Bekymringer – er jeg en overtænker?

Kender du det, at jo mere du bekymrer dig, desto mere tynget bliver du? Rigtig mange mennesker har bekymringer om fremtiden, mens andre på tankeplan lever i fortiden.

Hvordan slipper man bekymringer? Hvordan holder man op med at bekymre sig?

Der kan være mange måder at håndtere bekymringer, så de ikke fylder hele din hverdag. Hvis bekymringerne tager overhånd, risikerer du at det går ud over din livskvalitet, du kan komme til at tænke mere negativt, og det kan føre til at du bliver i dårligt humør, bliver trist eller føler dig meget drænet. En af metoderne til at slippe bekymringerne kan være at sætte 1 time af hver dag til at gruble, og så forsøge at lægge tankerne væk i døgnets andre 23 timer. Det kræver træning, øvelse og eventuelt supplement i form af relevant litteratur og samtaleterapi hos en af vores psykologer. Det er muligt at øve sig på at bekymre sig mindre!

Hvad gør bekymringer ved kroppen?

Det kan være meget forskelligt. Flere faktorer spiller ind – alvorsgraden af bekymringerne og tiden brugt på at bekymre sig. Vi er programmeret til at kunne bekymre os fra naturens side, så vi kan forudsige farer og trusler, der kan have betydning for vores overlevelse. De ubekymrede mennesker er uddød. Alle mennesker bekymrer sig engang imellem, men der kan være stor forskel på hvor bekymrede vi bliver, og hvordan disse bekymringer påvirker os. Er du en person, der bekymrer dig meget, og ligger søvnløs, mærker kropslige reaktioner som fx hjertebanken, øget svedtendens, rysten, tankemylder mv., kan det betyde, at din krop oplever dine bekymringer som en reel trussel! Dette kan give anledning til stress, som i længere tid kan belaste både dit fysiske og psykiske velbefindende.

Er bekymret en følelse?

Nej bekymringer er ikke en følelse, men kan give anledning til forskellige følelser. Bekymringer er tanker i hovedet, som faktisk godt kan give dig negative følelser. Hvis du har en bekymring, kan du blive både ked af det, trist, vred eller bange. Der er metoder til at håndtere sine bekymringer, så du både får løst udfordringerne i dit liv, uden du behøver tænke tanker om problemer i timevis hver dag. Det er nemlig meget sandsynligt, at du forvirrer dig selv undervejs, og så tænker du ikke længere konstruktivt.

Bekymringer som mor

Det er naturligt at bekymre sig mere, jo vigtigere opgaven er, og jo større et ansvar man føler. Som mor eller far, kan man let komme til at bekymre sig meget, fordi ens barns trivsel er det vigtigste i ens liv. Forældreskabet er forbundet med et stort ansvar, og man kan derfor risikere at overtænke og bekymre sig i sådan en grad, at man bliver stresset og overbelastet. Ofte kan komplekse bekymringer især være svære: Er jeg en god mor? Er jeg en god far? Har mit barn det godt? Du kan øve dig i at håndtere bekymringerne, men måske kan du også finde roen ved at tale med en psykolog, og få adgang til relevant viden, sparring og rådgivning. Det kan give dig ro i sindet, og det har stor betydning for din evne til at være den bedste udgave af dig selv for dit barn.

Mange mennesker der opsøger os psykologer, døjer med bekymringer, og vil gerne blive bedre til at håndtere dem.