CFT Compassion Fokuseret Terapi

Her på siden kan du læse om den psykoterapeutiske metode CFT. Du får en guide til metoden, spå du kan overveje om CFT terapi er noget for dig. Få en dybere forståelse af, hvordan Compassion Fokuseret Terapi kan hjælpe dig med at tackle psykiske udfordringer. Du er velkommen til at kontakte os for en tid hos en psykolog, som har denne metode som speciale. 

mental sundhed råd hjælp behandling terapi psykolog

Introduktion til Compassion Fokuseret Terapi

Compassion Fokuseret Terapi (CFT) er en evidensbaseret terapimetode, der har vist sig at være effektiv i behandlingen af en bred vifte af psykiske problemstillinger. CFT blev udviklet af den britiske psykolog Dr. Paul Gilbert og har til formål at fremme selvfølelse, selvomsorg og forståelse af egne følelser. I denne artikel vil vi udforske, hvordan CFT fungerer, hvad du kan forvente som klient hos en psykolog, der praktiserer CFT, og hvorfor denne metode er så effektiv.

Hvad er CFT?

CFT (Compassion Focused Therapy), er en terapeutisk og metodisk retning indenfor psykologien, som udspringer af den kognitive psykologi. Metoden trækker på bl.a. kognitiv adfærdsterapi (CBT eller KAT), evolutionspsykologi, udviklingspsykologi og socialpsykologi, og lægger stor vægt på din mulighed for at (kunne komme til at) nære omsorg for dig selv og dine særlige omstændigheder.

Hvordan Fungerer Compassion Fokuseret Terapi?

CFT bygger på den grundlæggende antagelse om, at mange psykiske problemer opstår som følge af en mangel på selvmedfølelse og overvældende negative selvkritiske tanker. Psykologen hjælper dig med at udvikle en dybere forståelse af deres egne følelser og reaktioner. Dette skaber et rum for at dyrke medfølelse og venlighed over for dig selv.

Terapien indebærer ofte øvelser og teknikker, der sigter mod at opbygge en sundere selvopfattelse og reducere selvkritik. Dette kan omfatte mindfulness, visualisering, og guidede meditationer. Du arbejder sammen med psykologen om at identificere negative selvopfattelser og erstatte dem med mere positive og medfølende tanker.

Hvis du ønsker at opnå større velvære og livsglæde, kan CFT terapi være en løsning for dig. Book tid lige her

Gratis rådgivning til valg af den bedste psykolog

Ring eller skriv en mail til os, hvis du ønsker hjælp til at vælge den bedste psykolog til dig, eller få svar på spørgsmål om terapi eller udredning hos os.

Effektiv psykolog behandling med CFT

CFT har vist sig at være effektiv i behandlingen af en række psykiske problemstillinger, herunder depression, angst, traumer og spiseforstyrrelser. Forskning har dokumenteret positive resultater, herunder reduktion i depressive symptomer, lavere stressniveauer og forbedret livskvalitet.

Ifølge studier har CFT hjulpet mange klienter med at opnå varige forandringer og udvikle sundere selvværd og selvfølelse. Dette gør CFT til en værdifuld tilgang til behandling af psykiske udfordringer.

vredeshåndtering psykolog terapi hjælp temperament

Hvad er målet i CFT?

I terapien arbejder klienten og psykologen sammen på at træne sindet til at have mere medfølelse og accept overfor sig selv, så klienten kan opleve øget selvværd, tryghed og ro. Der arbejdes ofte med at regulere svære følelser gennem forståelsen af menneskets biologiske urinstinkt, også kaldet vores affektsystemer. Disse sørger for: at holde os på vagt over for potentielle farer (vores trusselssystem) at søge ressourcer og være handlekraftige (vores drive) at skabe tryghed, nærhed og danne bånd til andre (vores beroligelsessystem) I compassion fokuseret terapi arbejder psykologen og klienten målrettet med at regulere de tre systemer, så klienten igen kan opleve øget ro og forbindelse til sig selv og andre; kan handle velovervejet og med lyst, vitalitet og integritet; og kan forstå hvor den ofte irrationelle, men altid velmenende, frygt kommer fra, og hvordan man kan slippe den nænsomt og med medfølelse for, hvorfor den er på spil.

Model: De tre systemer i CFT

Disse tre systemer arbejder sammen og kan have indflydelse på vores følelsesmæssige tilstande og adfærd. I Compassion Focused Therapy (CFT) er målet at træne og balancere disse systemer for at opnå større selvmedfølelse, forståelse og velvære. Terapien fokuserer på at regulere disse systemer i overensstemmelse med klientens behov og udfordringer.

CFT helt kort fortalt

CFT er en anerkendt og effektfuld kognitiv terapimetode, hvor fokus er på evnen til at nære medfølelse for sig selv, andre, og de omstændigheder, man befinder sig i, for på denne måde at opnå øget livsglæde, følelse af selvværd og evne til at håndtere svære situationer og problemer.

CFT compassion fokuseret terapi

Hvad kan du forvente i CFT terapi hos en psykolog?

Når du begynder terapi med hos en psykolog, der anvender CFT-metoden, vil du først deltage i en indledende vurderingssamtale. Dette giver psykologen mulighed for at lære dig bedre at kende og forstå dine specifikke behov og udfordringer. Sammen vil I udvikle en teraplan, der passer til dine mål og forventninger.

Under terapiforløbet vil du arbejde tæt sammen med din psykolog for at udforske dine tanker, følelser og adfærdsmønstre. Du vil lære teknikker til at kultivere selvmedfølelse og forståelse for egne reaktioner. Psykologen vil også guide dig i at anvende disse færdigheder i din daglige livssituation.

Behovet for medfølelse i en stresset tilværelse

Mange mennesker oplever over tid, at deres handlekraft bliver drevet af deadlines, stress, pres og forventninger, hvad end disse stammer fra omgivelserne eller ens egen indre kritiske og skamfulde stemme, der er på overarbejde.

Vi har som art udviklet os til at tage os af hinanden, og dette behov kan have store regulerende og udviklende potentialer og konsekvenser. Det er i samspil med vores primære omsorgsgivere (ofte vores forældre), vi først lærer at danne bånd til andre og lærer vores egent værd at kende, og sidenhen bygges vores selvbillede af de miljøer, vi færdes i: skole, arbejde, parforhold og venskaber, mv. Vi har behov for at lære at relatere til os selv og andre med mere omsorg og derved både forstå og regulere vores følelser og handlinger.

cft terapi psykolog angst stress depression følelser

Udbytte af CFT terapi

Hos Mentalt Overskud gør vi meget ud af at matche klienter med den bedste psykolog. Vi anbefaler en psykolog ud fra din personlige fortælling, for at sikre mere effektiv terapi. Ved at danne et stærkt, fortroligt og fordomsfrit bånd med din psykolog, kan du i tryghed kan arbejde med den smerte, du oplever i livet.

I terapien får du mulighed for:

  1. Forstå hvilken frygt, der ligger til grund for din mistrivsel, få viden om hvor frygten kommer fra, hvorfor den bliver aktiveret

  2. Forstå hvilke sikkerhedsstrategier, du har udviklet gennem livet, for at forsøge at holde frygten på afstand. Sikkerhedsstrategierne har virket på et tidspunkt, men kan i din nuværende situation ende med at være uhensigtsmæssige eller disproportionale

  3. At udvikle en ufordømmende og medfølende forståelse af den smerte, du oplever i livet

  4. Lære at anerkende det mod og den visdom, du udviser ved at turde se dine problemer i øjnene og den styrke, du har, fordi man ønsker at skabe et bedre liv for dig selv

  5. Finde nye, selvvalgte og velovervejede strategier og handlinger, der bringer en tættere på glæde, lyst og andre mennesker

  6. Udvikle evnen til at opleve og øge medfølelse for dig selv og andre. De fleste mennesker har lettere ved at føle medfølelse for andre, men kan have svært ved at tage imod den samme medfølelse fra andre eller have medfølelse overfor sig selv.

psykolog terapi sygeforsikring danmark autoriseret

Hvad får du ud af terapien?

CFT tager udgangspunkt i vores evolutionære baggrund og det grundlæggende behov for at tage sig af hinanden som mennesker. Terapien hjælper med at opbygge forbindelser, forstå vores egenværd og regulere følelser og handlinger. Dette opnås gennem:

  • Et stærkt bånd med psykologen: Vi skaber et trygt og fordomsfrit rum, hvor du kan arbejde med livets udfordringer og smerte
  • Forståelse af frygt: Vi hjælper dig med at identificere kilden til netop din smerte, forstå, hvorfor den aktiveres, og hvordan den har udviklet forsvarsmekanismer gennem livet
  • Medfølende forståelse: Vi støtter dig i at anerkende din egen visdom og mod for at se dine problemer i øjnene, og vi hjælper dig med at udvikle en medfølende forståelse af din smerte
  • Udvikling af nye strategier: Terapien indebærer at arbejde med nye, velovervejede handlinger og strategier, der fører til glæde, vitalitet og bedre relationer til andre
  • Øget medfølelse: Vi hjælper dig med at udvikle evnen til at udvise medfølelse, ikke kun for andre, men også for dig selv