Hvad vil det sige at være i krise?
At være i krise kan handle om en omstilling, du står overfor. Det kan være en forandring, eller et sammenbrud. I dag er krise et mere negativt ladet ord: fx klimakrise, energikrise, men det kan indenfor psykologiens verden handle om den tilstand eller det vendepunkt du står i lige inden ny udvikling opstår, og du lærer at håndtere ændrede livsvilkår eller nye erkendelser. At leve et kriseløst liv er utopi, og vi vil alle i løbet af et helt liv, opleve livskriser – både den akutte slags, men også omstilling, der kræver refleksion, og svære følelser.
De fleste af os vil i løbet af livet opleve at blive kastet ud i en eller form for krise. Man kan, grundlæggende set, tale om to slags kriser, nemlig den traumatiske krise og udviklingskrisen. Hvor førstnævnte hentyder til den krise man kommer i ved f.eks. dødsfald og ulykker, er udviklingskrisen den man kan komme i, når man f.eks. bliver forældre, eller i overgangen fra arbejdende til pensionist. At opleve en krise vil ofte medføre en sorgproces. Det er denne sorgproces siden her primært handler om.
Krise symptomer
Man reagerer meget forskelligt på krise, og der er ikke noget rigtigt eller forkert i den sammenhæng. Her kan du læse om nogle af de mest almindelige reaktioner på sorg og krise.
Følelsesmæssige reaktioner
- Modløs, trist, håbløs og fortvivlet
- Vred, aggressiv og irriteret
- Selvbebrejdelser og skyld
- Forladt og ensom
- Længsel og savn i en grad så hverdagsting føles uoverkommelige
- At man føler sig anspændt, er urolig, rastløs eller hyperaktiv
- Eller omvendt; At man er kronisk træt eller har nedsat energi
- Hukommelses og koncentrationsbesvær
- Er grådlabil (der skal ikke særlig meget til for at man græder)
- At man får kvalme, bliver svimmel, tør i munden og får uforklarlige smerter.
- At ens søvn, sexlyst og appetit er forstyrret
Adfærdsmæssige reaktioner
- Bliver mere indadvendt og undgår social adfærd
- At man undgår minder om tabet
Tankerne farves af sorg:
- Død og selvmord
- Lettelse
- At livet er meningsløst
- Katastrofer eller hvilke nye tab man kan komme ud for
- At bebrejde sig selv
Er du kriseramt eller i sorg, kan det være svært at søge hjælp. Vi ringer dig gerne op til en kort snak om dine behov i din situation. Det er helt uforpligtende.
Eksistentiel krise
Livet har mange faser: fra barn til ung, fra ung til voksen, fra voksen til ældre. I de livsfaser sker forskellige ting, og overgange fra en fase til den næste, kan være forbundet med en følelse af krise. Hos vores psykologer, vil du blive taget godt imod i en rolig og tryg ramme, hvor vi ser på din situation, og du får hjælp til at positionere dig i livet igen.
Hvordan støtter jeg en person i krise?
Ræk ud! Tilbyd dig selv. Noget af det sværeste når man er i sorg er, at bede om hjælp.
At sige ”du skriver eller ringer bare, når du får brug for hjælp” er en af de sætninger man mindst kan bruge midt i sorgen. Bare vis du er der. Spørg om I skal tale om det, eller personen har mere brug for at tale om andre ting. Tilbyd at lave mad eller komme med mad til fryseren eller måske at tage børnene måske for en stund. Måske I kan se en film sammen eller blot gå en tur. Skriv en besked eller ring en gang imellem. Den sørgende kan som regel sagtens ved ud af at sige fra eller nej tak. Det er meget nemmere end at bede om hjælpen selv. Vid at du har en betydning for den sørgende, og du hellere skal gøre og sige noget end slet intet.
Er du for overvældet til at tale i telefon, kan du booke en tid til en psykologsamtale direkte her på hjemmesiden via nedenstående link.
Er jeg i krise?
Du kan blive ramt af en krise både akut, grundet ændrede livsomstændigheder eller som resultat af langvarig overbelastning.
Det vil altid være en god idé, at tale med nogen om hvordan du har det, men der kan være grunde til, at du ikke kan bruge dine nærmeste, eller blot er mere tryg ved at tale med en professionel psykolog, som er udenforstående. Du er velkommen til at kontakte os helt uforpligtende til en snak om hvordan du har det, og hvad du kunne have brug for.
Psykologhjælp krise
En psykolog kan ikke ændre på din livssituation, så det kan være svært at forstå hvordan en psykolog kan hjælpe. Det er logisk tænkning, og noget mange mennesker siger. Der kan være noget om det, og så alligevel ikke. Har du et trygt netværk af familie og/eller gode venner, som du deler dine tanker og følelser med, kan det være lige det du har brug for. Mange kan føle det er grænseoverskridende at dele sine inderste tanker med andre, eller vil ikke “være til besvær” overfor deres nærmeste. Det kan være du fravælger at tale med dem, fordi du ved de også har det svært, og så synes du ikke, at de skal belemres med dine problemer også. Ofte har det modsat effekt – når du åbner dig, gør de det ofte også. Og så er den gode helende dialog igang om hvordan du har det. Kan det ikke rigtig lykkes, vil det også være en mulighed, at tale med en psykolog. Her er du garanteret dit eget fortrolige rum, hvor du vil blive lyttet til, få råd og strategier til håndtering af den situation du står i, og de følelser du mærker. En psykolog kan på den måde være en professionel ven, som er på din side, og kun har interesse i at du får det bedre hurtigst muligt.
Den oversete krise
Du kan føle dig i krise helt uden at nogen opdager det. I vores samfund har mange en forestilling om, at “andre mennesker har det bedre end os, klarer sig bedre, ser bedre ud, og ikke har kriser eller sammenbrud”. Vi ved at alle mennesker oplever svære følelser, kriser og problemer i deres liv. Det er måden de håndterer livets udfordringer, der har betydning for hvordan de har det. Vi ved at såfremt du får den rette hjælp til at komme igennem en krise, vil dine reaktioner være mindre intense, du vil føle at krop og sind følges bedre ad. Du vil hurtigere føle du og dine følelser giver mening, og det giver ro i selv det største mentale kaos. Det er noget af det psykologer kan hjælpe med, og det er en styrke, hvis du rækker ud efter hjælpen.