Føler du dig stresset?

Stress kan føles meget forskelligt fra person til person. Har du været stresset gennem længere tid, vil din krop og psyke føle sig overbelastede og truede på livet. Mange mennesker tror, at man skal være en bestemt ”type” for at få stress, eller at man skal have et meget travlt job. Faktum er, at der findes mange årsager til stress, og man kan ikke generalisere.

Stress er ikke en sygdom, men en reaktion på, at den situation du er i, er blevet for svær at håndtere. Det mener dr. med. og psykolog med speciale i sundhedspsykolog Bobby Zachariae, der er professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Du kan udvikle stress i mange forskellige livssituationer og scenarier, hvis dine livsvilkår kræver mere af dig, end du er i stand til at kapere. Stress kan behandles, og der er udviklet mange copingstrategier til at håndtere stress.

Der er stor forskel på akut kortvarig stress og vedvarende stress. Vi kan sagtens føle os kortvarigt stressede i hverdagen, når vi har travlt i ny og næ. Hvis vi står i en stresset hverdag i ugevis eller månedsvis, begynder vores organisme at tage skade af den varige belastning. Det kan øge risikoen for mange typer alvorlige fysiske sygdomme. Desuden viser nyere undersøgelser, at hjernen kan tage skade i de områder som har betydning for hukommelse og læring. Det kan medføre varige problemer med hukommelse og koncentration.

Kan du sommetider få den tanke, at du måske har stress? Du har mulighed for at tage en stresstest online her: https://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm. Hvis dit resultat ligger meget højt, kan det være en god idé at søge læge for at udelukke en fysisk årsag til dine symptomer. Det kan også være en idé at kontakte en psykolog med henblik på at undersøge bagvedliggende årsager til din reaktion, og få lagt en plan for at du kan vende tilbage til et liv med mere mentalt overskud igen.

På hjemmesiden www.forebygstress.dk findes meget gratis viden om stress