Vi har som psykologer tavshedspligt, og deler ikke uden aftale din journal og oplysninger. Vi har ikke adgang til lægefaglige systemer som Sundhed.dk eller Sundhedsplatformen. Skal der videreformidles informationer fra os og til andre sundhedsfaglige personer som læge, hospital eller forsikringer, skal vi have dit samtykke hertil. Oftest kan vi udlevere den aftalte information på skrift, og du kan videreformidle.
Oplysninger kan således videregives, men kun med dit samtykke, og du til enhver tid kan tilbagekalde samtykket til indhentning og videregivelse af dine oplysninger, jf. Persondatalovens §38. Alle danske psykologer har skærpet indberetningspligt, og skal kontakte læge eller nærmeste pårørende i fald psykologen vurderer, at en klient er til fare for sig selv eller andre.
Vi har ikke et ydernummer og derfor kan du ikke bruge din henvisning hos os. Det gælder både udredning og terapi.
Hvis du har sundhedsforsikring eller er medlem af Sygesikring Danmark, skal du selv sørge for at undersøge betingelserne for dine forsikringer og muligheder for dækning.
Vi tager imod bevillinger fra kommuner til psykologbehandling, og kan fakturere kommunerne direkte i den forbindelse. Du skal blot medbringe din bevilling ved første samtale.
Vi tager imod klienter, som får deres udredning og/eller terapi dækket af deres arbejdsgiver. Vi kan fakturere arbejdspladsen direkte, og skal blot bruge navn og kontaktoplysninger på den person som vi skal kontakte vedrørende afregning.
Alle kan få brug for at melde afbud, og det har vi forståelse for. Selvom vi alle kan forstå, at noget akut som fx sygdom kan opstå, er vi nødsaget til at have nogle rammer for afbud, da samtalerne udgør vores løn, og vi har udgifter uanset hvor mange samtaler vi afholder eller hvor mange der bliver aflyst.
Derfor skal du være opmærksom på at afbud givet senere end 24 timer før din aftalte tid, betyder at du stadig skal betale for samtalen uanset årsag. Så husk at melde afbud i god tid. Du må gerne melde afbud via SMS, mail eller lægge besked på telefonsvareren. Er du småsyg eller har barn syg hjemme, og har muligheden, kan samtaler ofte laves om til at foregå via telefon eller krypteret onlineløsning. Ring til din psykolog, og så finder vi en god løsning.
Da vi deler bygning med Lyngby Ret og Nordea, låses dørene i ydertimerne og i weekender. Din psykolog henter dig et par minutter inden samtalen i det tilfælde, at døren er låst. Er døren åben, kan du blot gå ind og tage plads i venteværelset.
Alle psykologer skal føre og opbevare klienters journal i mindst 5 år jf. bekendtgørelse 567 af 2017 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser. Journalen indeholder informationer som fx navn, CPR, telefonnummer, dato og referat af sessionens indhold.
For at få foretaget undersøgelse, rådgivning og terapi hos en psykolog hos Mentalt Overskud, skal alle klienter underskrive en samtykkeerklæring. Samtykket går ud på at psykologerne må indsamle, behandle og opbevare personfølsomme oplysninger om klienterne i denne forbindelse. Oplysningerne opbevares i overensstemmelse med GDPR. Jeg har orienteret mig nærmere herom i Mentalt Overskuds GDPR- og datasikkerhedspolitik på siden: privatlivspolitik
Det er muligt at parkere udenfor bygningen, når du kommer i bil, og der findes også cykelstativer. Bemærk at du visse steder kan holde op til 2 timer, mens det kan være mindre andre steder. På de små villa veje omkring bygningen, kan du også finde parkeringspladser. Husk at læse på skiltene omkring dig. I Lyngby er flere parkeringshuse du kan benytte, og ved Lidl supermarked, er der 1 times parkering. Husk at tjekke reglerne selv, da vi ikke kan stå til ansvar, hvis reglerne ændrer sig løbende.
Fra Lyngby station er der ca. 10 minutter på gåben. Du skal svinge hen over broen, så kommer du til en stor rød bygning. Her på siden kan du se videoer af hvor du går ind, og finder vej til venteværelset.
Betaling for ydelserne hos vores psykologer afregnes på dagen eller indenfor få dage ved tilsendt faktura. De fleste af psykologerne har Mobile Pay, så det er nemt at afregne.
Særligt ved udredninger: udredninger er forudbetalt. Det betyder at du efter den første indledende vurdering betaler for resten af udredningen, inden fremmøde til udredningssessionerne.
Får du brug for at kontakte din psykolog udenfor samtalerne, kan du se psykologens direkte nummer i din bekræftelsesmail. Du må gerne skrive SMS eller ringe til din psykolog, når du har behov for dette. Vi svarer som regel indenfor kort tid, fraset ferieperioder. Du kan også få oplyst psykologens mail ved opstart. Vi anbefaler, at du ikke sender personfølsomme data via din egen mail, da vi ikke kan sikre den er fortrolig, når den sendes fra en ikke-krypteret mail.
Lyngby Hovedgade 98, 2800 Kongens Lyngby.
Følg vejviseren, hvis du har tid hos Natallia, Markus eller Julie.
Find den store røde bygning, som huser NORDEA.
Find NORDEAs hovedindgang og på din højre hånd er en glasdør
Gå ind af glasdøren og ned af trappen 1 etage
Gå ind af døren her, og lige på din venstre side er venteværelset
Din psykolog henter dig i venteværelset på tidspunktet for jeres aftale
Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kongens Lyngby.
Følg vejviseren, hvis du har tid hos Karina eller Annelie.
Find LYNGBY RET
Gå ind af glasdøren markeret “KONTORFÆLLESSKAB” og tag elevatoren 1 etage ned
Gå til højre, når du træder ud af elevatoren og fortsæt et par skridt ned af gangen
På din højre hånd er venteværelset
Din psykolog henter dig i venteværelset på tidspunktet for jeres aftale
Hvis du vil bestille en tid hos en psykolog eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at sende en besked her. Vi vender altid tilbage til dig, oftest samme dag.
OBS lægehenvisning kan ikke bruges hos os.
Mentalt Overskud er en psykolog praksis nær København som tilbyder terapi og udredning til børn, unge, voksne, par og familier.
Vi specialiserer os i at matche de personer vi hjælper med den rette psykolog – både i forhold til psykologens erfaring, metode og personlighed.