Sorg er den psykiske og fysiske reaktion på tab og sorg er en kompleks reaktion med mange symptomer, der spænder over følelses-, fysiske-, adfærds- og tankemæssige, som alle er helt naturlige
Sorg er også en proces der grundlæggende set handler om tilpasning af livet til efter tabet og sorgen kan også minde os om, at der er noget meningsfuldt ved livet, der er værd at værne om, trods smerten.
Sorg er et grundvilkår for os mennesker, da vi alle oplever at miste på et eller flere tidspunkter i livet. Det er svært at sige hvad der er en ”normal” form for sorg og den måde man oplever sorg på bliver påvirket af mange faktorer bl.a. hvem eller hvad det er man mister, hvad man har af netværk og hvordan man gør brug af dette samt tidligere erfaringer med at miste og hvor man befinder sig i livet. Under alle omstændigheder er det at være i sorg stressfyldt for de fleste.
De fleste forbinder sorg, som noget der opstår i forbindelse med et dødsfald. Man kan miste en man elsker på mange forskellige måder; sygdom, alderdom, eller selvmord, ulykke, krig. Sorgen kan føles ubærlig og man søger måske en vej ud.
Man kan miste et barn under graviditeten eller i forbindelse med fødslen, ved vuggedød eller til sygdom eller ulykke og en særlig intens sorg opstår i forbindelse med barnedød.
Man reagerer meget forskelligt på sorg og der er som sådan ikke nogen rigtig eller forkert måde at sørge på.
Sorgens følelser:
Sorg kan mærkes i kroppen:
Sorg kan ses i din adfærd og udtryk
Tankerne farves af sorg:
Er du i sorg, kan det være svært at søge hjælp. Vi ringer dig gerne op til en kort snak om dine behov i din sorgproces. Det er helt uforpligtende.
Du kan opleve, at du bekymrer dig meget om fremtiden og/eller spekulerer meget på fortiden eller have en oplevelse af uvirkelighed. Du kan få eksistentielle tanker om alenehed, at du har svært ved at se mening med livet, du kan have tanker omkring livets grundvilkår, opleve identitetsforvirring, at have mistet en del af dig selv eller finde dig selv i en religiøs eller spirituel krise.
De fleste ser sorg som noget der opstår i forbindelse med død. Men sorg kan også opstå ved andre typer af tab og denne type sorg kan være meget overset. Det kan være tab af identitet, funktionsniveau pga. sygdom eller kroniske smerter. Det kan være en livsdrøm der brister, eller noget helt tredje. Der er ingen regler for hvornår du må sørge, eller over hvad. Du kan også sørge over noget du aldrig har haft, men manglet inderligt – for eksempel en tryg base i barndommen, gode, trygge forældrerelationer.
Disse typer af sorg kan være sværere at indrømme overfor sig selv og omverdenen, da det er højst tabubelagt, og måske forstår du ikke, at den lidelse du føler faktisk er sorg. Men alle typer af sorg er fuldstændig legitimt, og der er vil ofte være behov for at få talt om det og blive valideret i sin sorg. Hos en psykolog kan du tale om dine tanker og følelser i et fordomsfrit rum, hvor du kan forstå din sorgfølelse, og få bearbejdet din sorg.
Du kan opleve sorg over tabet af dit arbejde. Tabet her drejer sig ofte om tabet af ens identitet og mange oplever dette, når de går på pension. Tabet af førlighed ved en ulykke, sygdom eller ganske simpelt med alderen, kan også opleves meget sorgfuldt.
Du kan opleve sorg ved tabet af en partner eller ægtefælle til skilsmisse. Du kan opleve en følelse af sorg over ikke at have fået dine forældres kærlighed. Du kan have sorgfølelse over aldrig at blive gift med/fået ens store kærlighed. Kærestesorg og ulykkelig kærlighed kan give intense følelser af sorg. Du kan opleve at føle dig ensom og alene med din sorg, og du kan føle dig usynlig for sine omgivelser i tillæg til sorgen.
Mange kvinder og par der ikke er i stand til at blive gravide, af forskellige årsager, oplever stor sorg i forbindelse hermed. Processen med at forsøge at blive gravid måned efter måned for så at blive skuffet hver gang menstruationen kommer, er enormt hårdt for kvinden eller parret der prøver at skabe liv og kan sætte et stort pres på hende/på parret. Ligesom den eventuelt endelige erkendelse af, at det aldrig vil lykkedes opleves ekstremt sorgfuldt.
For de, der får børn kan tabet over det barn man troede/forstillede sig/håbede på, man skulle have, hvis barnet f.eks. har et andet køn end det man havde håbet på (dette kalder man også kønsskuffelse) eller hvis barnet har en medfødt sygdom, der forårsager at den forestilling man havde om livet som familie/som forældre er gået tabt og kan forstås som en sorgproces.
Ligesom skuffelsen over ens partner, der måske ikke lever op til de forventninger man havde til hinanden, som forældre, også kan være sorgfuldt og kan udvikle sig konfliktfyldt parret imellem. Særlig sorg opstået ifm. stiftelse af familie er forbundet med skamfuldhed fordi man kan have en forestilling (måske velberettiget) om at omverdenen synes man ”bare burde være glad og taknemmelig og ikke ytre sig om hvor hårdt det er.”
Er du for overvældet til at tale i telefon, kan du booke en tid til en psykologsamtale direkte her på hjemmesiden via nedenstående link.
Er du pårørende til kritisk eller terminal syge, kan sorgen starte inden dødsfaldet indtræffer. Det kaldes “ventesorg”. Måden du har det på er den samme, som sorg efter et dødsfald men kan være sværere at håndtere mens den syge stadig er i live. Du kan føle, at du ikke er klar til at acceptere det, der unægtelig kommer, at du skal miste en person, som du elsker. Du har måske stadig et håb for helbredelse, som du holder fast i. Det kan også være du skal være der for den døende, og det føles måske upassende at sørge inden ens kære er borte. Sygdom og nærtstående dødsfald er ofte forbundet med en masse praktiske opgaver, og det kan føles helt umuligt, at forholde sig til sig selv eller sine følelser. Det er ikke ualmindeligt, at den sidste tid med en alvorligt syg person kan være præget af kriser, akutte problemstillinger og håndtering af job, familie mv. samtidig. Sommetider kan forløb strække sig over flere år, og kan give anledning til overbelastning og stress. Selvom du gør alt for at være der, kan du alligevel opleve følelser af utilstrækkelighed og skyldfølelse over ikke at kunne gøre mere, være mere til stede. Det er vigtigt at forstå disse følelser som reaktioner på den magtesløshed og modløshed du kan føle, når du bliver konfronteret med sygdom og tab af nogen du elsker – du kan ikke tage smerten fra dem, eller fra dig selv.
Uanset hvordan du oplever sorg før et dødsfald eller ej, skal du vide, at det er meget individuelt hvordan vi reagerer, og der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Kan du kende nogle af de ovenstående beskrivelser, og har du oplevet et tab, kan det være du er i sorg.
Det er ikke sikkert du har brug for professionel hjælp til at håndtere sorgen, men hvis du oplever at være hæmmet i din hverdag, eller du blot føler du har brug for nogen at tale med der forstår dig, kan det være fornuftigt at ringe til os og høre hvad vi kan gøre for dig.
Mange spørger sig selv: ”Hvordan skal jeg komme videre?” ”Hvordan skal jeg leve med mit tab når jeg har det helt forfærdeligt og verdenen omkring mig bare fortsætter som intet var hændt.”
Det er først vigtigt at huske på at sorg er en helt naturlig reaktion og at der, som sådan ikke findes nogle rigtig eller forkert måde at sørge på. Vi gør det alle på vores egen måde og i vores eget tempo. De fleste finder vej i sorgen med hjælp fra deres nære, men engang imellem kan det være behjælpeligt at opsøge professionel hjælp. Dette er der ikke noget galt med!
I vores samfund er sorgen over tabet et tabu, og vi helst skal komme videre, vi skal tilbage på arbejdet så hurtigt som muligt, at folk stopper med at spørge ind til hvordan man har det efter en måned eller to fordi ”nu må man da se at være ovenpå igen”. Vi lever ikke i et sorgfordrende samfund, der giver os plads til at pendulerer ind og ud af sorgen. Det kan være en lettelse at opsøge hjælp til at navigere i din sorg og omverdens reaktioner, krav og forventninger herpå.
Hos Mentalt Overskud forstår vi udmærket godt behovet for støtte fra en udenforstående psykolog, som ikke deler din sorg, men hjælper dig med at klare hverdagen, og navigere i sorgen. Vi ved at sorgen ikke bare er noget der går væk pludselig af sig selv, og vi kan være med dig i de svære stunder og støtte dig i både i de små ting og med at hjælpe dig med at finde meningen igen. Vi tænker sorgen på den måde, at vi vokser rundt om sorgen som mennesker, og sorgen ikke nødvendigvis bliver mindre, men vi lærer at leve med den.
Mange bruger udtrykket ”at komme videre”, efter et tab. Og gerne hurtigst muligt. Vi kan bedre lide at sige at man lærer at leve med sorgen. For med tiden vil man lære at være i sin sorg og at være i stand til at gå ind og ud af den og så mildes den helt naturligt, når man ikke længere forsøger at modarbejde den.
Vi ved at sorg er kompleks, og at der ikke findes én psykologisk metode der nødvendigvis er bedre end en anden. Hvor nogle mennesker har brug for mere eksistentielle samtaler, har andre brug for hjælp til konkrete tiltag samt alt derimellem. Det vigtigste er at du føler sig hørt og forstået af din psykolog, og at vi tør at tale med dig om netop de ting du har brug for.
Vi ved at man ikke kan løbe bort fra smerten. Jo mere vi forsøger at skærme os fra den, des værre bliver den. Du kan måske undgå at mærke den i nogle måneder eller år, men på et tidspunkt (måske når vi rammer en ny livskrise), bliver vi ramt af den tidligere sorg vi aldrig forholdte os til.
Ræk ud! Tilbyd dig selv. Noget af det sværeste når man er i sorg er, at bede om hjælp.
At sige ”du skriver eller ringer bare, når du får brug for hjælp” er en af de sætninger man mindst kan bruge midt i sorgen. Bare vis du er der. Spørg om I skal tale om det, eller personen har mere brug for at tale om andre ting. Tilbyd at lave mad eller kom med mad til fryseren eller pas børnene for en stund. Måske I kan se en film sammen eller blot gå en tur. Skriv en besked eller ring en gang imellem. Den sørgende kan som regel sagtens ved ud af at sige fra eller nej tak. Det er meget nemmere end at bede om hjælpen selv. Vid at du har en betydning for den sørgende, og du hellere skal gøre og sige noget end slet intet.
Forskning viser at, gennemsnitligt set, vil kvinder være orienteret mod de følelsesmæssige coping strategier og mænd mod de problemløsningsfokuserede strategier. Forskning viser, at vi har brug for begge typer af coping strategier – også dem der ikke lægger os nærmest, og vi kan lære meget af det. Vi kan håndtere sorgen mere hensigtsmæssigt for vores engen healings skyld, såfremt vi tillader os at kigge på alternative måder at være i sorgen på, end den vi er vandt til. Udover hjælp fra ens netværk, og professionel hjælp, kan man kan opsøge sorggrupper og netværk med blandet køn.
Mange mænd oplever et stort behov for at være i et nyt forhold igen kort efter tabet af ægtefælle og de føler ofte stor skam over dette. Skammen hjælpes desværre godt på vej af, at omverden kan se meget skævt på dette. Men det er faktisk helt naturligt.
Modsat er det for kvinder, der i gennemsnit først at klar til nyt forhold efter et par år. Dette mener man skyldes, at kvinder generelt er bedre til at bruge venner og familie til at håndtere tabet og generelt oftere har en større omgangskreds end mænd. Nogle mænd kan føle længsel efter at møde en ny tidligt efter en ægtefælles dødsfald, da de savner en kvinde i livet til at spejle/regulere/dele følelsesmæssige oplevelser med.
Ca. 80 pct af alle voksne der gennemgår et sorgforløb oplever en naturlig proces, hvor sorgen, trods meget intens umiddelbart efter tabet, over tid udvikler sig således at intensiteten aftager og tabet føles som en naturlig del af livet hvor man kan veksle ind og ud af sorgen. Sorg forsvinder sjældent helt men man accepterer det og man formår at tilpasse sig.
Den komplicerede sorg
I ca. 10 til 20 pct af tilfældene, forbliver sorgen intens og bliver invaliderende for den sørgende som er fastlåst i sorgen. Nogle udvikler angst lidelser, depression, PTSD eller fysiske smerter. Psykologer og læger er ved at fastslå at den vedvarende intense sorg skal opfattes som en egentlig diagnose. Dette gøres ikke for at sygeliggøres menneskets sorg men for at åbne op for muligheden for at kunne yde den professionelle behandling, hjælp og støtte der i disse tilfælde må til.
Symptomer på Vedvarende eller Forlænget Sorglidelse (på engelsk: Prolonged Grief Disorder)
Fælles for ovenstående symptomer er at minimum tre af kriterierne, skal være vedvarende, intense og være oplevet stadig 6 måneder efter ulykken/dødsfaldet/hændelsen.
Personer med depression eller bipolar lidelse er i større risiko for at udvikle en længerevarende sorg ligesom personer, der har fungeret som caregiver, er i større risiko. Man er også i større risiko for at udvikle
en længerevarende sorglidelse, hvis dødsfaldet sker meget pludseligt eller ved en traumatisk hændelse.
Kilder:
Bogen Tab og Sorg af Mai-Britt Guldin (2014)