Intelligens har altid fascineret os, og IQ scores ses ofte som en afgørende måling af vores mentale kapacitet. Men hvad afslører en IQ score egentlig om dig, og kan du forbedre din IQ over tid? Denne artikel dykker ned i IQ-begrebet, undersøger de forskellige aspekter af intelligens, og ser nærmere på, om intelligens kan trænes og forbedres. Vi giver dig praktiske tips, støttet af videnskabelig forskning, til hvordan du kan styrke din intelligens. Først gennemgår vi hvad en IQ test går ud på – her kan du læse om WISC-V som er lavet til børn og unge.
IQ-tests vurderer flere kognitive evner, herunder verbal forståelse, ræssonering, visiospatiale evner, arbejdshukommelse og arbejdshukommelsehastighed. En af de mest anerkendte skalaer er Wechslers Adult Intelligence Scale (WAIS), udviklet af psykologen David Wechsler i 1939. Scores kategoriseres som følgende:
– 130 og derover: Meget høj intelligens
– 115-129: Høj intelligens
– 85-115: Gennemsnitlig
– 70-84: Under gennemsnittet
– Under 70: Generelle kognitive indlæringsvanskeligheder
Figuren viser hvordan IQ er fordelt på personer i Danmark. 68,2% af os har en IQ indenfor normalområdet, som er 85-115.
WISC-V er en kognitiv test bestående af 10 delprøver, der bruges til at undersøge det kognitive begavelsesniveau hos børn og unge. Som udgangspunkt administreres de 10 delprøver, og ud fra de primære indekser kan barnets Helskala Intelligens Kvotient (IQ) samt læringsprofil uddrages.
WISC-V tager afsæt i en normalfordeling, hvor området for normalbegavelse placerer sig på plus/minus en standardafvigelse fra gennemsnittet. Gennemsnittet af et indeks er 100 og normalområdet befinder sig mellem 85-115 (gennemsnittets øverste del: 108-115, gennemsnittet: 93-107, og gennemsnittets nederste del 85-92).
WISC-V indeholder såvel verbale som nonverbale prøver, og læner sig op ad CHC-teorien. CHC-teorien har kort sagt en forståelse af intelligens som værende baseret på en G-faktor af flydende og krystalliseret intelligens samt en række øvrige kompetencer. WISC tager afsæt i en normalfordeling, hvor området for normalbegavelse ligger på plus/minus en standardafvigelse fra gennemsnittet på 100, dvs 85-115.
Resultaterne fordeles på 5 forskellige indekser: Verbal forståelse, Visuo-spatialt, Ræsonnering, Arbejdshukommelse, Forarbejdningshastighed. Dem gennemgår vi i det følgende:
Dette indeks handler om sprog, og måler evnen til at forstå og anvende verbal information samt kommunikere viden, ideer og tanker med ord. Sprog er en central faktor i hverdagen. Vi bruger sproget til at samarbejde med andre, udveksle informationer herunder formidle tanker, følelser, oplevelser og behov. I WISC-V måles bl.a. evnen til at danne begreber, ordforståelse og evnen til at udtrykke denne forståelse, kognitiv fleksibilitet, samt evnen til at tænke logisk og abstrakt.
Har du spørgsmål til IQ test eller IQ skala, kan du kontakte os på dette nummer:
Dette indeks måler evnen til at bearbejde og anvende visuelt materiale, integration mellem helhed og dele, evnen til at rette fokus mod visuelle detaljer, samt visuo-motoriske færdigheder. Kort sagt omhandler dette indeks rum og retning samt evnen til at få visuelle detajler med og danne overblik. Det er disse evner, som tages i brug, når vi skal læse en brugsanvisning og bygge et møbel, indrette stuen, og når vi færdes i trafikken. Det visuo-spatiale har desuden betydning for vores evne til at agere i sociale sammenhænge, hvor vi skal indsamle visuelle detaljer, som har betydning for den måde vi agerer på i samspil med andre. Opgaverne der måler det visuo-spatiale stiller krav til både 2D og 3D visuelle og spatiale evner, finmotorik og evnen til at forestille sig ting mentalt og sammensætte dem.
Dette indeks måler evnen til at tænke logisk og abstrakt, udvikle nye tankemønstre, løse problemer på en kreativ måde, drage konklusioner og se relationer, mønstre og sammenhænge. Indekset måler også den overordnede visuelle forarbejdningsevne og evnen til at bearbejde informationer simultant. Kort sagt omhandler ræsonneringsindeks om mønstre og logik. Denne evne har betydning for det sociale felt, når vi skal forstå agere spontant i samspil med andre. Det har også betydning for kreativitet, når vi skal finde nye løsninger på ting eller fortolke noget. Dette indeks handler lidt om matematik såvel som logik, regler og retfærdighed. Indekset er ret uafhængigt af mængden af uddannelse eller træning, og handler mere om den medfødte kapacitet og bedste mål for en persons potentiale IQ-mæssigt.
Dette indeks er ligesom arbejdshukommelsen en slags ”hjælpemotor” og måler visuel korttidshukommelse, visuel afsøgning og udvælgelse af information, opmærksomhed og koncentration, kognitiv fleksibilitet, øje-hånd koordination samt perceptuel hurtighed ved relativ enkel information. Kort sagt omhandler det evnen til hurtigt at fange informationer, træffe beslutninger og handle ud fra dem. Opgaverne måler desuden evnerne til at associere og bruge finmotorik. Er der en høj score indenfor dette indeks, betyder det, at man er effektiv til at bearbejde informationer, hvilket i højere grad er medfødt.
Dette indeks måler evnen til at fastholde information i hukommelsen, mens man anvender informationen. Det er også et mål for opmærksomhed og koncentration. Dette indeks er en slags ”hjælpemotor” til de andre indekser. Den handler om hukommelse, opmærksomhed og eksekutiv kapacitet samt korttidshukommelse. Vi bruger vores arbejdshukommelse, når vi skal gøre noget udfordrende og kompleks fx som at have mange bolde i luften på en gang. Opgaverne har både auditive og visuelle elementer, som siger noget om hvordan vi bruger de informationer vi hører og ser.
IQ tests bruges i flere områder: kommunalt til at vurdere om mistrivsel skyldes specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder. Den kan bruges i udredning i psykiatrien eller private psykolog praksisser. Andre gange ønsker forældre at få undersøgt deres barn, grundet ventetiderne er lange i dag. Flere og flere danskere er nysgerrige på deres IQ, og vil gerne udredes. Hos Mentalt Overskud kan du bestille tid til en IQ test her op siden via vores onlinebooking. Vi har test til børn og unge mellem 7-18 år og test til voksne fra 18 år.
Intelligens er ikke én enkelt egenskab; det er et komplekst samspil af forskellige kognitive funktioner. Charles Spearmans begreb om ‘g’ eller generel intelligens antyder, at der er en sammenhæng mellem kognitiv præstation på tværs af forskellige områder. Nyere teorier har opdelt intelligens i to hovedtyper:
– Flydende intelligens: Evnen til at løse nye problemer, anvende logik i nye situationer og identificere mønstre
– Krystalliseret intelligens: Evnen til at bruge tilegnet viden og erfaring
Selvom gener spiller en stor rolle i bestemmelsen af IQ, kan miljømæssige faktorer og mentale øvelser også have en indvirkning. Forskning af psykologen Susanne Jaeggi viser, at træning af arbejdshukommelsen, som f.eks. dual n-back-opgaver, kan føre til forbedringer i flydende intelligens. Regelmæssig kognitiv træning, en sund livsstil og kontinuerlig læring er også vigtige for at forbedre din IQ over tid.
Høje IQ scores har været forbundet med større succes på flere områder i livet. Personer med IQ over 110 har større sandsynlighed for at klare sig godt akademisk, få bedre jobmuligheder og undgå socioøkonomiske udfordringer. Det er dog vigtigt at huske, at følelsesmæssig intelligens og sociale færdigheder også spiller en betydelig rolle for ens samlede succes og velbefindende. Kilder:
At forstå IQ giver os indsigt i vores kognitive styrker og svagheder, men det er vigtigt at huske, at intelligens er mangesidet og ikke kun defineret af et tal. Med den rette tilgang, herunder kognitiv træning og fokus på livslang læring, er det muligt at styrke aspekter af din intelligens og dermed øge din samlede succes i livet. Er du mere nysgerrig på at kende din IQ skala, kan du booke tid hos en erfaren psykolog til en test her:
Læs mere her på siden:
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.