
Hvad hjælper på angst
Gode råd mod angst
Husk dig selv på at trække vejret roligt og dybt – helt ned i maven
Forestil dig et rødt og hvidt ”STOP” skilt, og prøv at visualisér det foran dig selv, når du kan mærke angsten kommer. Du kan også visualisere noget dejligt som en strand og solskin
Prøv at fokusere på den situation du er i nu og her. Kig dig omkring, stop op og se på dine omgivelser. Mind dig selv om at situationen lige nu og her ikke er farlig
Tal med andre om angsten – det kan være en ven, familie eller en psykolog
Spis sundt og varieret og undgå for meget koffein, alkohol og sukker, da det kan trigge angst
Dyrk motion 30 min. hver dag. Det reducerer stresshormonerne i hjernen og din krop udskiller lykkehormoner – motion er den bedste kur mod angst og depression!
Pas på dig selv. Giv dig selv pauser og vælg to eller flere hyggelige aktiviteter for dig selv hver dag – det kan være en kop te eller at skrive dagbog.
Sov så meget du kan om natten
Undgå at isolere dig. Prøv at distrahere dig med aktiviteter og socialt samvær
Søg professionel hjælp fx i form af psykologsamtaler
Terapi hjælper mod angst
Du kan få det bedre. Der er nogle ting du selv kan gøre, men hvis det føles uoverskueligt, kan terapi hjælpe. I terapien vil vi lytte til din situation, og sammen med dig forsøge at få overblik hvad din angst skyldes, og hvordan du kan slippe den. Du vil få videnskabeligt dokumenterede redskaber og teknikker til at håndtere angsten. Du er ikke alene. Der er forskellige psykoterapeutiske metoder, og det kan være du skal prøve lidt forskelligt, før du finder lige netop den metode, som hjælper dig.
Hvad er tegnene på angst?
- Hjertebanken, sveden og rysten
- Svimmelhed og uro i kroppen
- Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
- Søvnproblemer
- Sortnen for øjnene
- Tørhed i munden og problemer med at synke
- Kvalme og ondt i musklerne
- Koncentrationsproblemer og irritabilitet
Typer af angst
- Social angst
- Præstationsangst
- Fobi
- Panikangst
- Agorafobi
- Generaliseret angst
- Socialfobi
- Eksamensangst
- Sygdomsangst
- OCD
(psykiatrifonden.dk)