Personlighedsforstyrrelser

Hvis du overvejer at få en dybdegående forståelse af din personlighed og de udfordringer, du står overfor, så er du kommet til det rette sted. Vores erfarne team af psykologer er parate til at hjælpe dig på vejen mod en mere klar og afbalanceret tilværelse.

Hvad er SCID-V nterviewet?

SCID-V (Structured Clinical Interview for DSM-5 Personality Disorders) er en struktureret klinisk samtale, der er designet til at identificere og vurdere personlighedsforstyrrelser i henhold til DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edition). Dette interview er en velafprøvet metode til at opnå en præcis diagnose og forståelse af, hvordan personlighedsforstyrrelsen påvirker dit liv.

Forståelse og formål med SCID-V

At overveje udredning for personlighedsforstyrrelse er et vigtigt skridt mod at skabe en bedre livskvalitet. SCID-V interviewet er designet til at give dig en dybere indsigt i din personlighed og adfærdsmønstre. Det hjælper med at identificere eventuelle symptomer på personlighedsforstyrrelser og giver en klar og præcis diagnose, der kan guide fremtidige trin mod behandling og selvudvikling.

Processen med SCID-V interviewet

Under SCID-V interviewet vil vores erfarne psykologer stille dig en række strukturerede spørgsmål om din adfærd, følelser og tanker. Formålet er at afdække eventuelle tegn på personlighedsforstyrrelse og identificere de områder, der kræver særlig opmærksomhed. Interviewet følger en nøje planlagt rækkefølge og bruger standardiserede kriterier til at vurdere dine svar.

infantile autisme psykolog udredning psykoedukation terapi

Fordelene ved SCID-V interviewet

At gennemgå SCID-V interviewet kan give dig flere fordele:

  • Præcis diagnose: SCID-V giver en præcis diagnose af din personlighedsforstyrrelse, hvilket kan hjælpe med at skræddersy den rette behandlingsplan.
  • Individuel tilgang: Interviewet hjælper vores psykologer med at forstå dine unikke udfordringer og behov for at tilpasse behandlingen.
  • Øget selvindsigt: SCID-V giver dig en dybdegående indsigt i dine tanker, følelser og adfærd, der kan bidrage til personlig vækst.
  • Klarhed og vejledning: Ved at identificere dine styrker og områder, der kræver opmærksomhed, kan SCID-V guide dig mod en mere afbalanceret tilværelse.

Hvad er en personligheds- forstyrrelse?

For at opnå en forståelse af, hvad det indebærer at have en personlighedsforstyrrelse, er det nødvendigt at først dykke ned i begrebet personlighed. Personlighed refererer til den unikke måde, vi som individer er mennesker på – hvordan vi oplever livet og hvordan vi opfatter os selv, andre og de situationer, vi står overfor.

Når vi taler om personlighedsforstyrrelser, er der en påfaldende udfordring i at opretholde en nuanceret selvopfattelse samt at navigere i relationer med andre. Dette kan ofte medføre væsentlige personlige og sociale konsekvenser, som brudte relationer, tab af arbejde og mislykkede uddannelsesforløb.

Kort om begrebet: Personlighed

For at opnå en forståelse af, hvad det indebærer at have en personlighedsforstyrrelse, er det nødvendigt at først dykke ned i begrebet personlighed. Personlighed refererer til den unikke måde, vi som individer er mennesker på – hvordan vi oplever livet og hvordan vi opfatter os selv, andre og de situationer, vi står overfor.

Når vi taler om personlighedsforstyrrelser, er der en påfaldende udfordring i at opretholde en nuanceret selvopfattelse samt at navigere i relationer med andre. Dette kan ofte medføre væsentlige personlige og sociale konsekvenser, som brudte relationer, tab af arbejde og mislykkede uddannelsesforløb.

AuDHD autisme ADHD ADD diagnose

Kort fortalt: Personlighedsforstyrrelser

Essensen af en personlighedsforstyrrelse er, at den normale måde, tingene fungerer på, er forstyrret eller afvigende i en persons forhold til både sig selv og andre. Det er som om, de velkendte mønstre ikke fungerer, som de normalt ville, og dette kan medføre betydelige udfordringer i at navigere i livet og i relationer. At arbejde med en erfaren psykolog kan være en nøgle til at forstå disse udfordringer og arbejde hen imod at skabe en mere stabil og balanceret tilværelse.

Hvad vil det sige at have et "sundt selv"?

  • Selvoplevelse

    At have en tilpas afgrænset selvoplevelse og en rød tråd i ens identitet, der ikke er hverken for usammenhængende eller for fastlåst. Nogle individer kan stå over for udfordringer med at afgøre, hvem de virkelig er, mens andre kan være fanget i en bestemt rolle eller en negativ selvopfattelse

  • Vurdering af egen værdi og evner

    En realistisk vurdering af ens egen værdi og evner er afgørende for mental sundhed. Dette betyder at have en opfattelse af sig selv, der hverken er undervurderet eller overvurderet. Nogle personer kan have tendens til at tro, at de er bedre og mere kompetente end de fleste andre, mens andre føler sig mindre værdifulde end stort set alle omkring dem og mener, at de mangler evner.

  • Planlægge og opnå mål i livet

    Evnen til at formulere, forfølge og opnå realistiske mål i livet er afgørende for personlig vækst. Dette indebærer at finde en balance mellem at have en målrettet tilgang uden at blive overdrevent hæmmet eller overambitiøs. Nogle individer kan være så målrettede, at det grænser op til perfektionisme, mens andre kan være mere tilbageholdende med at lave planer og forfølge dem.

At finde den rette balance mellem ens selvopfattelse og en identitetsmæssig sammenhæng i livet er essentielt for trivsel. At have et sundt selv er svært at definere, men ud fra disse tre punkter, kan du få en fornemmelse af hvad forskere har undersøgt på området.

Det er værd at bemærke, at denne balance er unik for hver person, og det er en del af den menneskelige rejse at finde den. At arbejde sammen med en erfaren psykolog kan bidrage til at afklare disse udfordringer og hjælpe dig med at skabe en mere tilfredsstillende og balanceret tilværelse. Du kan bestille tid online lige her.

borderlinern

Forholdet til andre - vores relationer

  • Etablere og opretholde relationer

    At kunne etablere og opretholde dybe og gensidigt tilfredsstillende relationer, herunder venskaber og parforhold, er af stor betydning. Dette indebærer evnen til at skabe forbindelse på en måde, der er givende for begge parter. Nogle individer har en tendens til at investere meget i nære relationer uden at modtage tilstrækkeligt i gengæld, mens andre er tilbøjelige til at tage imod uden at give tilbage i samme omfang. Dette kan skabe mønstre, der gentagne gange resulterer i brudte relationer eller unødig belastning.

  • Håndtering af konflikter

    Effektiv håndtering af konflikter er afgørende for at opretholde sunde relationer. Nogle personer har en tendens til at være alt for underdanige og tilbøjelige til at sætte deres egne behov til side i nære relationer, mens andre kan udvise en mere dominerende, aggressiv eller kontrollerende adfærd.

  • Forståelse for andres perspektiver

    Forståelse for andres perspektiver, selvom man ikke nødvendigvis er enig, er en vigtig komponent af sunde relationer. Nogle personer kan have en tendens til at overse eller negligere andres tanker, følelser og synspunkter, mens andre kan overanalysere og tilskrive alt for meget vægt til, hvad andre måske tænker om dem.

Forholdet til andre er essentielt for vores trivsel og overlevelse vil de fleste mene. Når vi taler om personlighedsforstyrrelser, vil de relationerne være påvirkede i personens liv. Derfor er det godt at vide noget om hvad det vil sige at fungere “sundt” i sit liv sammen med andre.

Punkterne om relationer, konflikter og forståelse for andre er funktioner personer besidder, når de fungerer godt i samspil med andre.

Hvis disse funktioner ikke fungerer tilfredsstillende, er det ofte ledsaget af udfordringer inden for tænkning, såsom at falde ind i sort-hvid tænkning.

Ligeledes kan der opstå vanskeligheder i forhold til følelseshåndtering og -udtryk, hvor individer kan finde det svært at håndtere eller udtrykke deres følelser.

Dette kan igen medføre impulsive handlinger, der potentielt skader dem selv eller andre.

At finde balancen i disse aspekter af relationer er en personlig rejse, og det er vigtigt at arbejde med en erfaren psykolog for at udvikle færdigheder og indsigter, der kan hjælpe med at opnå tilfredsstillende og givende interaktioner med andre.

Ny version af ICD-11 diagnose manualen

De to mest anvendte diagnosemanualer er DSM-5 og ICD-10 (der er lige udkommet en ny udgave ICD-11, som snart bliver oversat og anvendt i Danmark). Førstnævnte er det man anvender i USA og ICD-10/11 er det man anvender i Europa.

Den nye udgave af ICD-11 er en meget stor, kategorisk ændring i forhold til hvordan man diagnosticerer personlighedsforstyrrelser. Aktuelt anvender man et klinisk interniew, og ender ud med at beslutte hvilken type personlighedsforstyrrelse individet har flest symptomer i forhold til, men fremover er metoden anderledes. Den vil jeg gennemgå i det følgende. Du finder en ikke-oversat version af ICD-11 på WHO’s hjemmeside

Dimensioner i stedet for typer af personlighedsforstyrrelser

Med ICD-11 forsvinder de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser og i stedet arbejdes der kun med tre diagnoser for personlighedsforstyrrelser: let, moderat og svær personlighedsforstyrrelse. Dernæst vil det være muligt at supplere med forskellige træk til at nuancere personlighedsforstyrrelse og til sidst vurderes det om individet har et såkaldt borderline-mønster. Revisionen stemmer bedre overens med nyere forskning, og bevæger sig væk fra en tænkning om at personer enten kan kategoriseres som “syge” eller “raske”, men i stedet ses mere dimensionelt ved at bruge let, moderat og svær.

Let, moderat eller svær personlighedsforstyrrelse

I den nye version af ICD-11 skelner man som noget nyt mellem let, moderat og svær personlighedsforstyrrelse. Det vil sige, at vi ikke længere skal tale om typer af personlighedsforstyrrelse som fx borderline, narcissistisk eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur. At vurdere sværhedsgraden af en personlighedsforstyrrelse handler om flere forhold. Det handler bl.a. om evnen til at kunne regulere følelser, realitetstesning (omhandler evnen til at være til stede i virkeligheden uden at blive få forvrængede oplevelser som kaldes dissociation, perceptionsforstyrrelser eller psykose (Bach, 2020)), adfærd (skade mod selv eller andre).

Let personlighedsforstyrrelse

FØLELSER: Besvær med at tolerere vanskelige følelser

REALITETSTESTNING: Nogle forvrænginger under stress. Realitetstestning
forbliver intakt.

ADFÆRD (SKADE MOD SELV ELLER ANDRE): Normalvisvis ikke forbundet med skade mod selv eller andre.

Moderat personlighedsforstyrrelse

FØLELSER: Udviser problemer med at regulere følelser – bliver ofte oprevet og opgivende.

REALITETSTESTNING: Udtalte forvrængninger under stress. Der kan forekomme let dissociation eller psykose-lignende overbevisninger eller perceptioner (f.eks. paranoide reaktioner).

ADFÆRD (SKADE MOD SELV ELLER ANDRE): sommetider forbundet med skade mod selv eller andre

Svær personlighedsforstyrrelse

FØLELSER: Har alvorligt besvær med at regulere og udtrykke følelser. Eks. Har ekstreme problemer med at anerkende vanskelige eller uønskede følelser (f.eks. vrede,
tristhed)

REALITETSTESTNING: Ekstreme forvrængninger
under stress. Der forekommer ofte dissociation eller psykoselignende overbevisninger eller
perceptioner (f.eks. paranoide reaktioner).

ADFÆRD (SKADE MOD SELV ELLER ANDRE): ofte forbundet med skade mod selv eller andre

Tænkt på at blive udredt for personlighedsforstyrrelse?

Kontakt os for en uforpligtende dialog om mulighederne. Du vil blive mødt med venlighed, åbenhed og fortrolighed i trygge rammer hos vores erfarne psykologer. Vi kan sammen med dig skabe et overblik over om vi kan hjælpe dig.

ADHD kvinde

Personlighedsforstyrrelserne suppleres med tillægsbeskrivelser

Først vurderer psykologen om der er tale om en let, moderat eller svær personlighedsforstyrrelse. Herudover kan psykologen eventuelt anvende tillægskoder, såkaldte »specifiers«, som ikke er diagnoser, men udfolder nuancerne af den diagnosticerede personlighedsforstyrrelse. Disse træk beskriver de karakteristika ved individets personlighed, der er mest fremtrædende og som bidrager til personlighedsforstyrrelsen. Psykologen kan tilføje så mange som nødvendigt for at beskrive personlighedsfunktionen. Til sidst kan psykologen vurdere, om det samlede billede ligner det velkendte borderlinemønster (Kilde: Ugetidsskrift for Læger). Det kan være centralt at vælge de tilllægsbeskrivelser af hensyn til hvilken psykoterapeutisk retning, som vil være bedst egnet til at behandle personlighedsforstyrrelsen. Anvendes borderline til at beskrive personlighedsforstyrrelsen, skal der ideelt set suppleres med en eller flere af tillægsbeskrivelserne: negativ affektivitet, tilbagetrækning, dyssocialitet, mangelfuld hæmning eller tvangspræget (Kilde: WHO).

personligheds forstyrrelse

(Kilde: dp.dk)

Tillægsbeskrivelserne

  • Negativ affektivitet

    er tilbøjeligheden til at opleve en bred vifte af negative følelser med en frekvens og intensitet, der er uforholdsmæssig i forhold til situationen, emotionel labilitet og dårlig følelsesregulering, negativistiske holdninger, lavt selvværd og selvtillid og mistillid.

  • Tilbagetrækning

    tendens til at holde en interpersonel distance (social afstand) og følelsesmæssig afstand (følelsesmæssig distancering). Social afstand karakteriseres af undgåelse af sociale interaktioner, mangel på venskaber og undgåelse af intimitet. Følelsesmæssig distancering karakteriseres af tilbageholdenhed, afstand og begrænset følelsesmæssig udtryk og oplevelse.

  • Dyssocialitet

    tendens til selvcentrering og mangel på empati. Selvcentrering manifesteres i en følelse af berettigelse, hvor de tror og handler, som om de fortjener – uden yderligere begrundelse – hvad de ønsker, fortrinsvis over hvad andre måtte ønske eller have brug for, og at denne 'fakta' bør være åbenlys for andre. Dette forekommer både aktivt/bevidst og passivt/ubevidst. Mangel på empati manifesteres som ligegyldighed over for, om ens handlinger generer andre eller skader dem på nogen måde (f.eks. følelsesmæssigt, socialt, økonomisk, fysisk). Som følge heraf er individer med høj Dissociality ofte villedende og manipulerende, udnytter mennesker og situationer for at få, hvad de ønsker og mener, de fortjener. Dette kan inkludere ondskabsfuldhed og fysisk aggression.

  • Mangelfuld hæmning

    er tilbøjeligheden til at handle tankeløst baseret på øjeblikkelige eksterne eller interne stimuli (dvs. sanser, følelser, tanker), uden hensyntagen til potentielle negative konsekvenser. Tendens til impulsivitet, let afledelighed, uansvarlighed, uovervejethed og mangel på planlægning. Når de først laver planer, følger de ofte ikke dem, så de sjældent når langsigtede mål og fejler ofte med selv kortsigtede mål.

  • Tvangspræget

    er en snæver fokusering på ens stive standard for perfektion og det rigtige og forkerte, samt på at kontrollere ens egen og andres adfærd og styre situationer for at sikre overholdelse af disse standarder. Perfektionisme. Perfektionisme manifesteres i bekymring for sociale regler, forpligtelser, normer for det rigtige og forkerte; omhyggelig opmærksomhed på detaljer; stive, systematiske, daglige rutiner; overdreven tidsplanlægning og planlægning; og en vægt på organisation, orden og pænhed. Emotionel og adfærdsmæssig kontrol. Emotionel og adfærdsmæssig kontrol manifesteres i stiv kontrol over emotionel udtryk, stædighed og infleksibilitet, risikoafdækning, vedholdenhed og overvejethed

borderline personlighedsforstyrrelse

Borderline mønster

Som en sidste del af udredning for personlighedsforstyrrelse kan tilføjes Borderline-mønster. Ved at identificere personer med borderlinemønster, kan disse individer blive tilbudt den rette psykoterapeutiske behandling. Borderline-mønster tillægsbeskrivelsen kan anvendes på individer, hvis mønster af personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved:

Et udbredt mønster af ustabilitet i interpersonelle relationer, selvopfattelse og affekter, samt markant impulsivitet

som kan vise sig og defineres ved fem (eller flere) af følgende måder:

  • Hæktiske bestræbelser på at undgå reel eller forestillet forladthed
  • Et mønster af ustabile og intense interpersonelle relationer, som kan kendetegnes ved svingninger mellem idealisering og devaluering, typisk associeret med både stærk ønske om og frygt for nærhed og intimitet

  • Identitetsforstyrrelse, manifesteret ved markant og vedvarende ustabil selvopfattelse eller selvforståelse.

  • Tendens til at handle overilet i tilstande af højt negativt affekt, hvilket kan føre til potentielt selvskadende adfærd (f.eks. risikabel seksuel adfærd, hensynsløs kørsel, overdreven alkohol- eller stofbrug, overspisning)

  • Gentagne episoder af selvskade (f.eks. selvmordsforsøg eller -gestus, selvskadende adfærd)

  • Emotionel ustabilitet på grund af markant reaktivitet af stemningsleje. Stemningsudsving kan udløses enten internt (f.eks. af egne tanker) eller af eksterne begivenheder. Som konsekvens oplever individet intense dysforiske stemningslejer, der typisk varer et par timer, men kan vare op til flere dage.

  • Kroniske følelser af tomhed
  • Uegnet intens vrede eller vanskeligheder med at kontrollere vrede, manifesteret i hyppige vredesudbrud (f.eks. råben, skrigen, kaste eller ødelægge ting, indgå i fysiske kampe)
  • Forbigående dissociative symptomer eller psykotiske-lignende træk (f.eks. korte hallucinationer, paranoia) i situationer med høj affektiv opstemthed.

Andre måder borderline-mønsteret også kan komme til udtryk på

En opfattelse af sig selv som utilstrækkelig, dårlig, skyldig, modbydelig og foragtelig.

En oplevelse af sig selv som dybt anderledes og isoleret fra andre mennesker; en smertefuld følelse af fremmedhed og gennemtrængende ensomhed.
Tilbøjelighed til afvisningsoversensitivitet; problemer med at etablere og opretholde konsistente og passende niveauer af tillid i interpersonelle relationer; hyppig forkertfortolkning af sociale signaler.

Er du eller en af dine nærmeste interesseret i en udredning eller behandling af personlighedsforstyrrelse, kan I tage kontakt til os lige her: