Skolestart – forventninger eller frygt?

Mange børn og unge starter skole, gymnasial eller videregående uddannelse i denne tid. Mange glæder sig, mens andre oplever starten på noget nyt og ukendt meget svært. Afhængig af alder og om det er nyt klassetrin eller helt ny uddannelse, kan tankerne kredse om forskellige emner lige fra ”hvad skal der ske første skoledag?” til de større ”kan jeg klare de nye udfordringer”? og ”kan jeg finde nogle venner?”. Børn og unge kan bruge meget tid på at gruble og bekymre sig, og det er ikke altid de deler deres bekymringer med forældrene – især hvis det er unge.

Det kan derfor være vanskeligt som forældre at vurdere om der er tale om ”almindelig” spændthed eller nervøsitet, eller om der er tale om noget psykisk ubalance hos barnet/den unge.

Nogen vælger at se tiden an og støtte barnet/den unge i form af dialog og forståelse. Mens alt er nyt, kan det være en god idé at tilpasse øvrige krav til barnet/den unge, indtil de er faldet lidt til. Ekstra omsorg i omstillingsprocessen kan lære barnet/den unge, at det er okay at være træt og spare lidt på kræfterne – kort fortalt lære dem egenomsorg. Opstart af skole kan for nogle børn/unge sammenlignes med et jobskifte. De fleste af os vil opleve os selv mere trætte den første tid på et nyt job. Derfor er det godt med forståelse og imødekommenhed ift. barnet/den unges behov.

Har man som forældre bekymringer for om barnet/den unge trives, kan det være en god idé at kontakte en psykolog. Jeg taler med mange unge og deres forældre om trivsel generelt og ift.  skole og uddannelse. Den mest almindelige problematik er, at barnet/den unge går med nogle bekymringer/har vanskeligheder forbundet med det faglige eller relateret til det sociale samspil.

Alene det at få hjælp fra en psykolog til at formulere og forstå hvad deres mistrivsel bunder i, er en stor lettelse for mange. Psykologen kan i visse tilfælde hjælpe med at videregive oplysningerne til forældrene – med barnet/den unges samtykke naturligvis. Familien kan herefter overveje om skolen skal orienteres om evt. særlige hensyn, eller bringe temaer op, som skal håndteres vha. pædagogiske tiltag på klasseplan.

Reaktioner på mistrivsel hos børn og unge

Adfærdsmæssige

  • Aggressioner
  • Svært ved at kontrollere impulser
  • Svært ved at etablere sociale kontakter
  • Stort fravær i skolen
  • Koncentrationsbesvær
  • Mobber andre
  • Konflikter med andre børn

Psykiske

  • Tristhed
  • Føler sig misforstået
  • Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde
  • Ensomhed
  • Skyldfølelse
  • Angst og bekymring

Fysiske

  • Stor uro
  • Hovedpine
  • Mavepine og kvalme
  • Søvnbesvær
  • Appetitændringer
  • Kraftig reaktion på småskader

(kilde: psykiatrifonden.dk)