Har du lavt selvværd? Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid? Få svar på det meste her på siden om selvværd, og få inspiration til selvhjælp. Hos Mentalt Overskud har vi en række psykologer med hver sit speciale, som står klar til at hjælpe med terapi mpålrettet at styrke selvværdet.
At øge dit selvværd handler om at arbejde med dig selv på et dybt niveau og genopbygge dit indre fundament. Det kræver tid, tålmodighed og engagement, men belønningen er en følelse af indre styrke og selvsikkerhed.
En af de første skridt mod at forbedre selvværdet er at identificere og udfordre negative tanker og overbevisninger om dig selv. Måske har du længe haft en indre stemme, der fortæller dig, at du ikke er god nok eller ikke fortjener succes. Vores psykologer kan hjælpe dig med at vende disse negative tanker til positive og konstruktive tanker. Gennem terapeutiske samtaler og teknikker lærer du at erstatte selvbebrejdelse med selvaccept og selvkærlighed.
Hos Mentalt Overskud tilbyder vi skræddersyet terapi og støtte til dem, der kæmper med lavt selvværd. Vores erfarne psykologer bruger en række terapeutiske metoder, der hjælper med at udforske og forstå de underliggende årsager til lavt selvværd. Gennem terapien kan vi hjælpe dig med at genopbygge dit selvværd og opnå en følelse af indre styrke.
Dit selvværd spiller en afgørende rolle for din trivsel. Når du har et godt selvværd, oplever du større tilfredshed med dig selv og livet generelt. Du har lettere ved at håndtere udfordringer og modgang, da du tror på dine evner og styrker.
På den anden side kan et lavt selvværd føre til negative følelser som angst, depression og manglende motivation. Du kan føle dig fanget i negative tankemønstre og tvivle på dine egne evner. Det er her vores psykologer hos Mentalt Overskud kan hjælpe dig. Vores psykologer arbejder med dig for at forstå årsagerne til dit lave selvværd og hjælper dig med at opbygge en positiv og sund selvopfattelse.
Kontakt os for en 10 min. gratis og uforpligtende telefonsamtale, som gøre dig mere afklaret.
Hver 5. dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til
56% af os føler os kun gode nok, når vi har succes i alle livets forhold
33% af unge er bange for at skuffe deres forældre ved ikke at have succes nok
Op til 66% af unge kan på sociale medier føle, at deres venner og veninder har et bedre liv end dem
Kilde: Psykiatrifonden
At have et sundt selvbillede handler om at se dig selv i et positivt lys og anerkende dine egne værdier og styrker. Det handler ikke om at være perfekt, men om at have realistiske forventninger til dig selv og acceptere, at du er et unikt individ med dine egne kvaliteter.
Mange mennesker som har lavt selvværd er bevidste om det, men ved ikke hvordan de forbedrer det. Det er muligt at øge sit selvværd, og med støtte fra en psykolog, som kan guide dig omkring hvor du skal sætte ind, og kan give dig konkrete strategier, vil du gradvist få bedre selvværd. Du kan booke en psykologsamtale her på siden, eller skrive en mail til os.
Her kan du se de typiske tegn på lavt selvværd
Skal det være i år, at du investerer i din mentale sundhed? Når du alligevel sidder med din kalender 2025 giver det god mening, at få taget hul på noget du måske længe har udskudt: din egen trivsel. Book tid lige her hos en af vores erfarne psykologer og start din personlige rejse i dag.
Selvværd handler om grundlæggende tro på at du er værd at elske og har værdi.
Vi kommer alle til at kritisere os selv engang imellem, men kommer du ofte til at kritisere eller dømme dig selv negativt, kan det være tegn på lavt selvværd.
For at kunne udvikle et sundt selvværd, skal vi som mennesker føle og opleve, at vi er elsket og accepteret som vi er.
Skal du øge dit selvværd, skal du arbejde for at anerkende, acceptere og elske dig selv som du er. En vigtig del er desuden at kunne give sig selv medfølelse.
Tag dit selvværd gratis her på siden
Selvværd grundlægges starten af livet, men kan ændres hele livet. Af størst betydning for udviklingen af et sundt selvværd er forholdet til forældre og andre personer i de tidlige barndomsår. For at kunne udvikle et godt selvværd, kræver det at vi som børn oplever, at vi accepteres og elskes betingelsesløst af vores forældre.
Børn med sundt selvværd har en oplevelse af, at deres forældre er kærlige og elsker dem, uanset om de er glade eller vrede. Kærligheden er ikke betinget af fx at barnet opfører sig pænt og ikke larmer.
Det er også muligt at få støtte til at udvikle en robusthed omkring sit selvværd, hvis man har kærlige bedsteforældre, eller møder nogle gode, opbakkende voksne i daginstitutioner, skole, SFO mv.
Lavt selvværd kan stamme fra negative oplevelser i barndommen. Mobning i skolen, omsorgssvigt, fysisk eller psykisk vold fra forældre kan lede til at en person har negative grundholdninger til sig selv. Har du tidligt i livet følt dig utilstrækkelig og ikke god nok, kan du have svært ved at sortere kritiske udsagn fra, som andre kommer med – også selvom de er forkerte. Du kan føle, at det “går ind” hos dig og opfattes som sandhed.
Har du lavt selvværd, kan du have tanker såsom:
Især unge kan føle at deres værd er bundet op på hvordan de ser ud i forhold til andre fx på sociale medier.
Stressende livsbegivenheder, at leve i et hjem med mange konflikter og alvorlig sygdom kan give lavt selvværd.
At have god selvtillid er noget andet end at have stærkt selvværd. Selvtillid handler om en persons kompetencer på et givent område i deres liv. En person kan have selvtillid omkring sine egenskaber på dette område, men have lavt selvværd.
Selvtillid er mere en ydre kvalitet knyttet til dine kompetencer
Selvværd er mere en indre kvalitet knyttet til hvad du tænker og føler om dig selv og dit værd.
Du kan godt have selvtillid og lavt selvværd, selvom det kan virke forvirrende. Det er en ret almindelig kombination, da et lavt selvværd kan få personer til at dygtiggøre sig og arbejde hårdt på at bevise deres værd. Det kan være en negativ spiral, hvor man hele tiden skal lede efter ekstern validering, for at føle sig god nok.
At blive mere selvsikker på et område, fører ikke nødvendigvis til mere selvværd – sommetider tværtimod. Arbejder du hårdt på studiet eller jobbet, så du slider dig selv op og bliver stresset, er det muligt, at du forbedrer dine kompetencer, men det sker på bekostning af dig selv og dit fysiske og mentale sundhed. Du får ikke sat grænser for dig selv, ergo siger du inddirekte til dig selv: “du er ikke noget værd, medmindre du har succes og toppræsterer”. Der er intet i vejen med at være ambitiøs eller arbejde for at nå et mål, men det må ikke ske på bekostning af dig som person, dine behov som menneske – mad, søvn, pauser, kontakt til andre osv.
Mange mennesker tænker, at det er lettere at blive dygtige til fx deres job, så de får ros og anerkendelse. Det føles rart, og kan give en midlertidig fornemmelse af at være god nok. Desværre er denne følelse ofte hurtigt ovre, og et nyt fix skal jagtes, et nyt mål skal nås. Et umætteligt behov for at præstere kan være drevet af et lavt selvværd – sådan er virkeligheden ikke. Du er god nok som du er, bare fordi du eksisterer. Det er vi alle.
Læs mere:
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.