Dette er et evidensbaseret spørgeskema med 10 spørgsmål anvendt til screening for personlighedsforstyrrelsen borderline. Testen har høj validitet og reliabilitet, og anvendes af sundhedsfagligt personale til at undersøge om der er indikation for at lave en udredning for personlighedsforstyrrelse.
Kan anvendes fra 15 år og til voksne.
(BPD; Zanarini et al.,) 2003
Tager 2 min
10 spørgsmål
Anonym og gratis screening for personlighedsforstyrrelse
Besvar spørgsmålene så godt du kan
Testen er kun vejledende
Kan ikke bruges til at diagnosticere dig selv eller andre
Tal med lægen eller en psykolog om dine symptomer
Besvar de 10 spørgsmål så godt du kan
Svar på alle spørgsmålene
Du får et svar på testen med det samme
Time is Up!
Time's up
Her kan du tage en test online, for at se om du har tegn eller symptomer på borderline personlighedsforstyrrelse. Testen er på dansk, helt anonym, og du får et svar med det samme. Husk på at der kan være mange grunde til at en test viser det ene eller andet resultat, og den er kun vejledende. Har du det meget svært, og går med tanker om at skade dig selv eller andre, skal du tage kontakt til nærmeste psykiatriske skadestue. Du kan kun bruge testen på dig selv, og jo mere ærligt du besvarer spørgsmålene, desto mere korrekt svar får du. Testen siger ikke noget om dig som person – selvom den hedder noget med personlighedsforstyrrelse. Den screener for de vanskelige tanker, følelser og adfærd du oplever i samspil med andre mennesker. Du kan bruge testen til at pege i en retning – måske til at opsøge hjælp. Vi har erfarne psykologer klar til at hjælpe dig videre. Du kan læse om hvad vi tilbyder lige her: Behandlingsområder
Denne test screener for tegn på personlighedsforstyrrelsen borderline. Der er også andre typer personlighedsforstyrrelser som for eksempel ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, narcissistisk personlighedsforstyrrelse osv. Fælles for dem alle er, at personer med denne type diagnose oplever vanskeligheder i det sociale felt samt følelsesreguleringsvanskeligheder. Nogle har det meget svært og er i kontakt med psykiatri og kommune, mens andre fungerer ude i samfundet helt fint. Meget flere end dem der får diagnosen stillet, har symptomerne på personlighedsforstyrrelse, men uden nogensinde at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Det er en meget stigmatiseret diagnose, og desværre et stort tabubelagt emne generelt. Der er mange fordomme om diagnosen personlighedsforstyrrelse, hvilket selvfølgelig sjældent lever op til virkeligheden. Personer der har diagnosen personlighedsforstyrrelse vil have forskellige udfordringer, og de er lige så unikke som personer uden diagnosen. Behandlingen er terapi, og en særlig metode er udviklet til dette kaldet mentaliseringsbaseret terapi eller metoden dialektisk adfærdsterapi. Det er begge metoder anvendt til at styrke evnerne til at klare livets udfordringer på en mere hensigtsmæssig måde og øge livskvaliteten.
Læs mere om behandling af psykiatriske problemstillinger her.