Depression er en meget udbredt psykisk tilstand, som har en negativ indvirkning på den måde du føler, tænker og opfører dig på. Man kan have forskellig grad af depression: mild, moderat, svær eller meget svær. Depression kan lede til en række følelsesmæssige og fysiske udfordringer. Depression kan gøre, at du har svært ved at klare din hverdag, eller få dig til at føle, at livet ikke er værd at leve.
Depression er ikke en svaghed, og du kan ikke bare “tage dig sammen”. Det kræver behandling. Vi ved depression kan behandles med terapi og evt. også medicin.
Det er en sætning vi psykologer hører meget ofte, når folk henvender sig med depressive symptomer. De synes det svinger lidt frem og tilbage, gode dage, dårlige dage, gode perioder, dårlige perioder. Det kan være forvirrende, og mange får overtalt sig selv om og om igen om at “det hele nok skal gå væk af sig selv”. Det er forståeligt at depressive symptomer er noget man har lyst til at ignorere, og håbe det går over snart. Desværre kan denne strategi have modsat effekt. De dårlige tanker og tristheden vil fylde mere, hvis du prøver at ignorere den. Der er en årsag til at du føler som du gør, og det skal tages alvorligt.
Indledende samtale om din situation og om terapi kan være hjælpsomt for dig
Samtaleterapi med fokus på strategier og håndtering af depressionssymptomerne
Rådgivning til pårørende til en person med depression – hvordan hjælper du bedst, samtidig med at du passer på dig selv
Hjælpe med viderehenvisning til læge, psykiater eller andre instanser
Rådgivning ift. hvordan du håndterer dit job, leder og kollegaer – opgaver, udmelding, afgrænsning mv.
Psykoterapi kan hjælpe med give strategier og redskaber til at håndtere depressionssymptomerne. Især er det vigtigt at skabe balance i dagen, og lære sine behov og grænser at kende, for ikke at føle sig overbelastet og stresset.
Det kan være en stor lettelse, at kunne tale frit om sine vanskeligheder hos en psykolog med viden om psykiske forstyrrelser. I terapien kan vi tage hul på tanker og følelser, temaer og bekymringer, så du ikke skal gå med det alene. Mange kan få en følelse af at de er “svage” eller bare skal tage sig sammen. Sådan er det ikke. Det er modigt at bede om hjælp, for det indebærer, at du ser problemerne i øjnene og tager ansvar for dit mentale helbred.
Terapien vil fokusere på hvorfor du har fået en depression, udløsende og/eller vedligeholdende faktorer, som har betydning for at du har fået depressionssymptomer. Der vil også bliver sat fokus på, hvordan du kommer ud af din depression med brugbare strategier, som passer til dit niveau, så det bliver overkommeligt, selv hvis du ikke har ret meget overskud.
En ting er sikkert – dine omgivelser kan mærke, at noget ikke er som det plejer. Mange mennesker med depression prøver at skjule hvordan de har det, men det lykkes sjældent særligt godt. Du kan være i en situation, hvor dine ressourcer slipper op, og du kommer til at skuffe andres forventninger, hvis du er nød til at sige fra – endda til vigtige ting. Dine nærmeste kan mærke der er noget galt, men de kan komme til at misforstå situationen, hvis de ikke kender til dybereliggende årsag til at du skuffer dem. Det kan føre til endnu flere selvbebrejdelser og skyldfølelse, og isolere dig endnu mere fra venner og familie. Det kan også være du får kortere og kortere lunte, råber eller får temperamentsudbrud, så dine pårørende bliver forskrækkede eller vrede på dig. Det er en af de mest smertelige ting ved depression, at det kan vise sig i form af vrede. Og når du faktisk har allermest brug for omsorg og støtte, trækker folk sig fra dig, eller du trækker dig fra dem, for at passe på dem. Det kræver ofte professionel hjælp at få det bedre, og kan du ikke tage skridtet for dig selv, kan det være motivation i sig selv at gøre det for din familie.
Depression forekommer oftest i 20’erne og 30’erne, men kan komme nårsomhelst i livet. Flere kvinder diagnosticeres med, men det kan skyldes, at flere kvinder søger hjælp end mænd.
Vi har identificeret faktorer, som øger risikoen for at få en depression. De inkluderer:
Tag en depression test gratis her på siden
For de fleste mennesker er det sådan, at symptomerne er så alvorlige, at de giver anledning til problemer med dagligdagsaktiviteter så som arbejde, skole, sociale aktiviteter eller forholdet til andre mennesker. Personer med depression kan føle sig meget ulykkelige og skidt tilpas uden rigtig at vide hvorfor. Det er en smertefuld tilstand, som mange mennesker ofte går alene med for længe.
500.000 danskere har i løbet af livet en svær depression
Der kan være flere årsager til man får en depression såsom langvarig stress eller overbelastning
Depression ser meget forskellig ud fra person til person. Det har både noget at gøre med hvor god man er til at skjule hvordan man har det overfor andre mennesker. Nogle mennesker med depression har måske svært ved at mærke deres følelser, eller har for travlt, og så er det ikke sikkert de selv tænker over at de er deprimerede. Hvis man har haft det skidt meget længe, kan det være svært at huske eller forestille sig, at man kan få det på en anden måde. Heldigvis kan man det – vi ved at terapi hjælper på depression, og uanset om du er i tvivl om du har en depression eller blot er presset eller andet, så kan det hjælpe at vende situationen med en professionel.
Hos lægen kan du få vurderet om du har en depression. Lægen stiller spørgsmål, som du besvarer. Sammen kan I tale om dine muligheder i forhold til at få det bedre. Det kan være sygemelding fra studie eller job. Hvis lægen mener din depression er moderat til meget svær, så kan I have en dialog om medicinsk behandling. Hvis du tænker på eller planlægger at tage dit eget liv, skal du have mere hjælp. Du skal ikke være alene, og det er vigtigt, at du aftaler med lægen en god plan for at du ikke kommer til at handle på dine tanker om selvmord.
Der er flere måde at behandle depression på Søger du hjælp hos en psykolog, kan det være første skridt i den rigtige retning til at få det bedre,. Vi ved at både terapi og medicin kan indgå i behandlingen.
Det er op til din læge eller psykiater at vurdere, om din depression har en sværhedsgrad, hvor det vil være gavnligt med medicinsk behandling. Den dialog tager du med lægen, og terapien foregår hos en psykolog. For nogle mennesker er det nok at vide besked om at de har en depression, men ønsker ikke medicinsk behandling. For andre er det en stor hjælp med medicin, for at få hverdagen til at hænge sammen indtil de har det bedre. Begge dele er helt iorden, og der er respekt fra vores psykologers side i forhold til at du er med til at vælge den rette vej for dig.
Der kan være mange årsager til depression, og du vil i samtaler med en psykolog få en forståelse for hvorfor du har fået en depression. Vi ved at de faktorer, der kan spille ind, når man er deprimeret kan være:
De mest hyppige tegn og symptomer på depression blandt børn og unge er de samme som hos voksne, men der kan være nogle forskelle.
Vi ved at der er noget du kan gøre for at forebygge depression, men det mest optimale er, at du får din egen skræddersyede plan hos en psykolog. Det kan være en svær kamp at kæmpe, hvis depressionen allerede har lidt fat i dig, at gøre alt muligt selv. Her er dog nogle råd til forebyggelse af depression:
Så skal du ikke tvivle, men handle. Er det akut, skal du ringe 112 og beskrive situationen til den fagperson, som du kommer i kontakt med. Er du i tvivl om hvordan du hjælper dig selv eller en af dine nærmeste med depression bedst, kan du ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201 – læs mere på Livsliniens hjemmeside.
Hvis du er et barn eller en ung, som er bekymret for en ven eller veninde, der har det svært, skal du sige det til en voksen, som du har tillid til. Det kan være en forælder, lærer, familiemedlem. Selvom du har lovet vedkommende ikke at sige noget videre, skal du i dette tilfælde gøre det alligevel. Hvis du siger det til en voksen, er der bedre chancer for din ven/veninde får hjælp, og du skal ikke bære det ansvar alene.
Hvis du vil bestille en tid til terapi eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.