Global, evidensbaseret screening for ADHD
Info:
Tager 5 min
18 spørgsmål
Anonym og gratis
Screening for ADHD
Besvar ud fra hvordan du har haft det de seneste 6 måneder
Disclaimer:
Testen er kun vejledende
Kan ikke bruges til at diagnosticere dig selv eller andre
Tal med lægen eller en psykolog om dine symptomer
Guide:
Besvar de 18 spørgsmål ud fra hvordan du har haft det de seneste 6 måneder
Svar på alle spørgsmålene
Du får et svar på testen med det samme
Time is Up!
Time's up
Her på siden kan du tage en gratis test for, at finde ud af om du har nogle symptomer på ADHD. Tag testen nu og få svar med det samme. Med en test, kan du selv få en fornemmelse af, om du har symptomer, som er forenelige med dem en person med ADHD har. Testen er kun til dig, og kan ikke bruges til at diagnosticere med. Den er baseret på din egen opfattelse af dig selv, og den bør svares helt ærligt, da den ellers bliver misvisende. Testen skal ikke opfattes som et helt retvisende billede af dig som person, men mere som en screening for at se hvor mange symptomer på ADHD du eventuelt har.
På nuværende tidspunkt er drenge i gennemsnit 7 år, når de får ADHD diagnosen. Gennemsnitsalderen for kvinder, der får diagnosen er 38 år. Selvom undersøgelser viser, at der er lige høj forekomst af ADHD hos begge køn, får drenge oftere diagnosen end piger. Der er mange årsager til at det er sådan. Til dels skyldes det, at forskningen omkring ADHD er baseret på drenge og den adfærd de typisk udviser, når de har ADHD. Eksperter mener også, at kultur har en betydning, fx kan mange kvinder føle, at de skal være stille, opføre sig pænt og ikke larme, mens drenge måske får lidt længere snor i den henseende. Uanset om du er mand eller kvinde med ADHD, anbefaler vi, at du kontakter os, såfremt du kan nikke genkendende til flere af svarene i ADHD testen. Der er forhold og faktorer som en fagperson tager med i vurderingen, som onlinetesten ikke indfanger. Selvom du har mange ja-svar i testen, er det langt fra sikkert, at du har ADHD på baggrund af den ene test. Både psykologer og læger kan stille diagnosen ADHD. Det er dog langt fra alle psykologer, der har den rette viden og erfaring med at undersøge for dette og lave den vurdering. Det har vi hos Mentalt Overskud. Det er altid værd at overveje hvad man vil med en udredning for ADHD. Nogen vil gerne vide besked for deres egen skyld, og andre ønsker at tage medicin mod ADHD. Det er et personligt valg, som du alene kan beslutte. Med en af vores psykologer, kan du drøfte disse emner, og planlægge et behandlingsforløb.
Læs mere om ADHD og behandling her.
Hvis du vil bestille en tid til terapi eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.