psykolog PTSD

Panikangst

Hvad er panikangst?

Definition:

  • Panikangst er en diagnose, som en fagperson kan give ved at stille en række spørgsmål
  • Panikangst er en pludseligt opstået og uventet angst type, som føles meget ubehagelig og skræmmende
  • Personer med panikangst kan føle at de er ved at dø, miste kontrollen, falde om eller ved at blive sindssyge
  • Med panikangst følger en række fysiske symptomer, som kan være meget voldsomme
  • Panikangst kan være selvforstærkende ved at anfaldene er så slemme, at man bliver bange og bekymret for at få et angst anfald, hvilket kan gøre, at man går i panik, og så kommer panikanfaldet
  • Panikanfald varer typisk ikke mere end et par minutter

Hvor mange har panikangst?

2-3% af befolkningen har panikangst.

1% af dem har angsttypen agorafobi

Kilde: Sundhed.dk

Hvad er symptomerne på panikangst?

  • Svedtendens
  • Hjertebanken
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Smerter i brystet
  • Tankemylder
  • Svimmelhed
  • Tør mund
  • Frygt for at dø, miste kontrollen eller forstanden
  • Bekymringer og katastrofetanker
Parforhold parterapi

Hvordan virker terapi på panikangst?

Sammen med en psykolog vil det være muligt at undersøge årsager og grunde til udviklingen af panikangst. I terapien kan du forvente at få:

1. Samtale med en udefra, som er professionel og ekspert i menneskelig psyke og adfærd

2. Mentale strategier til at håndtere panikangst

3. Psykoedukation om panikangst

4. Ideer og redskaber til at slippe eksamensangst

5. Selvindsigt og viden om psykiske tilstande, som du kan tage med dig i livet fremadrettet

tics

Tag en online angst test her

  • Anonym og gratis
  • Tager 2 min. og få svar med det samme

Hvorfor får man panikangst?

Der kan være flere forklaringer på hvorfor en person får panikangst. De mest almindelig kan være:

  • Overbelastning og stress tilstand gennem længere tid
  • Depression og andre psykiske problemstillinger (ofte ubehandlede) kan medføre angst anfald
  • Personer med panikangst er ofte meget opmærksomme på de fysiske fornemmelser de registrerer i kroppen, som de tolker som farlige
  • Personer med tendens til bekymring for eget helbred fx sygdomsangst eller dødsangst er i øget risiko for at udvikle panikangst
  • Panikangst kan være arvelig

Hvordan behandler man panikangst?

Vi ved at psykoterapi kan anvendes til at behandle panikangst. Ved at opnå viden om hvad der sker i krop og sind, giver kroppens signaler bedre mening, og det bliver lettere at berolige sig selv.

Behandling af panikangst indebærer øvelser i terapien som kan afprøves mellem sessionerne. Terapien tilrettelægges hos os på en måde, der vil føles tilpas udfordrende, men stadig tryg, så det ikke bliver for meget. Psykologen giver mentale strategier og redskaber til at håndtere panikanfaldene samt situationerne op til og bagefter.

Kan jeg gøre noget selv?

  1. Tal med din læge om hvordan du har det
  2. Meditation og afslapningsøvelser kan have en god effekt
  3. Få viden om kroppens signaler, og lær at tolke mindre på signalerne, som ofte er ufarlige og helt naturlige – selvom det ikke føles sådan
  4. Bestil en tid hos en af vores psykologer og få hjælp til panikangst. Det vil lindre hurtigere end hvis du står alene med opgaven

Hvordan kan jeg slippe for panikangst?

Når kroppen og psyken på samme tid går i panik eller kamp/flugt mode, så kan det være svært at overbevise sig selv om, at der ikke er fare på færde. Kroppen reagerer så intenst, at psyken tænker “der MÅ være noget galt!” Rigtig mange mennesker tager på skadestuen, eller kontakter lægen grundet panikanfald.

Vi anbefaler naturligvis også, at man bliver udredt somatisk, hvis man oplever fysiske symptomer, men er man sund og rask, så er tilstanden psykisk, og kan behandles hos en psykolog.

Kilde: Sundhed.dk