Ofte stillede spørgsmål

Læs med i denne FAQ – Psykolog, for at lære mere om faget, hvordan det kan hjælpe dig og hvilke metoder vi bruger.

Hvad skal jeg tale med en psykolog om?

Svaret er: Du kan tale med psykologen om alt. Når du kommer til første samtale tager psykologen ansvar for samtalen. Psykologen begynder samtalen med lidt praktisk information om rammerne for samtalen. Herefter vil psykologen typisk spørge dig lidt om hvorfor du er kommet, og bede dig fortælle lidt om din livssituation. Du behøver ikke have forberedt noget til samtalen, og det er helt ok, hvis du ikke har svarene på alt. Det er på en måde en fordel – så kan du sammen med psykologen få overblikket sammen, og du vil få indsigt og viden, som effektivt kan hjælpe dig på sporet igen og genskabe dit mentale overskud.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale, hvorefter du kan overveje om terapi er det rette for dig.

Hvad kræver det af mig?

Svaret er: Det kræver at du møder op. Så enkelt er det. Når du skal have den første samtale med psykologen, skal du bare møde op. Psykologen tager ansvaret for at stille de relevante spørgsmål, som skal belyse hvorfor du ikke har det godt. I mange tilfælde ved folk ikke hvorfor de har det skidt, hvorfor de har fået det skidt, eller hvordan de får det godt igen – det er derfor de søger hjælp: så de kan få hjælp fra en professionel psykolog, som er ekspert i psyke og adfærd. Som regel går folk fra den første samtale med nogle svar, ideer eller overblik ift. deres situation. De fleste er lettede allerede når de har haft deres første samtale, fordi nu står de ikke alene med byrden, og hjælpen er igang.

Hvordan forgår en typisk session?

Svaret er: En session varer 50 min. inkl. evt. tidsbestilling. I løbet af den tid vil psykologen stille spørgsmål, som får dig til at reflektere over din situation og forstå dig selv bedre. Vi psykologer har den grundholdning, at du er eksperten i dit eget liv, og at du selv sidder med alle svarene – du har blot brug for at få stillet de rette spørgsmål, så du finder dem. Sommetider efterspørger folk konkrete redskaber og værktøjer de kan bruge, og dem har vi psykologer heldigvis masser af, som vi glædeligt deler ud. Andre vil hellere tale sammen fra gang til gang om det der fylder mest i tiden mellem samtalerne. Alle forløb er individuelle, og derfor bliver de skræddersyet til dig. Vi har mange psykologer tilknyttet Mentalt Overskud, og vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette, som har viden og erfaring med de udfordringer du kommer med. 

Hvor mange sessioner er et typisk forløb?

Svaret er: Det er individuelt, men frivilligt! Du er i høj grad med til at bestemme hvor mange samtaler du ønsker. Enkelte har blot brug for få samtaler, mens andre mærker et behov for et længere forløb. Begge dele er helt iorden, og det finder du ud af sammen med psykologen. Du kan sagtens spørge psykologen om, hvad du kan forvente, og psykologen vil komme med en anbefaling, men det er i sidste ende op til dig.

Hvor ofte skal man mødes for et optimalt forløb?

Svaret er: Det mest optimale er at mødes 1 gang om ugen eller hver 14. dag i starten. Det giver det bedste flow er min erfaring. Når du kommer hos psykologen og skal åbne op og fortælle om svære ting og hvordan du har det, kan det være problematisk, hvis du i starten kun ses fx en gang om måneden. Så kan det føles lidt som om du skal “starte forfra” hver gang. Det kan være uhensigtsmæssigt i forhold til, at du og din psykolog skal lære hinanden at kende. Så er det bedre at komme hyppigt i begyndelsen, og i takt med du får det bedre, kan der gå længere tid imellem. Efter endt forløb aftaler vi, at du altid kan komme igen til en “booster session” i fremtiden, hvor du sammen med psykologen kan overveje om der er behov for mere terapi, eller blot en enkelt samtale som en opfølgning på hvordan du har det.

Hvad hvis jeg har brug for flere sessioner efter endt forløb?

Svaret er: Så er du altid meget velkommen tilbage. 

psykolog terapi udredning unge voksne

Vores behandlingsområder
terapi og udredring

Vi mener din psykolog skal have erfaring med det område, du har brug for hjælp til. Vi har psykologer som specialisere sig indenfor blandt andet social angst, stress, relationelle problemer mm. Vi tilbyder udredning af ADHD, ADD, autisme mm. Se alle vores behandlingsområder her: 

psykolog terapi udredning unge voksne

Vores psykologer har forskellige profiler

Vi mener din psykolog skal have erfaring med det område, du har brug for hjælp til. Valg af den rigtige psykolog sikrer effektiv terapi. Vi har psykologer med forskellige erfaring, specialer og metoder som for eksempel kognitiv adfærdsterapi eller ACT. Du kan læse alle psykologerne her på siden: 

Psykologhjælp uden ventetid - find din psykolog

Professionelle psykologer

Universitetsuddannede psykologer med hver vores speciale indenfor terapi, psykologisk udredning og behandling

Gratis telefonsamtale

Få 10 min. fortrolig og uforpligtende telefonsamtale med en erfaren psykolog. Personligt match mellem dig og den rette psykolog sikrer effektiv terapi

Psykologer centralt i Lyngby

Psykolog klinik i dit lokalområde på Lyngby Hovedgade. Få minutters gang fra Lyngby Station og tæt på motorvejsafkørslen.