Spring til indhold
Psykologhjælp i København, Lyngby og online
5 stjerner fra klienter
Udmattet plejemedarbejder sidder alene på en bænk i en stille gang efter en lang vagt

Forråelse på arbejdspladsen

Når pressede medarbejdere bliver hårdere over for dem, de skal hjælpe

Forråelse sker sjældent fra den ene dag til den anden. Det er en gradvis udvikling, hvor tonen bliver hårdere, og empatien bliver mindre – ofte i fag, hvor man netop har valgt at hjælpe andre. Her forklarer vi, hvad forråelse er, hvorfor den opstår, og hvad du kan gøre, hvis du kan genkende det hos dig selv eller din arbejdsplads.

Book en tid online

Hvad er forråelse?

Forråelse beskriver en gradvis udvikling, hvor medarbejdere begynder at møde de mennesker, de arbejder med, med mere distance, kynisme eller hårdhed end før. Det ses især i arbejde med mennesker – fx i sundhedsvæsenet, ældreplejen, på bosteder, i socialt arbejde og i skoler.

Forråelse kan blandt andet vise sig som:

  • en hårdere tone og nedladende sprog om borgere, patienter eller klienter
  • humor på andres bekostning
  • mindre empati og hurtigere irritation
  • at se mennesket som “problemet” frem for at være nysgerrig på personens situation.

Forråelse er ikke en diagnose. Det er et beskrivende begreb, og det er vigtigt at skelne: Et enkelt dårligt øjeblik eller almindelig irritation efter en lang vagt er ikke forråelse. Det handler om en ændring, der sætter sig over tid.

Hvordan opstår forråelse?

De fleste, der arbejder med mennesker, har valgt faget, fordi de gerne vil gøre en forskel. Forråelse er derfor sjældent udtryk for dårlige mennesker. Det er oftere en reaktion på vilkår, der over tid bliver for hårde.

Høje følelsesmæssige krav

Arbejdstilsynet peger på høje følelsesmæssige krav som en central risiko i arbejde med mennesker. Når man dag efter dag møder sorg, vrede, afmagt eller konflikter, kræver det mange ressourcer at blive ved med at være åben.

Afmagt

Når man ikke kan hjælpe, som man gerne vil – fordi tiden, bemandingen eller rammerne ikke rækker – kan det gøre ondt. En ubevidst måde at dæmpe den smerte på kan være at lægge ansvaret over på den anden: “Han vil jo ikke tage imod hjælp.” Det beskytter for en stund, men det koster faglighed og menneskelighed.

Afmagt hænger tæt sammen med moralsk stress – belastningen ved at vide, hvad der burde gøres, uden at kunne gøre det.

Udmattelse

Følelsesmæssig udmattelse og udbrændthed kan også bidrage. Forskning i sundhedsprofessioner finder en sammenhæng mellem udbrændthed hos personalet og lavere kvalitet i mødet med patienterne. Det er en vigtig grund til, at trivsel hos medarbejderne ikke kun er et personaleanliggende.

Når forråelse bliver en del af kulturen

Forråelse kan starte hos den enkelte, men den kan også blive kollektiv. Kultur normaliserer adfærd: Når en hård kommentar bliver mødt med grin, lærer gruppen, at tonen er i orden. Den, der synes, det er forkert, siger måske ikke noget.

Nye medarbejdere kan være et vigtigt spejl. De lægger ofte mærke til den tone, som de erfarne ikke længere hører. Udsagn som “du skal have hård hud” eller “det vænner du dig til” kan være tegn på, at kulturen er ved at flytte sig.

Det er også værd at være opmærksom på magtforholdet. Mennesker, der er afhængige af hjælp, har sjældent mulighed for at sige fra. Forståelsen for medarbejdernes pres må derfor aldrig blive en undskyldning for adfærd, der krænker.

Hvad kan forebygge forråelse?

  • Faglig refleksion og supervision. Rum, hvor man kan tale om svære møder og egne reaktioner, beskytter den faglige nysgerrighed. Læs om supervision hos Mentalt Overskud.
  • Følelser som information. Modvilje mod en borger eller patient kan fortælle noget vigtigt om situationen. Følelser er information – ikke instruktioner.
  • Ledelse, der reagerer. Når lederen tier om en hård tone, sender det også et signal.
  • Realistiske rammer. Bemanding, opgaver og forventninger skal hænge sammen, hvis medarbejderne skal kunne holde sig faglige.

NFA har en gratis guide til at forebygge og håndtere høje følelsesmæssige krav (se kilder nederst).

Kan du genkende det hos dig selv?

Mange, der oplever at være blevet hårdere, bliver selv forskrækkede over det. Måske kan du mærke, at du ikke længere har overskud til de mennesker, du arbejder med, at du er blevet kynisk, eller at du ikke kan genkende den, du var, da du startede i faget. Det kan følges af skyld og skam – og af træthed, der ikke går væk i weekenden.

Det er ikke et tegn på, at du er et dårligt menneske. Det er et tegn på, at noget skal tages alvorligt.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

  • I individuel terapi kan du få et fortroligt rum til at forstå, hvad der er sket med dig, og arbejde med udmattelse, skyld og grænser.
  • Er du presset eller udbrændt, kan du læse om arbejdsrelateret stresshåndtering.
  • Som team eller faggruppe kan supervision give plads til faglig refleksion over de svære møder.

Du behøver ikke henvisning, og vi har kort ventetid.

Kilder

Del denne artikel

psykolog lyngby online københavn autoriseret medlem af dansk psykolog forening
Skrevet af

Julie Aasbjerg Andersen

Autoriseret klinisk psykolog (Cand. Psych.) og stifter af Mentalt Overskud
Læs mere om Julie Aasbjerg

Relaterede artikler

Find flere spændende psykolog artikler

Autoriserede psykologer

5-25 års erfaring

Personligt match

Kontakt os for personligt match

Hurtig tid 1-2 uger

Ingen lange ventelister

Tilskud hos "danmark"

Brug din sundhedsforsikring

Skriv til os

Få svar indenfor kort tid.
erhvervspsykolog lyngby coachingPsykolog Emily Bensted – psykolog i Lyngby og Københavnpsykolog autoriseret dansk psykolog forening psykolognævn
Bekræft venligst*
Vi anbefaler, at du ikke deler følsomme eller fortrolige personoplysninger i formularen.