Spring til indhold
Psykologhjælp i København, Lyngby og online
5 stjerner fra klienter
Eftertænksom sygeplejerske står alene ved et vindue på en hospitalsgang efter vagten

Moralsk stress på arbejdet

Når du ved, hvad der burde gøres, men ikke kan gøre det

Moralsk stress opstår, når rammerne forhindrer dig i at gøre det, du fagligt ved er rigtigt. Det kan føre til skyld, afmagt og udmattelse – og i sidste ende stress. Her forklarer vi, hvad moralsk stress er, hvad der udløser det, og hvordan du kan få hjælp.

Book en tid online

Hvad er moralsk stress?

Moralsk stress er den belastning, der opstår, når du ved – eller har en stærk faglig vurdering af – hvad der bør gøres, men ikke kan handle efter det. Begrænsningen kommer udefra: for lidt tid, for få kolleger, modstridende krav, beslutninger truffet højere oppe eller prioriteringer, du ikke kan stå inde for.

Begrebet kommer oprindeligt fra sundhedsprofessionerne, men bruges i dag bredt om arbejde med mennesker – fx i ældreplejen, socialt arbejde, skoler, psykiatri og på bosteder. Moralsk stress er ikke en diagnose. Det er en måde at beskrive en særlig type belastning på.

Et eksempel

En sygeplejerske ved, at en patient har brug for mere tid. Men der er tre andre, der også venter, og vagten er underbemandet. Hun gør det, hun kan, og går hjem med en følelse af ikke at have gjort det godt nok. Næste dag sker det igen.

Det er ikke travlheden alene, der slider. Det er, at fagligheden og samvittigheden bliver sat på spil. Derfor er moralsk stress mere end almindelig travlhed.

Hvad kan udløse moralsk stress?

  • Utilstrækkelige ressourcer – tid, bemanding eller tilbud, der ikke rækker.
  • For høj arbejdsbelastning – så kvaliteten må gå ned.
  • Modstridende krav – fx mellem faglige værdier og styringsmål.
  • Manglende indflydelse – når man ikke har mandat til at gøre det, man mener er rigtigt.
  • Hierarki – når det er svært at sige fra over for beslutninger.

Moralsk stress rammer ikke kun medarbejdere. Mange mellemledere står i et dobbelt pres mellem det, de ved, deres medarbejdere har brug for, og de rammer, de selv skal holde.

Hvordan føles moralsk stress?

Mange beskriver en blanding af:

  • Skyld – over det, man ikke nåede eller ikke kunne gøre.
  • Afmagt og vrede – over vilkår, man ikke selv kan ændre.
  • Tab af mening – “det var ikke derfor, jeg valgte faget”.
  • Skam – “jeg er ikke længere den fagperson, jeg gerne vil være”.
  • Følelsesmæssig udmattelse – forskning finder en tydelig sammenhæng mellem moralsk stress og følelsesmæssig udmattelse hos sundhedspersonale.

Når den samme konflikt gentager sig igen og igen, kan reaktionen flytte sig fra protest til resignation. At en medarbejder er holdt op med at sige noget, er derfor ikke nødvendigvis et godt tegn.

Moralsk stress, udbrændthed og forråelse

Ubehandlet kan moralsk stress udvikle sig til egentlig stress og udbrændthed. Nogle beskytter sig mod den moralske smerte ved at blive mere distancerede over for dem, de skal hjælpe – det, der kaldes forråelse.

Andre går den modsatte vej og tager et overansvar: De arbejder over, springer pauser over og forsøger at lukke hullerne selv. Det kan holde et system kørende i en periode – men på bekostning af personen.

Kvinde arbejder koncentreret ved et skrivebord fyldt med papirer og mapper.

Hvad kan du selv gøre?

  • Sæt ord på konflikten. Hvad mener du bør ske, hvad forhindrer det, og hvilken værdi er det, der er truet? Det skaber klarhed.
  • Skeln mellem realistisk ansvar og overansvar. Du er ansvarlig for at gøre dit bedste inden for rammerne – ikke for at kompensere for alt, der mangler.
  • Del det med kolleger. Moralsk stress er sjældent et individuelt problem, selv om det mærkes individuelt.
  • Sig det højt til ledelsen. Arbejdstilsynet anbefaler tydelige mål, rammer og forventninger. Uklarhed om prioriteringer er en del af problemet.
  • Tag dine signaler alvorligt. Søvnproblemer, irritabilitet og tomhed er tegn på, at belastningen er for stor.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Hos en psykolog kan du få hjælp til at forstå, hvad der sker med dig, og til at finde en måde at være i dit fag på, som du kan holde til.

Du behøver ikke henvisning, og vi har kort ventetid.

Kilder

Del denne artikel

psykolog lyngby online københavn autoriseret medlem af dansk psykolog forening
Skrevet af

Julie Aasbjerg Andersen

Autoriseret klinisk psykolog (Cand. Psych.) og stifter af Mentalt Overskud
Læs mere om Julie Aasbjerg

Relaterede artikler

Find flere spændende psykolog artikler

Autoriserede psykologer

5-25 års erfaring

Personligt match

Kontakt os for personligt match

Hurtig tid 1-2 uger

Ingen lange ventelister

Tilskud hos "danmark"

Brug din sundhedsforsikring

Skriv til os

Få svar indenfor kort tid.
erhvervspsykolog lyngby coachingPsykolog Emily Bensted – psykolog i Lyngby og Københavnpsykolog autoriseret dansk psykolog forening psykolognævn
Bekræft venligst*
Vi anbefaler, at du ikke deler følsomme eller fortrolige personoplysninger i formularen.