Hvad er sorg?

Er du pårørende til kritisk eller terminal syge, kan sorgen starte inden dødsfaldet indtræffer. Det kaldes “ventesorg”. Måden du har det på er den samme, som sorg efter et dødsfald men kan være sværere at håndtere mens den syge stadig er i live. Du kan føle, at du ikke er klar til at acceptere det, der unægtelig kommer, at du skal miste en person, som du elsker. Du har måske stadig et håb for helbredelse, som du holder fast i. Det kan også være du skal være der for den døende, og det føles måske upassende at sørge inden ens kære er borte. Sygdom og nærtstående dødsfald er ofte forbundet med en masse praktiske opgaver, og det kan føles helt umuligt, at forholde sig til sig selv eller sine følelser. Det er ikke ualmindeligt, at den sidste tid med en alvorligt syg person kan være præget af kriser, akutte problemstillinger og håndtering af job, familie mv. samtidig. Sommetider kan forløb strække sig over flere år, og kan give anledning til overbelastning og stress. Selvom du gør alt for at være der, kan du alligevel opleve følelser af utilstrækkelighed og skyldfølelse over ikke at kunne gøre mere, være mere til stede. Det er vigtigt at forstå disse følelser som reaktioner på den magtesløshed og modløshed du kan føle, når du bliver konfronteret med sygdom og tab af nogen du elsker – du kan ikke tage smerten fra dem, eller fra dig selv.

Uanset hvordan du oplever sorg før et dødsfald eller ej, skal du vide, at det er meget individuelt hvordan vi reagerer, og der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Mange spørger sig selv: ”Hvordan skal jeg komme videre?” ”Hvordan skal jeg leve med mit tab når jeg har det helt forfærdeligt og verdenen omkring mig bare fortsætter som intet var hændt.”

Det er først vigtigt at huske på at sorg er en helt naturlig reaktion og at der, som sådan ikke findes nogle rigtig eller forkert måde at sørge på. Vi gør det alle på vores egen måde og i vores eget tempo. De fleste finder vej i sorgen med hjælp fra deres nære, men engang imellem kan det være behjælpeligt at opsøge professionel hjælp. Dette er der ikke noget galt med!

I vores samfund er sorgen over tabet et tabu, og vi helst skal komme videre, vi skal tilbage på arbejdet så hurtigt som muligt, at folk stopper med at spørge ind til hvordan man har det efter en måned eller to fordi ”nu må man da se at være ovenpå igen”. Vi lever ikke i et sorgfordrende samfund, der giver os plads til at pendulerer ind og ud af sorgen. Det kan være en lettelse at opsøge hjælp til at navigere i din sorg og omverdens reaktioner, krav og forventninger herpå.

Hos Mentalt Overskud forstår vi udmærket godt behovet for støtte fra en udenforstående psykolog, som ikke deler din sorg, men hjælper dig med at klare hverdagen, og navigere i sorgen. Vi ved at sorgen ikke bare er noget der går væk pludselig af sig selv, og vi kan være med dig i de svære stunder og støtte dig i både i de små ting og med at hjælpe dig med at finde meningen igen. Vi tænker sorgen på den måde, at vi vokser rundt om sorgen som mennesker, og sorgen ikke nødvendigvis bliver mindre, men vi lærer at leve med den.

Mange bruger udtrykket ”at komme videre”, efter et tab. Og gerne hurtigst muligt. Vi kan bedre lide at sige at man lærer at leve med sorgen. For med tiden vil man lære at være i sin sorg og at være i stand til at gå ind og ud af den og så mildes den helt naturligt, når man ikke længere forsøger at modarbejde den. 

Vi ved at sorg er kompleks, og at der ikke findes én psykologisk metode der nødvendigvis er bedre end en anden. Hvor nogle mennesker har brug for mere eksistentielle samtaler, har andre brug for hjælp til  konkrete tiltag samt alt derimellem. Det vigtigste er at du føler sig hørt og forstået af din psykolog, og at vi tør at tale med dig om netop de ting du har brug for.

Vi ved at man ikke kan løbe bort fra smerten. Jo mere vi forsøger at skærme os fra den, des værre bliver den. Du kan måske undgå at mærke den i nogle måneder eller år, men på et tidspunkt (måske når vi rammer en ny livskrise), bliver vi ramt af den tidligere sorg vi aldrig forholdte os til.