktiviteter. Her er fokus for langt væk fra at barnet lærer nye færdigheder, morer sig og danner sociale relationer ved sine fritidsaktiviteter. I stedet handler det for forældrene om at hævde sig selv, og udleve drømme igennem barnet.

PTSD