
Quiet quitting
Sund grænsesætning eller tegn på, at noget er galt?
Quiet quitting beskriver medarbejdere, der stille og roligt holder op med at yde mere end det nødvendige. Nogle gange er det sund grænsesætning. Andre gange er det et tegn på stress, tab af mening eller mistrivsel. Her forklarer vi forskellen, de typiske årsager – og hvad du kan gøre, hvis du kan genkende det.
Hvad betyder quiet quitting?
Quiet quitting beskriver en medarbejder, der ikke siger op, men stille og roligt holder op med at yde mere end det nødvendige. Opgaverne bliver løst, men initiativet, idéerne og de ekstra timer forsvinder.
Begrebet blev udbredt på sociale medier og bruges om to ret forskellige ting:
- Sund grænsesætning – man holder op med at overpræstere og arbejde gratis, fordi det ikke er holdbart.
- Disengagement – man har mistet engagementet og trukket sig mentalt fra arbejdet.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om nogen gør “mindre”, men hvad der ligger bag.
At gøre sit arbejde er ikke det samme som at være ligeglad
Det er ikke et problem at gøre præcis det, man er ansat til. Ekstra indsats skal være ekstra – ikke en forventning, der ikke er aftalt. For mange er det et sundt skridt at sætte grænser for arbejdet, især efter en periode med overbelastning.
Det ligner mere egentlig disengagement, når man oplever tomhed, ligegyldighed eller vrede over for arbejdet, når man har svært ved at se meningen, eller når man mentalt allerede er gået.
Hvad kan ligge bag?
Quiet quitting er ofte et symptom – ikke selve problemet. En nyere systematisk gennemgang af forskningen i sundhedsvæsenet peger på organisatoriske forhold som vigtige drivkræfter. Typiske årsager er:
- Overbelastning – man trækker sig for at overleve.
- Manglende anerkendelse – indsatsen bliver ikke set.
- Uretfærdighed – byrder og belønninger føles skævt fordelt.
- Lav indflydelse – hvorfor tage ejerskab, når man ikke må beslutte noget? Læs om micromanagement.
- Tab af mening – fx når faglige værdier kolliderer med vilkårene. Se også moralsk stress.
- Manglende udvikling – man står stille og har opgivet at komme videre.
- Utryghed – det føles ikke sikkert at sige sin mening. Læs om psykologisk tryghed.
Quiet quitting eller udbrændthed?
Quiet quitting og udbrændthed er ikke det samme, men de kan ligne hinanden. Ved udbrændthed er man udmattet og har ikke kræfterne, selv om man gerne ville. Ved quiet quitting har man oftere kræfterne, men har valgt – eller er endt med – at holde dem tilbage.
For nogle er tilbagetrækningen et tidligt tegn på stress. Hvis du er træt, sover dårligt eller har svært ved at koble af, kan det være mere end et spørgsmål om motivation. Læs om stress og behandling hos psykolog.
Hvad kan du gøre, hvis du kan genkende det?
- Gør det konkret. Hvad er det præcist, der har ændret sig – belastningen, lederen, opgaverne, meningen?
- Skeln mellem grænser og resignation. At sige nej til overarbejde kan være sundt. At have opgivet alt kan være et tegn på, at noget skal ændres.
- Pas på permanent passiv tilbagetrækning. Den kan beskytte på kort sigt, men den gør sjældent arbejdslivet bedre i længden.
- Tal med nogen. En leder, en kollega, en tillidsrepræsentant – eller en psykolog.
Læs også om balance mellem arbejdsliv og privatliv og om at sætte sunde grænser.
Som leder: undgå at starte med anklagen
Ser du en medarbejder trække sig, er det fristende at tale om motivation. Start i stedet med at spørge. Er problemet overbelastning, manglende anerkendelse, udvikling eller tillid? Svaret afgør, hvad der hjælper. Og hold quiet quitting adskilt fra performance: En medarbejder, der løser sine opgaver, gør sit arbejde.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?
- I individuel terapi kan du finde ud af, hvad tilbagetrækningen handler om – udmattelse, skuffelse, tab af mening eller et mønster med overansvar og pleaser-adfærd – og hvad du har brug for.
- Står du ved en skillevej og overvejer, om du skal blive eller videre, kan et forløb med en karrierecoach hjælpe dig med at afklare næste skridt.
- Er du leder, kan en erhvervscoach hjælpe dig med de svære samtaler og med at skabe engagement uden pres.
Du behøver ikke henvisning, og vi har kort ventetid.
Kilder
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Psykisk arbejdsmiljø
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Trivsel på arbejdspladsen
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Indflydelse på arbejdet
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Øget fastholdelse og mindre sygefravær – potentiale i lokale arbejdsmiljøindsatser
- Cesaro E, Daicampi C: Quiet Quitting in the Healthcare Workforce – A Systematic Review of Organisational Drivers and Managerial Implications
- Sinisterra L et al.: Connecting the organizational incomes and outcomes: a systematic review of the relationship between talent management, employee engagement, and turnover intention
- Vargas-Benítez MÁ et al.: Burnout syndrome and work engagement in nursing staff: a systematic review and meta-analysis
Del denne artikel



