Få afklaring helt anonymt her på siden om der er grund til at kontakte en psykolog med henblik på et terapiforløb
Mange tænker længe over om de har behov for terapi, eller blot er inde i en dårlig periode. Det er en svær ting at afgøre selv, og derfor har vi udviklet denne test med 20 spørgsmål, som måske kan bringe dig lidt tættere på en afklaring om hvorvidt du har behov for et samtaleforløb.
DISCLAIMER:
Husk at du godt kan have brug for terapi, uden at det viser sig i testen her, og at testen kan vise tegn på mistrivsel, uden at du har brug for en psykolog på din rejse. Vi har selv udviklet testen, som har det formål at stimulere refleksion og selvindsigt, så du kan komme et skridt nærmere en afklaring omkring hvorvidt du har behov for terapi hos en psykolog eller noget andet. Testen kan ikke stå alene uden en klinisk vurdering, og kan ikke stå i stedet for en psykiatrisk udredning hos en erfaren specialist, fx psykolog hos Mentalt Overskud.
Besvar 20 spørgsmål og få svar på om det er tid til at starte i terapi. Testen kan ikke bruges til at diagnosticere dig selv eller andre. Tal med din psykolog eller læge om dine symptomer.
Time's up
Hos Mentalt Overskud har vi erfaring med, at terapi kan igangsætte positive forandringer og fremme mental robusthed. Vi tilbyder et bredt udvalg af terapeutiske metoder, som er tilpasset til at møde dine unikke behov og mål. Uanset hvad du står overfor, er vi her for at støtte dig på din rejse mod et mere tilfredsstillende og meningsfuldt liv.
Søger du en god psykolog til individuel terapi, parterapi eller psykiatrisk udredning til unge og voksne, er du kommet til det rette sted.
Forskning viser, at psykolog behandling er mest effektiv, når den er skræddersyet til dig. Derfor har psykologerne hos os forskellig metode, speciale og erfaring.
Søger du effektiv psykologhjælp til udredning af ADHD eller terapi og behandling af angst, depression, stress, ensomhed eller andre udfordringer, som påvirker din mentale sundhed, kan du få hjælp af vores autoriserede psykologer.
Vi anvender evidensbaserede, psykologiske metoder med dokumenteret effekt baseret på videnskabelig forskning.
Autoriseret psykolog
Psykolog Maria har mange års erfaring med terapi både med børn, unge, voksne og familier. Hun har 15 års erfaring indenfor både det almene område: mistrivsel, angst, depression og erfaring med særlige behov som ADHD, autisme og adfærds- og følelsesmæssige problematikker. Hos Maria er du i trykke hænder uanset din alder. Maria anvender primært mentaliseringsbaseret metode kombineret med kognitiv adfærdsterapi og systemisk narrativ terapi.
Autoriseret psykolog
Psykolog Mikkel har mange års erfaring med terapi med voksne, og undervisning samt supervision. Mikkel har været mange år i store og små organisationer og har en diplom i ledelse. Han har særlig viden om behandling af angst, depression, livskriser, stress og selvværdsproblematikker. Hos Mikkel kan du få sparring og rådgivning fra en mandlig psykolog med solide kompetencer. Mikkel anvender primært compassion fokuseret terapi, systemisk narrativ og mentaliseringsbaseret metode.
Autoriseret psykolog og Pdh
Psykolog Jahangeer er en erfaren psykolog hos Mentalt Overskud med ekspertise inden for psykoterapi og psykologisk rådgivning. Han arbejder med både børn, unge og voksne og tilbyder individuel tilpasset terapi, som tager udgangspunkt i den enkeltes unikke behov og udfordringer. Jahangeer har særlig fokus på kognitiv adfærdsterapi og hjælper klienter med at tackle problemer som angst, depression og stress. Med sin empatiske tilgang skaber han et trygt rum, hvor klienterne kan udforske deres udfordringer og opnå mental balance. Hos Mentalt Overskud er Jahangeer en del af et dedikeret team, der arbejder målrettet på at forbedre mental sundhed.
Autoriseret psykolog og indehaver af Mentalt Overskud
Psykolog Julie Aasbjerg Andersen, indehaver af Mentalt Overskud. Julie tilbyder individuel terapi til unge og voksne samt udredning indenfor bl.a. ADHD, ADD, autisme, personlighedsforstyrrelse. Hun har bred psykiatrisk erfaring og indgående kendskab til det almenpsykologiske område. Julie anvender primært psykodynamisk, mentaliseringsbaseret metode kombineret med kognitive teknikker og acceptance and commitment terapi.
Psykolog
Psykolog Annelie tilbyder terapi til voksne og udredning for ADHD og ADD til voksne. Hun har en dybdegående forståelse og erfaring inden for psykologi. Hun fokuserer på at skabe et trygt og indbydende rum for sine klienter, et sted, hvor de kan blive udfordret og udvikle sig. Hendes tilgang er præget af omsorg og nysgerrighed, hvilket sikrer, at terapien er meningsfuld og tilpasset den enkeltes behov. Annelig anvender primært ISTDP. kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.
Autoriseret psykolog
Psykolog Mai er autoriseret psykolog og er specialist og supervisor indenfor klinisk psykologi. Mai har 25 års erfaring med psykiatrisk udredning. Hun tilbyder udredning af børn, unge og voksne indenfor mange områder herunder ADHD, ADD, autisme, aspergers, infantil autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, kognitiv udredning, IQ test med WAIS og WISC og bred psykiatrisk screening. Hun har særlig viden indenfor køn og identitet, misbrug og seksuelle krænkelser og overgreb.
Psykolog
Psykolog Markus tilbyder individuel terapi til unge og voksne samt udredning for ADHD og ADD. Han lægger vægt på at skabe en fælles forståelse for dine problemer og giver dig effektive redskaber og strategier til at håndtere livets udfordringer. Markus anvender primært kognitiv adfærdsterapi, CFT og metakognitiv metode.
Autoriseret psykolog
Psykolog Natallia tilbyder terapi og udredning til voksne. Hun har over 25 års erfaring i feltet. Hun har en dyb forståelse for og et stærkt engagement i at hjælpe klienter med en bred vifte af psykologiske problemstillinger. Natallia har en solid faglighed, er tydelig og engageret i terapien. Natallia anvender primært narrativ terapi, compassion fokuseret terapi og dialektisk adfærdsterapi (DAT).
Psykolog
Christine tilbyder onlineterapi til unge og voksne. Hun er en erfaren og empatisk psykolog med en dybdegående forståelse for dine udfordringer og behov. Christine specialiserer sig i at skabe positive forandringer gennem en terapeutisk proces, der er både støttende og løsningsorienteret. Christine anvender primært kognitiv adfærdsterapi, ACT og mentaliseringsbaseret metode.
Autoriseret psykolog
Psykolog Kim er en erfaren psykolog, som tilbyder ekstern undervisning og supervision, som han har mere end 20 års erfaring med. Kim har indgående kendskab til menneskelige udfordringer og psykologiske dybder. Kim har dybdegående kendskab til komplekse psykologiske problemstillinger såsom personligheds- forstyrrelser og traumer.
Terapi tilbyder en unik mulighed for at udforske og forstå de indre mekanismer, der styrer vores tanker, følelser og adfærd. Det er en rejse mod selvindsigt, hvor man med professionel støtte kan lære at identificere og ændre destruktive mønstre, som hæmmer livskvaliteten. Terapiens kraft ligger ikke kun i behandlingen af specifikke psykologiske lidelser som angst og depression, men også i dens evne til at fremme personlig vækst og udvikling.
For mange mennesker fungerer terapi som et værktøj til bedre selvforståelse og selvaccept. Det kan hjælpe med at styrke ens selvværd og selvtillid ved at arbejde igennem underliggende issues som skyld, skam eller lavt selvbillede. Desuden tilbyder terapi strategier til at håndtere stress, konflikter og udfordringer i relationer, hvilket kan føre til mere harmoniske og tilfredsstillende forbindelser med andre.
Hos Mentalt Overskud lægger vi stor vægt på at tilbyde en personlig og empatisk tilgang til hver enkelt klient. Vores mål er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan få den hjælp, du har brug for. Vi anvender en række forskellige terapeutiske metoder for at sikre, at du får den mest effektive behandling, der er tilpasset dine individuelle behov.
Hos Mentalt Overskud ved vi, at kemi har en afgørende betydning for at terapi skal have en effekt. Vi har derfor valgt, at lave videoer af psykologerne, så du kan danne dig et indtryk. Vi tror på, at det er med til at sikre den tryghed og tillid der skal til, for at du har det så godt som muligt, når du vælger at starte i terapi.
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.