Hvis du overvejer at få en dybdegående forståelse af din personlighed og de udfordringer, du står overfor, så er du kommet til det rette sted. Vores erfarne team af psykologer er parate til at hjælpe dig på vejen mod en mere klar og afbalanceret tilværelse.
SCID-V (Structured Clinical Interview for DSM-5 Personality Disorders) er en struktureret klinisk samtale, der er designet til at identificere og vurdere personlighedsforstyrrelser i henhold til DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edition). Dette interview er en velafprøvet metode til at opnå en præcis diagnose og forståelse af, hvordan personlighedsforstyrrelsen påvirker dit liv.
At overveje udredning for personlighedsforstyrrelse er et vigtigt skridt mod at skabe en bedre livskvalitet. SCID-V interviewet er designet til at give dig en dybere indsigt i din personlighed og adfærdsmønstre. Det hjælper med at identificere eventuelle symptomer på personlighedsforstyrrelser og giver en klar og præcis diagnose, der kan guide fremtidige trin mod behandling og selvudvikling.
Under SCID-V interviewet vil vores erfarne psykologer stille dig en række strukturerede spørgsmål om din adfærd, følelser og tanker. Formålet er at afdække eventuelle tegn på personlighedsforstyrrelse og identificere de områder, der kræver særlig opmærksomhed. Interviewet følger en nøje planlagt rækkefølge og bruger standardiserede kriterier til at vurdere dine svar.
At gennemgå SCID-V interviewet kan give dig flere fordele:
For at opnå en forståelse af, hvad det indebærer at have en personlighedsforstyrrelse, er det nødvendigt at først dykke ned i begrebet personlighed. Personlighed refererer til den unikke måde, vi som individer er mennesker på – hvordan vi oplever livet og hvordan vi opfatter os selv, andre og de situationer, vi står overfor.
Når vi taler om personlighedsforstyrrelser, er der en påfaldende udfordring i at opretholde en nuanceret selvopfattelse samt at navigere i relationer med andre. Dette kan ofte medføre væsentlige personlige og sociale konsekvenser, som brudte relationer, tab af arbejde og mislykkede uddannelsesforløb.
For at opnå en forståelse af, hvad det indebærer at have en personlighedsforstyrrelse, er det nødvendigt at først dykke ned i begrebet personlighed. Personlighed refererer til den unikke måde, vi som individer er mennesker på – hvordan vi oplever livet og hvordan vi opfatter os selv, andre og de situationer, vi står overfor.
Når vi taler om personlighedsforstyrrelser, er der en påfaldende udfordring i at opretholde en nuanceret selvopfattelse samt at navigere i relationer med andre. Dette kan ofte medføre væsentlige personlige og sociale konsekvenser, som brudte relationer, tab af arbejde og mislykkede uddannelsesforløb.
Essensen af en personlighedsforstyrrelse er, at den normale måde, tingene fungerer på, er forstyrret eller afvigende i en persons forhold til både sig selv og andre. Det er som om, de velkendte mønstre ikke fungerer, som de normalt ville, og dette kan medføre betydelige udfordringer i at navigere i livet og i relationer. At arbejde med en erfaren psykolog kan være en nøgle til at forstå disse udfordringer og arbejde hen imod at skabe en mere stabil og balanceret tilværelse.
At finde den rette balance mellem ens selvopfattelse og en identitetsmæssig sammenhæng i livet er essentielt for trivsel. At have et sundt selv er svært at definere, men ud fra disse tre punkter, kan du få en fornemmelse af hvad forskere har undersøgt på området.
Det er værd at bemærke, at denne balance er unik for hver person, og det er en del af den menneskelige rejse at finde den. At arbejde sammen med en erfaren psykolog kan bidrage til at afklare disse udfordringer og hjælpe dig med at skabe en mere tilfredsstillende og balanceret tilværelse. Du kan bestille tid online lige her.
Forholdet til andre er essentielt for vores trivsel og overlevelse vil de fleste mene. Når vi taler om personlighedsforstyrrelser, vil de relationerne være påvirkede i personens liv. Derfor er det godt at vide noget om hvad det vil sige at fungere “sundt” i sit liv sammen med andre.
Punkterne om relationer, konflikter og forståelse for andre er funktioner personer besidder, når de fungerer godt i samspil med andre.
Hvis disse funktioner ikke fungerer tilfredsstillende, er det ofte ledsaget af udfordringer inden for tænkning, såsom at falde ind i sort-hvid tænkning.
Ligeledes kan der opstå vanskeligheder i forhold til følelseshåndtering og -udtryk, hvor individer kan finde det svært at håndtere eller udtrykke deres følelser.
Dette kan igen medføre impulsive handlinger, der potentielt skader dem selv eller andre.
At finde balancen i disse aspekter af relationer er en personlig rejse, og det er vigtigt at arbejde med en erfaren psykolog for at udvikle færdigheder og indsigter, der kan hjælpe med at opnå tilfredsstillende og givende interaktioner med andre.
De to mest anvendte diagnosemanualer er DSM-5 og ICD-10 (der er lige udkommet en ny udgave ICD-11, som snart bliver oversat og anvendt i Danmark). Førstnævnte er det man anvender i USA og ICD-10/11 er det man anvender i Europa.
Den nye udgave af ICD-11 er en meget stor, kategorisk ændring i forhold til hvordan man diagnosticerer personlighedsforstyrrelser. Aktuelt anvender man et klinisk interniew, og ender ud med at beslutte hvilken type personlighedsforstyrrelse individet har flest symptomer i forhold til, men fremover er metoden anderledes. Den vil jeg gennemgå i det følgende. Du finder en ikke-oversat version af ICD-11 på WHO’s hjemmeside
Med ICD-11 forsvinder de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser og i stedet arbejdes der kun med tre diagnoser for personlighedsforstyrrelser: let, moderat og svær personlighedsforstyrrelse. Dernæst vil det være muligt at supplere med forskellige træk til at nuancere personlighedsforstyrrelse og til sidst vurderes det om individet har et såkaldt borderline-mønster. Revisionen stemmer bedre overens med nyere forskning, og bevæger sig væk fra en tænkning om at personer enten kan kategoriseres som “syge” eller “raske”, men i stedet ses mere dimensionelt ved at bruge let, moderat og svær.
I den nye version af ICD-11 skelner man som noget nyt mellem let, moderat og svær personlighedsforstyrrelse. Det vil sige, at vi ikke længere skal tale om typer af personlighedsforstyrrelse som fx borderline, narcissistisk eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur. At vurdere sværhedsgraden af en personlighedsforstyrrelse handler om flere forhold. Det handler bl.a. om evnen til at kunne regulere følelser, realitetstesning (omhandler evnen til at være til stede i virkeligheden uden at blive få forvrængede oplevelser som kaldes dissociation, perceptionsforstyrrelser eller psykose (Bach, 2020)), adfærd (skade mod selv eller andre).
FØLELSER: Besvær med at tolerere vanskelige følelser
REALITETSTESTNING: Nogle forvrænginger under stress. Realitetstestning
forbliver intakt.
ADFÆRD (SKADE MOD SELV ELLER ANDRE): Normalvisvis ikke forbundet med skade mod selv eller andre.
FØLELSER: Udviser problemer med at regulere følelser – bliver ofte oprevet og opgivende.
REALITETSTESTNING: Udtalte forvrængninger under stress. Der kan forekomme let dissociation eller psykose-lignende overbevisninger eller perceptioner (f.eks. paranoide reaktioner).
ADFÆRD (SKADE MOD SELV ELLER ANDRE): sommetider forbundet med skade mod selv eller andre
FØLELSER: Har alvorligt besvær med at regulere og udtrykke følelser. Eks. Har ekstreme problemer med at anerkende vanskelige eller uønskede følelser (f.eks. vrede,
tristhed)
REALITETSTESTNING: Ekstreme forvrængninger
under stress. Der forekommer ofte dissociation eller psykoselignende overbevisninger eller
perceptioner (f.eks. paranoide reaktioner).
ADFÆRD (SKADE MOD SELV ELLER ANDRE): ofte forbundet med skade mod selv eller andre
Kontakt os for en uforpligtende dialog om mulighederne. Du vil blive mødt med venlighed, åbenhed og fortrolighed i trygge rammer hos vores erfarne psykologer. Vi kan sammen med dig skabe et overblik over om vi kan hjælpe dig.
Først vurderer psykologen om der er tale om en let, moderat eller svær personlighedsforstyrrelse. Herudover kan psykologen eventuelt anvende tillægskoder, såkaldte »specifiers«, som ikke er diagnoser, men udfolder nuancerne af den diagnosticerede personlighedsforstyrrelse. Disse træk beskriver de karakteristika ved individets personlighed, der er mest fremtrædende og som bidrager til personlighedsforstyrrelsen. Psykologen kan tilføje så mange som nødvendigt for at beskrive personlighedsfunktionen. Til sidst kan psykologen vurdere, om det samlede billede ligner det velkendte borderlinemønster (Kilde: Ugetidsskrift for Læger). Det kan være centralt at vælge de tilllægsbeskrivelser af hensyn til hvilken psykoterapeutisk retning, som vil være bedst egnet til at behandle personlighedsforstyrrelsen. Anvendes borderline til at beskrive personlighedsforstyrrelsen, skal der ideelt set suppleres med en eller flere af tillægsbeskrivelserne: negativ affektivitet, tilbagetrækning, dyssocialitet, mangelfuld hæmning eller tvangspræget (Kilde: WHO).
(Kilde: dp.dk)
Som en sidste del af udredning for personlighedsforstyrrelse kan tilføjes Borderline-mønster. Ved at identificere personer med borderlinemønster, kan disse individer blive tilbudt den rette psykoterapeutiske behandling. Borderline-mønster tillægsbeskrivelsen kan anvendes på individer, hvis mønster af personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved:
Et udbredt mønster af ustabilitet i interpersonelle relationer, selvopfattelse og affekter, samt markant impulsivitet
som kan vise sig og defineres ved fem (eller flere) af følgende måder:
Et mønster af ustabile og intense interpersonelle relationer, som kan kendetegnes ved svingninger mellem idealisering og devaluering, typisk associeret med både stærk ønske om og frygt for nærhed og intimitet
Identitetsforstyrrelse, manifesteret ved markant og vedvarende ustabil selvopfattelse eller selvforståelse.
Tendens til at handle overilet i tilstande af højt negativt affekt, hvilket kan føre til potentielt selvskadende adfærd (f.eks. risikabel seksuel adfærd, hensynsløs kørsel, overdreven alkohol- eller stofbrug, overspisning)
Gentagne episoder af selvskade (f.eks. selvmordsforsøg eller -gestus, selvskadende adfærd)
Emotionel ustabilitet på grund af markant reaktivitet af stemningsleje. Stemningsudsving kan udløses enten internt (f.eks. af egne tanker) eller af eksterne begivenheder. Som konsekvens oplever individet intense dysforiske stemningslejer, der typisk varer et par timer, men kan vare op til flere dage.
En opfattelse af sig selv som utilstrækkelig, dårlig, skyldig, modbydelig og foragtelig.
En oplevelse af sig selv som dybt anderledes og isoleret fra andre mennesker; en smertefuld følelse af fremmedhed og gennemtrængende ensomhed.
Tilbøjelighed til afvisningsoversensitivitet; problemer med at etablere og opretholde konsistente og passende niveauer af tillid i interpersonelle relationer; hyppig forkertfortolkning af sociale signaler.
Er du eller en af dine nærmeste interesseret i en udredning eller behandling af personlighedsforstyrrelse, kan I tage kontakt til os lige her:
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.
