Her kan du læse om parforhold, forældreskab og hvordan en familieforøgelse kan ændre hele familiedynamikken. Hos Mentalt Overskud har vi erfarne psykologer med specialiseret viden om parforhold, spædbørn, efterfødselsreaktioner hos både mænd og kvinder. Kontakt os, hvis du eller I har brug for sparring og rådgivning før, under og efter I er blevet forældre.
Måske føler den hjemmegående part sig svigtet over at den anden forældre bliver til fredags øl, eller tager ud i weekenden eller i sommerhus.
Måske den ene part føler sig svigtet over at der ikke længere er tid og overskud til kærtegn og sex.
Måske I for en periode må sove hver for sig, da en sover med baby og I kan opleve at føle jer mindre forbundet.
Det kan være svært at finde overskud og empati, når man er presset. Derfor kan det være en stor udfordring af sætte sig ind i hinandens hverdag, og hvordan den kan være hård på hver sin måde.
Den der arbejder ude kan ofte have en forvrænget forestilling om at den som er hjemme med barnet, jo bare tuller rundt og hygger sig, uden megen indsigt i hvor stort et arbejde det er og hvor ensomt det kan være.
Omvendt kan den der går hjemme opleve jalousi over at den forælder, som er ude af huet hver dag, kan leve sit liv stort set som det var før babys ankomst. Den udearbejdende forælder, kan også føle vrede eller skam over ikke at ”være ligeså god til baby” eller over at ”at baby foretrækker den forældre der er hjemme hele tiden” og derfor mere eller mindre giver op på at prøve.
Hos mentalt Overskud ved vi, at det kan føles umuligt, at rumme et spædbarn, søvnløshed, hormoner, tanker om de nye roller og et væld af følelser som lykke, angst, depression, utilstrækkelighed, skyld og skam.
Disse følelser er helt naturlige at få som nybagte forældre, men kan være svære at rumme både hos sig selv og hos sin partner. Det kan betyde, at I risikerer at komme mere og mere væk fra hinanden som par.
Det er netop i sådanne situationer at det vil være gavnligt med indsigt fra en udefrakommende, der kender problematikkken!
Vi psykologer kan hjælpe jer med at identificere hvilke følelser der i virkeligheden er på spil, hvad der ligger til grund herfor og naturligvis også hjælpe jer, med at hjælpe jer selv frem til en accept heraf og løsning herpå.
Vi ved at det er en hård tid og en meget sårbar tid for jer som par og som familie. I savner måske hinanden men livet med små børn tager alt tiden. Vi vil gerne hjælpe jer med at finde vej gennem denne periode af jeres liv for selvom det føles som ren overlevelse er der faktisk dejlige og helt unikke ting i livet, som kun kan opleves nu, i perioden med små børn.
Vi udvikler os hele livet og lige nu er I er på en udviklingsrejse både sammen og hver for sig og lige nu, som nybagte forældre, går det stærkt. Det kan være en overvældende periode og det kan være en god ide at tale med en psykolog der kan støtte jer i en tid hvor mange ting måske føles helt uoverskueligt.
Vi har alle hørt det: Vejen til det gode parforhold er bedre kommunikation. Hvad betyder det egentlig og hvordan gør vi det?
Hos Mentalt Overskud lægger vi som psykologer vægt på at give jer de bedste betingelser for at lære virkelig at lytte til hinanden. Når man er i konflikt er det meget nemt at lægge sine egne negative følelser ind i det som ens partner siger, hvilket gør det utrolig vanskeligt faktisk at lytte til hvad der bliver sagt.
Der er også stor værdi i at opdage hvad bliver der sagt i kropssproget og hvad de handlinger vi udfører egentlig har at sige. Dette gælder også for de handlinger vi netop ikke gør – de kan have lige så betydning. Hos Mentalt Overskud, kan hjælpe jer med at forstå hvad det er, som er på spil for jer – i jeres parforhold.
Samtidig kan det også være vanskeligt selv at udtrykke sig som man ønsker, netop fordi der er mange følelser på spil, som kan være svære at sortere i. Måske er der emner i jeres parforhold der har været tabu og som har brug for en forløsning. Det kan være så umådelig svært selv at få beskrevet hvad det egentlig er, endog at tage fat på og her kan et omsorgsfuldt skrub fra en psykolog være det der skal til for at komme i gang med at tale om det der egentlig ulmer under overfladen.
De fleste kvinder tænker på det kommende barn som en baby, som hun passer på, nusser om og evt. ammer eller giver flaske når hun forestiller sig livet i den nye familie. Mens mænd, langt overvejende forestiller sig barnet som det lidt større barn han kan lave ting med. Dette er helt naturligt, da det ofte er i de respektive scenarier hhv. mænd og kvinder, generelt set, knytter de største bånd med deres barn.
Der sker ofte en naturlig fordeling hos den nybagte familie hvor moderen er med den lille ny for det meste og manden går på arbejde og oftest også er den der sover mest om natten. I sagens natur, med eventuel amning og at moderen efter fødsel, ikke er i stand til at gå på arbejde udenfor hjemmet er dette en meget sårbar tid hvor det er vigtigt at I jævnligt får talt om forventningerne til hinanden. Det er så let at forfalde til bitre kommentarer og uvillighed til at se situationen fra hinandens perspektiv.
En del forældre oplever af få en belastningsreaktion ifm. at blive forælder.
Uanset om det er en egentlig depression i klinisk forstand eller mindre reaktioner på barnets komme er det vigtigt at gøre noget.
Måske du er i stand til at klare dig igennem med hjælp fra sundhedsplejersken, venner, familie og din partner. Måske du har brug for mere intens støtte fra en psykolog. Dette er der bestemt ikke noget skamfuldt over!
Det er vigtigt at søge hjælp hvis man kan mærke der er noget galt. Dit barn har brug for dig og du kan bedst være der for det hvis du hjælper dig selv først. Det nytter ikke noget at løbe fra de svære følelser eller lægge ansvaret over på din partner. Det største ansvar du kan tage, hvis du har det svært, er at tage vare på dig selv. Det vil vi gerne hjælpe med.
En efterfødselsreaktion kan skyldes mange ting og nogle gange er der ikke ét egentligt svar. Måske er det fordi hormonbalancen ændres eller fordi der sker en stor omvæltning i livet.
Hvis du har mistanke om du eller din partner kunne have en efterfødselsreaktion eller er fødselsdepression, så skal du kontakte lægen eller en psykolog. Af hensyn til din partners mentale helbred og barnets trivsel, skal du/have noget hjælp til at vurdere situationens alvorsgrad.
Vi har her listet en række ting, du måske kan genkende som noget du har brug for at tale om/arbejde med.
Husk: Mænd kan også få efterfødsels reaktioner!
Ønsker du hjælp til at tackle livet som nybagte forældre, har vi flere behandlingsmuligheder til jer. Vi tilbyder skræddersyede forløb, der kan være individuel terapi til en eller begge forældre, parterapi og eller forældrerådgivning. Sommetider er det svært selv at vurdere, hvad der er behov for, og heldigvis er det en fordel, hvis en psykolog kan få lov at hjælpe med at tilrettelægge forløbet. Kontakt os for en uforpligtende dialog om mulighederne.
Nogle af vores klienter vælger at give os en anmeldelse på Trustpilot, og det er vi rigtig glade for. Det er fortroligt, at gå til psykolog, så det er bestemt ikke noget vi presser på omkring. Alligevel er vi glade for de positive ord – TAK!
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.