Afhængig af gaming eller bare en hobby?
”Måske gamer jeg for meget?”
”Jeg burde indføre regler for mig selv, så jeg ikke kommer til at game hele dagen”
”Jeg gjorde det igen! Jeg kom til at game flere timer i træk! Jeg fik ikke lavet nogen af de tusind ting, jeg satte mig for at lave i dag!”
“Jeg hader mig selv!”
Har du oplevet at have denne her slags tanker? Eller andre slags tanker, der minder meget om? Det kan være nogle svære tanker at forholde sig til, da det kan være svært for alvor at overbevise sig selv om, at man vitterligt gamer for meget. For hvad vil det overhovedet sige at være afhængig af gaming? Det er vel ikke det samme som ikke at kunne stoppe med fx at ryge cigaretter. Så hvad er problemet? Hos Mentalt Overskud har vi erfarne psykologer med viden om spilafhængighed eller mobilafhængighed. Få en tid indenfor få dage, hvis du er i tvivl om du eller en af dine nærmeste har et problem.
Vi mennesker kan være tilbøjelige til at putte ting i kasser; sundt/usundt, godt/dårligt, psykisk sygdom/normal, et problem/ikke et problem. Hvis man gamer rigtig meget, og man tit oplever at éns samvittighed nager én, kan det være svært at få gjort noget ved det, da de fleste af os putter gaming, selv i ekstreme mængder i en helt anden kategori end ”afhængighed” eller ”misbrug”.
Har du dårlig samvittighed over den mængde tid du bruger på gaming? Den dårlige samvittighed kan fylde meget, og du går måske rundt og er ærgerlig over dig selv. Det er ikke et rart sted at være psykisk. Selvom gaming ikke er giftigt som sådan, er der nok en grund til, at din samvittighed plager dig.
Det kan være, der er andre fritidsaktiviteter, aktiviteter som var meningsfulde og gav dig en unik slags glæde, som du ikke længere har tid til eller prioriterer.
Det kan være, du kommer til at bruge gaming som en flugt, når livet bliver for hårdt, hvilket du måske bliver mere og mere tilbøjelig til, nu mere du gamer – nu mindre kontaktflade du har med det virkelige liv.
Okay så bruger for meget tid foran skærmen, det er ikke usædvanligt, faktisk er det et meget udbredt problem, som mange mennesker har. Uanset hvad grunden er til dit store tidsforbrug på computerspil, så er det muligt at ændre.
Det behøver det ikke være sådan, at du er underlagt din dårlige samvittighed og de negative tanker, som den bringer med sig.
Tag et kig på, hvordan du skemalægger dine dage. Og hvis du slet ikke skemalægger dine dage, kunne det være en ide at ”tvinge” sig selv til at lave andre ting, så man giver sig selv muligheden for at genopdage alt det andet, livet har at tilbyde.
Det her kan være svært og kompliceret at stå alene med. Der er risiko for at du taler dig selv ud af rammerne, og kommer til at udsætte og ignorere problemet.
Hos Mentalt Overskud har vi gode erfaringer med at hjælpe mennesker til få et overblik over deres liv og de onde cirkler omkring fx gaming, som kan have sneget sig ind.
Skrevet af Markus Jacobsen, psykolog hos Mentalt Overskud
Du kan teste om du eller en af dine nærmeste har et problem med skærmafhængighed ved at prøve en af vores online tests her:
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.