
Psykologisk tryghed på arbejdspladsen
Når det føles farligt at sige en fejl højt
Tør du sige “jeg har lavet en fejl” på dit arbejde? Psykologisk tryghed handler om, hvorvidt det føles sikkert at stille spørgsmål, sige fra og indrømme fejl. Her får du en psykologs forklaring på, hvad psykologisk tryghed er, hvorfor fejl så ofte bliver skjult – og hvad du kan gøre, hvis utrygheden går ud over dig.
Hvad er psykologisk tryghed?
Psykologisk tryghed er en fælles oplevelse i et team af, at man kan tage sociale risici uden at blive straffet for det. Det kan være at sige “jeg tror, jeg har lavet en fejl”, “jeg forstår ikke helt opgaven” eller “jeg er bekymret for, at vi overser noget” – uden at frygte at blive latterliggjort, stemplet som inkompetent eller holdt udenfor.
Arbejdstilsynet fremhæver, at psykologisk tryghed gør det lettere at stille spørgsmål, tale om usikkerhed og tale om fejl. Det er vigtigt, fordi fejl sjældent kan forebygges, hvis de kun bliver opdaget, når det er for sent.
Psykologisk tryghed betyder ikke, at alt er lige godt, eller at ingen skal stå til ansvar. Et trygt team kan sagtens have høje krav. Forskellen er, at fejl bliver behandlet som noget, man kan lære af – ikke som noget, der skal skjules.
Når det føles farligt at sige en fejl højt
Forestil dig en medarbejder, der opdager, at hun har lavet en fejl. Den kan sandsynligvis rettes. Men det første spørgsmål, der dukker op, er ikke “hvordan løser jeg det?” Det er “hvad sker der med mig, hvis jeg fortæller det?”
Hvis risikoen ved at fortælle om fejlen føles større end risikoen ved at tie, lærer man ikke at undgå fejl. Man lærer at undgå at blive opdaget. Typiske grunde til, at fejl bliver skjult, er:
- Frygt for at virke inkompetent – især hvis man i forvejen tvivler på sig selv.
- Frygt for lederens reaktion – hvis tidligere fejl er blevet mødt med irritation, sarkasme eller kulde.
- Frygt for kollegernes vurdering – i kulturer, hvor man konkurrerer om at virke dygtig.
- En perfektionistisk kultur – hvor fejl opleves som et tegn på, at man ikke slår til.

Skam gør det svært at lære af fejl
Fejl er socialt følsomme, fordi de hurtigt kan blive koblet til hvem man er, og ikke kun til hvad man har gjort. Når en fejl bliver til “jeg er ikke god nok”, opstår der ofte skam. Skam får os til at trække os, forsvare os eller skjule det, der er sket – præcis det modsatte af det, der skal til for at lære.
Derfor virker feedback bedst, når den handler om handlinger og situationer frem for om personen. “Hvad skete der, og hvad kan vi gøre anderledes?” åbner. “Hvordan kunne du dog gøre det?” lukker.
Kender du skammen fra dig selv, kan du læse mere om skam og hvordan en psykolog kan hjælpe.
Tegn på lav psykologisk tryghed i et team
- Der bliver næsten aldrig rapporteret fejl eller “nær ved”-hændelser.
- Kritiske spørgsmål bliver stillet på gangen – ikke på mødet.
- De samme få personer taler, mens resten er stille.
- Nye medarbejdere holder op med at spørge efter få uger.
- Uenighed bliver opfattet som illoyalitet.
- Man bruger meget energi på at dække sig ind i stedet for at løse opgaven.
Et team uden konflikter er ikke nødvendigvis trygt. Stilhed kan også betyde, at det ikke føles sikkert at sige noget. Den stille medarbejder er ikke nødvendigvis enig.
Hvad kan lederen og teamet gøre?
Lederens første reaktion betyder meget
Når en medarbejder fortæller om en fejl, lægger resten af teamet mærke til, hvad der sker. Bliver personen mødt med ro og nysgerrighed, eller med irritation? En rolig første reaktion giver bedre information – og flere åbne fortællinger næste gang.
Lederen kan selv vise vejen
Når lederen ærligt fortæller om egne fejl og hvad hun eller han lærte af dem, bliver det lettere for andre at gøre det samme. Det virker dog kun, hvis det er oprigtigt – ikke som en hurtig bemærkning, før man går videre.
Spørg til systemet – ikke kun til personen
Spørgsmålet bør ikke kun være “hvem lavede fejlen?”, men også “hvad gjorde det muligt, at fejlen kunne ske?”. Det fritager ikke den enkelte for ansvar, men det giver et mere præcist billede – og bedre forebyggelse.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har et gratis værktøj til at styrke den psykologiske tryghed i teams (se kilder nederst).
Når det rammer dig personligt
Psykologisk tryghed er et fællesskabsanliggende, men det mærkes hos den enkelte. Mange, der har arbejdet længe i en utryg kultur, kender det fra kroppen: anspændthed før møder, grublen over en mail man har sendt, eller et vedvarende ubehag ved at begå fejl – også uden for arbejdet.
Har du også en tendens til perfektionisme eller hård selvkritik, kan fejl føles ekstra truende. Mange oplever også imposter syndrome – følelsen af at være en bluff, der snart bliver afsløret.
Utryghed kan også hænge sammen med ledelsesstil. Læs fx om micromanagement, og om hvordan mange medarbejdere ender med at trække sig – det, der i dag kaldes quiet quitting.
Hvordan kan en psykolog hjælpe?
Hos Mentalt Overskud kan du få hjælp, uanset om du er medarbejder eller leder.
- I individuel terapi kan du arbejde med skam, frygt for fejl, selvkritik og de reaktioner, en utryg arbejdsplads har sat i gang hos dig.
- Har stress sat ind, kan du læse om behandling af stress hos psykolog.
- Er du leder, kan et forløb med en erhvervscoach hjælpe dig med at reagere på fejl, give feedback og skabe en kultur, hvor folk tør sige tingene højt.
Du behøver ikke henvisning, og vi har kort ventetid.
Kilder
- Arbejdstilsynet: Feedback og læring
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Styrk den psykologiske tryghed
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Fremtidens arbejdsmiljøforskning – psykologisk tryghed og god dialog om arbejdsmiljø?
- LaPlante RD et al.: Essential elements and outcomes of psychological safety in the healthcare practice setting – a systematic review
- O’Donovan R, McAuliffe E: A systematic review of factors that enable psychological safety in healthcare teams
- Montgomery A et al.: Psychological safety and patient safety – a systematic and narrative review
- Alshurman A et al.: Factors Associated With Nurses’ Intention to Report Medical and Care Errors – a systematic review
- Alfayez A et al.: Factors Affecting Patient Safety Near Miss Reporting – a systematic review
- Grailey KE et al.: The presence and potential impact of psychological safety in the healthcare setting – an evidence synthesis
- O’Donovan R, McAuliffe E: A systematic review exploring interventions to improve psychological safety, speaking up and voice behaviour
- Sirriyeh R et al.: Coping with medical error – a systematic review of the effects on healthcare professionals’ psychological well-being
Del denne artikel



