Spilafhængighed, også kendt som ludomani, er en alvorlig psykologisk tilstand, der kan have dybtgående effekter på individets sociale, økonomiske og psykologiske velvære. Denne tilstand karakteriseres ved en ukontrollerbar trang til at spille trods negative konsekvenser.
Her på siden kan du finde følgende:
Spilafhængighed kan opstå gennem forskellige medier, herunder online spil, kasinoer og sportsvæddemål. Påvirkninger som kultur og markedsføring kan spille en stor rolle i udviklingen af spilafhængighed, idet individer bliver bombarderet med beskeder, der fremmer spil som en acceptabel eller spændende fritidsaktivitet (Center for Ludomani).
Spilafhængighed er særligt udbredt blandt unge, hvor moderne elektroniske medier spiller en stor rolle. For unge er overgangen fra spil som en underholdende aktivitet til en afhængighed ofte subtil, hvilket kan føre til alvorlige sociale og akademiske konsekvenser (Psykiatrifonden).
De fysiske og psykiske symptomer på spilafhængighed kan variere, men inkluderer ofte:
Kilde: Center for Ludomani og Psykiatrifonden.
At stå som forælder til et barn eller en ung, der kæmper med spilafhængighed, kan være utroligt udfordrende. Denne sektion tilbyder konkrete råd og informationer, der kan hjælpe forældre med at navigere i denne svære situation.
Det er vigtigt at være opmærksom på advarselstegn som øget isolation, ændringer i adfærd, fald i skolepræstationer og konflikter i familien. Børn og unge kan også vise fysiske symptomer som træthed og hovedpine på grund af lange spilsessioner.
Kommunikation og plan
Det første skridt for forældre er at åbne en dialog om spilvaner uden at være dømmende. Det er essentielt at vise forståelse og empati, da mange unge kan føle sig misforstået eller kritiseret for deres adfærd. Forældre kan også overveje at sætte grænser for brugen af elektroniske medier og involvere sig i deres børns digitale liv.
Kilder: Psykiatrifonden og Center for Ludomani
Når det kommer til behandling, er forældreinddragelse en god vej til et samarbejde om rammer og aftaler i hjemmet. Hos Mentalt Overskud tilbyder vi behandling af gamingafhængighed og/eller mobilafhængighed til børn, unge og voksne. Vi har mere erfarne psykologer, men også yngdre psykologer, som forstår den digitale verden herunder sociale medier som Snapchat og TikTok, og det giver en god forudsætning for et alliance med et barn eller en ung. Vi tilbyder forskellige terapeutiske tilgange hos os og tilbyder altid skræddersyede løsninger. Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest veldokumenterede metoder til behandling af spilafhængighed. Denne metode arbejder med at identificere og ændre de tanker og adfærdsmønstre, der bidrager til afhængigheden (Stop Spillet).
“Sluk: Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid er en tankevækkende bog, der dykker ned i de udfordringer og påvirkninger, den digitale tidsalder har på vores mentale og fysiske sundhed. Rashid, der er speciallæge i almen medicin, udforsker, hvordan vores konstante forbindelse til digitale enheder som smartphones kan ændre vores hjerner, forstyrre vores søvn, og reducere vores evne til at føle empati og forpligte os over for andre mennesker.
Bogen adresserer, hvordan disse enheder påvirker os på et dybt biologisk niveau ved konstant at stimulere os med lys, lyd, farver og fysisk berøring, hvilket skaber et biologisk tilhørsforhold til disse enheder, der ikke tidligere er set. Den beskriver også, hvordan den daglige interaktion med smartphones og lignende teknologi kan føre til digital afhængighed, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for vores livskvalitet.
“Sluk” er ikke kun en bog om problemstillinger; den tilbyder også praktiske løsninger på, hvordan man kan genfinde en balance og prioritere sundhed og livskvalitet i den digitale æra. Rashid giver råd om at genoprette kontrol over vores digitale liv, blandt andet ved at anbefale, at man fjerner skærme fra soveværelset for at forbedre både søvn og intimitet.
Bogen er skrevet i en tilgængelig og oplysende stil, uden at pege fingre, men snarere ved at opfordre til selvransagelse og forandring i vores digitale vaner (eReolen) (AarhusBibliotekerne) (Plusbog.dk).
Spilafhængighed er en adfærdsmæssig tilstand, hvor en person ikke kan kontrollere trangen til at spille computerspil, hvilket negativt påvirker vigtige områder af livet som skole, arbejde og relationer.
Symptomerne kan inkludere en overdreven tid brugt på spil, forsømmelse af personlige og familiemæssige forpligtelser, lyv om spilletiden, og en følelse af uro eller irritation, når man ikke kan spille.
Udviklingen kan starte som en uskyldig hobby og gradvist blive mere tidskrævende og centralt i barnets liv. Det kan føre til isolation, nedsat skolepræstation og sociale vanskeligheder.
Behandlingen kan omfatte terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi, familierådgivning, og i nogle tilfælde, medicinsk behandling. Det anbefales at søge hjælp fra en psykolog eller terapeut, der har erfaring med spilafhængighed.
Som forælder kan du indføre skærmtidsregler, opmuntre til fysiske aktiviteter, deltage aktivt i dit barns liv og søge professionel hjælp, hvis spilafhængigheden synes alvorlig.
Som forælder kan du indføre skærmtidsregler, opmuntre til fysiske aktiviteter, deltage aktivt i dit barns liv og søge professionel hjælp, hvis spilafhængigheden synes alvorlig.
Det varierer globalt, men forskning viser, at op til 1-3% af befolkningen kan lide af en form for alvorlig spilafhængighed, med højere satser blandt unge og teenagere.
Årsagerne kan omfatte lav selvværd, sociale vanskeligheder, og en flugt fra stress eller psykiske lidelser. Risikofaktorer inkluderer ung alder, tidlig eksponering for spil, og mangel på social støtte.
Videospil er designet til at være engagerende og belønnende. De stimulerer hjernens belønningssystem og kan føre til en psykologisk afhængighed.
Gaming afhængighed involverer en uimodståelig og skadelig trang til at spille, som negativt påvirker individets hverdagsliv.
Hvis gaming har alvorlige negative konsekvenser for dit barns liv, såsom dårlige skolepræstationer, social isolation, eller hvis dit barn bliver irritabel eller depressiv, når de ikke kan spille.
Vær opmærksom på ændringer i adfærd, interesse for skole og venner, og om dit barn bruger overdrevent meget tid foran skærmen. Hvis du intuitivt mærker, at det er ved at være for meget, så tag en dialog med den anden forælder eller anden voksen som du har tillid til og gerne en som barnet også kender. Du kan også booke en samtale hos en af vores psykologer for at drøfte problemstillingen, og få konkret rådgivning og forslag til plan for behandling – herunder om behandling er relevant. Book tid her via linket.
De forældre vi som psykologer er i kontakt med med henblik på rådgivning og sparring omkring skærmafhængighed har fokus på følgende:
Gaming afhængighed er et stigende problem, særligt blandt børn og unge, som er vokset op i en digital verden. Denne sektion tilbyder indsigt og råd for forældre til at genkende og håndtere gaming afhængighed hos deres børn.
Symptomerne på gaming afhængighed ligner dem ved andre afhængighedstilstande og inkluderer:
Gaming afhængighed er karakteriseret ved en ukontrolleret trang til at spille videospil, hvilket ofte går ud over personens sociale liv, uddannelse og familiære relationer. Det er anerkendt som en mental sundhedstilstand af både Verdenssundhedsorganisationen og flere nationale sundhedsorganer, som betegner det under diagnosen “Gaming Disorder” Kilde: (Psykiatrifonden).
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.