Hvorfor undertrykker vi følelser?

I arbejdet som psykolog møder vi ofte mennesker, der kæmper med en underliggende uro, en følelse af at være fanget i deres eget sind uden at forstå hvorfor. Når vi graver dybere, viser det sig ofte, at de har undertrykt deres følelser i årevis – nogle gange så længe, at de knap nok kan genkende dem længere.

Vi lærer tidligt, at nogle følelser er “uacceptable”. Vrede skal holdes nede, sorg må vi komme hurtigt over, og skam bør vi helst ikke tale om. Men problemet med følelser er, at de ikke bare forsvinder, fordi vi ignorerer dem. Tværtimod har de en tendens til at lægge sig som en skygge i vores sind, klar til at dukke op på uventede måder – som uforklarlig træthed, irritabilitet eller en konstant følelse af utilstrækkelighed.

Lad os dykke ned i nogle af de mest almindelige følelser, vi undertrykker, og hvad der sker, når vi ikke giver dem plads. Hos Mentalt Overskud kan du få tid hos en psykolog til at blive bedre til at mærke og udtrykke dine følelser. Kontakt os uforpligtende for en dialog 

Hvorfor undertrykker vi følelser?

Der er mange grunde til, at vi lærer at skubbe vores følelser væk. Nogle af de mest almindelige årsager er:

Opdragelse og Kulturelle Normer

Fra barndommen lærer vi, hvilke følelser der er “acceptable”. Mange vokser op med beskeder som “Hold op med at græde”, “Du skal ikke være så vred”, eller “Du skal bare være stærk”. Over tid begynder vi at associere bestemte følelser med svaghed eller skam og lærer at skjule dem – selv for os selv.

Frygt for Konflikt eller Afvisning

Nogle undgår at udtrykke deres følelser, fordi de frygter, hvordan andre vil reagere. Hvis du har oplevet, at vrede eller sorg blev mødt med kritik eller afstand, kan du have lært, at det er “sikrere” at holde dine følelser for dig selv.

Ønsket om Kontrol

Nogle mennesker forbinder følelsesmæssig kontrol med styrke. De tænker: “Hvis jeg ikke lader mig påvirke, kan ingen skade mig.” Men undertrykte følelser forsvinder ikke – de sætter sig blot i kroppen og kommer frem på andre måder, ofte som stress, udbrændthed eller fysiske symptomer.

Traumatiske Oplevelser

For personer, der har oplevet traumer, kan det føles for overvældende at forholde sig til deres følelser. Undertrykkelse kan være en ubevidst overlevelsesstrategi – en måde at beskytte sig selv mod smerte.

Samfundets Krav om Produktivitet

I en verden, hvor vi konstant skal præstere, kan det føles ubelejligt at have stærke følelser. Mange lærer at “skubbe det til side” for at kunne fungere i hverdagen. Men prisen er ofte, at følelserne bygger sig op og senere kommer til udtryk som stress, angst eller fysiske symptomer.

Frygt er en skjult drivkraft bag mange af vores valg

Frygt er en af de følelser, vi oftest forsøger at skubbe væk. Den får os til at tvivle på os selv, undgå forandringer og holde fast i det velkendte – selv når det ikke længere gavner os.

Jeg har talt med mange, der sidder fast i job, relationer eller livssituationer, de egentlig ikke trives i, men tanken om at tage springet mod noget nyt lammer dem. De siger ting som: “Jeg tror ikke, jeg ville kunne klare det,” eller “Hvad nu, hvis det bliver værre?”

Frygt er ikke farlig i sig selv. Den er en vigtig del af vores overlevelsesinstinkt. Problemet opstår, når vi lader den diktere vores liv uden at undersøge, om den faktisk har noget på sig.

Hvad kan du gøre?
I stedet for at forsøge at eliminere frygt, kan du prøve at se den i øjnene. Spørg dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Ofte er det frygten for frygten, der holder os tilbage – ikke selve udfordringen.

Vrede er en følelse vi ofte misforstår

Vrede har et dårligt ry. Vi forbinder den med ukontrollerede vredesudbrud, aggression og konflikter. Men i virkeligheden er vrede en af vores vigtigste følelser – den fortæller os, når vores grænser bliver overtrådt.

Alligevel ser jeg mange, der har lært, at vrede er “forkert”. De bider det i sig, smiler, når de egentlig har lyst til at råbe, og siger “pyt”, når noget faktisk sårer dem. På sigt kan undertrykt vrede føre til stress, spændinger i kroppen og i værste fald depression.

Hvad kan du gøre?
Øv dig i at sætte ord på din vrede på en konstruktiv måde. Det handler ikke om at eksplodere, men om at kunne sige: “Det her føles ikke okay for mig.”

Afsky opstår når kroppen siger fra men sindet overhører det

Afsky er en af de mest primitive følelser, vi har. Den beskytter os mod det, der kan skade os – både fysisk og psykisk. Men mange undertrykker den, især hvis den er rettet mod en person eller situation, de burde kunne håndtere.

Jeg har mødt mennesker, der bliver i relationer, hvor de konstant føler ubehag, men ignorerer det, fordi de tænker: “Jeg overreagerer nok,” eller “Jeg bør kunne tilgive.” Men hvis noget i dig skriger, at noget føles forkert, er det værd at lytte.

Hvad kan du gøre?
Tillad dig selv at mærke, hvad din afsky prøver at fortælle dig. Er det en grænse, der bliver overtrådt? En værdi, du går på kompromis med?

Vi har travt med at komme over sorgfølelse

Sorg er en af de sværeste følelser at rumme – både for os selv og for dem omkring os. Derfor får vi ofte velmenende råd som: “Du skal bare videre,” eller “Tid heler alle sår.”

Men sorg er ikke en fjende, der skal bekæmpes. Den er en naturlig reaktion på tab – hvad enten det er en person, en drøm eller en livsperiode, vi var knyttet til. Når vi skubber sorgen væk, risikerer vi, at den sætter sig fast i kroppen som en konstant følelse af tomhed.

Hvad kan du gøre?
Giv dig selv lov til at sørge. Det betyder ikke, at du skal dvæle i smerten for evigt, men at du tillader dig at mærke den, når den dukker op.

Misundelse er en overset vejviser

Misundelse er en følelse, de færreste bryder sig om at indrømme. Vi ser det som noget barnligt eller småligt. Men i virkeligheden kan misundelse fortælle os meget om, hvad vi selv længes efter.

Hvis du mærker et stik af misundelse, så spørg dig selv: Hvad er det ved den andens liv, jeg ønsker mig? Måske er det ikke deres succes i sig selv, men friheden, selvværdet eller livsglæden, du længes efter.

Hvad kan du gøre?
Brug misundelse som en guide – ikke som en kilde til selvkritik.

Skam og skyld stammer fra fortiden

Skam og skyld er to af de mest lammende følelser. Hvor skyld handler om “jeg har gjort noget forkert”, handler skam om “jeg er forkert.”

Mange, der har oplevet psykisk vold eller manipulation, kæmper med en dyb følelse af skam. De bebrejder sig selv for ikke at have set faresignalerne, for ikke at have sagt fra i tide. Men sandheden er, at vi altid gør det bedste, vi kan, med den viden, vi har i øjeblikket.

Hvad kan du gøre?
Tal om din skam med nogen, du stoler på. Skam trives i stilhed – når vi sætter ord på den, mister den sin magt.

FAQ om undertrykte følelser

Hvordan ved jeg, om jeg undertrykker mine følelser?

Hvis du ofte føler dig følelsesmæssigt afkoblet, har svært ved at sætte ord på dine følelser eller oplever uforklarlig stress, kan det være tegn på undertrykkelse.

Kan undertrykte følelser føre til fysiske symptomer?

Ja, undertrykte følelser kan vise sig som hovedpine, muskelspændinger, søvnproblemer og fordøjelsesproblemer, fordi kroppen reagerer på det følelsesmæssige pres.

Hvad er forskellen på at kontrollere og undertrykke følelser?

At kontrollere følelser handler om at anerkende dem og vælge, hvordan man vil reagere. At undertrykke dem betyder at skubbe dem væk og ignorere dem, hvilket kan føre til psykologiske og fysiske problemer.

Hvilke typer følelser undertrykker vi oftest?

Frygt, vrede, skam, sorg, jalousi, misundelse og skyld er nogle af de følelser, vi oftest undertrykker, fordi de kan føles ubehagelige eller sociale uacceptable.

Hvordan kan jeg begynde at bearbejde undertrykte følelser?

At skrive dagbog, tale med en terapeut, praktisere mindfulness eller give dig selv tid til at mærke dine følelser uden at dømme dem, er gode første skridt.

Er det normalt at føle sig overvældet, når undertrykte følelser dukker op?

Ja, når følelser, du har ignoreret i lang tid, begynder at komme op, kan det føles intenst. Det er en naturlig del af processen, og det kan hjælpe at tage det i små skridt.

Kan undertrykte følelser påvirke mine relationer?

Ja, de kan føre til afstand i relationer, misforståelser og uforudsigelige følelsesudbrud, fordi følelserne finder andre veje til at komme til udtryk.

Hvorfor har jeg svært ved at mærke mine følelser?

Hvis du har undertrykt dine følelser i mange år, kan det føles som om, du er følelsesløs. Det kan skyldes opdragelse, traumer eller en strategi for at beskytte dig selv mod smerte.

Hvordan kan jeg lære at acceptere mine følelser uden at lade dem styre mig?

Prøv at observere dine følelser uden at dømme dem. Forestil dig, at de er som bølger – de kommer og går, men de definerer dig ikke. At lære sunde måder at udtrykke dem på kan også hjælpe.

Hvornår bør jeg søge professionel hjælp til at bearbejde mine følelser?

Hvis dine undertrykte følelser fører til angst, depression, søvnproblemer, vedvarende stress eller konflikter i dine relationer, kan det være en god idé at tale med en psykolog.

Jalousi er frygten for at miste tager overhånd

Jalousi handler sjældent om den anden person – den handler om vores egen usikkerhed og frygt for ikke at være nok.

Hvis du ofte føler jalousi, så spørg dig selv: “Hvad er det, jeg er bange for at miste?” Eller endnu vigtigere: “Hvordan kan jeg styrke min egen følelse af værdi?”.

Dine følelser er ikke farlige

Når vi undertrykker vores følelser, styrer de os ubevidst. Når vi i stedet møder dem med nysgerrighed og accept, kan de blive vores største vejvisere.

Så næste gang du mærker en stærk følelse, så stop op. I stedet for at skubbe den væk, spørg: Hvad prøver du at fortælle mig? Svaret kan være mere værdifuldt, end du tror.

Vil du gerne lære at håndtere de svære følelser?

Så kontakt os eller book en tid hos en erfaren psykolog her på siden. Vi er professionelle psykologer med ekspertviden om menneskelig adfærd og psyke. Du er meget velkommen hos os. 

5 stars trustpilot psykolog anmeldelse