Psykolog Praksis Mentalt Overskud

Lyngby Hovedgade 98, 2800 Kongens Lyngby

+45 60100080

julie@mentaltoverskud.dk

Online ADD test

Selv-rapporteret Symptom Checkliste Scala for Voksne
(Adult Self Report Scale, ASRS)

Global, evidensbaseret screening for ADD

Info:

  • Tager 5 min

  • 18 spørgsmål

  • Anonym og gratis

  • Screening for ADD

  • Besvar ud fra hvordan du har haft det de seneste 6 måneder

Disclaimer:

  • Testen er kun vejledende

  • Kan ikke bruges til at diagnosticere dig selv eller andre

  • Tal med lægen eller en psykolog om dine symptomer

Guide:

  1. Besvar de 18 spørgsmål ud fra hvordan du har haft det de seneste 6 måneder

  2. Svar på alle spørgsmålene

  3. Du får et svar på testen med det samme

1. 
Hvor ofte har du svært ved afslutte et projekt og få de sidste detaljer på plads, når den udfordrende del af arbejdet er overstået?

2. 
Hvor ofte har du svært ved at klare en opgave, der kræver planlægning?

3. 
Hvor ofte har du problemer med at huske aftaler eller andet, du burde huske?

4. 
Hvor ofte undgår eller udsætter du en opgave, som kræver mange overvejelser?

5. 
Hvor ofte sidder du uroligt med hænder eller fødder, når du skal sidde ned i længere tid?

6. 
Hvor ofte føler du dig overaktiv og nødt til at gøre ting, som var du drevet af en indre motor?

7. 
Hvor ofte laver du sjuskefejl, når du skal arbejde på et kedeligt eller vanskeligt projekt?

8. 
Hvor ofte har du svært ved at fastholde opmærksomheden, når du udfører kedeligt eller ensformigt arbejde?

9. 
Hvor ofte har du svært ved at koncentrere dig om, hvad folk siger til dig, selv når de taler direkte til dig?

10. 
Hvor ofte bliver ting væk for dig, hjemme eller på arbejdet?

11. 
Hvor ofte bliver du distraheret af aktivitet eller støj omkring dig?

12. 
Hvor ofte forlader du din plads ved møder eller i andre situationer, hvor det forventes, at du bliver siddende?

13. 
Hvor ofte føler du dig rastløs eller har svært ved at sidde stille?

14. 
Hvor ofte har du svært ved at koble fra og slappe af når du har tid til dig selv?

15. 
Hvor ofte har du fornemmelsen af at du taler for meget?

16. 
Når du taler med andre: hvor ofte kommer du til at afslutte deres sætninger før de selv gør det?

17. 
Hvor ofte har du svært ved at vente på, at det bliver din tur - når dette er påkrævet?

18. 
Hvor ofte afbryder du andre, når de er optaget af andre ting?

ADD

ADD test online

Her på siden kan du tage en gratis test for, at finde ud af om du har nogle symptomer på ADD eller ADHD. Tag testen nu og få svar med det samme. Med en test, kan du selv få en fornemmelse af, om du har symptomer, som er forenelige med dem en person med ADD eller ADHD har. Testen er kun til dig, og kan ikke bruges til at diagnosticere med. Den er baseret på din egen opfattelse af dig selv, og den bør svares helt ærligt, da den ellers bliver misvisende. Testen skal ikke opfattes som et helt retvisende billede af dig som person, men mere som en screening for at se hvor mange symptomer på ADD eller ADHD du eventuelt har.

ADD hos kvinder - tag en test

På nuværende tidspunkt er drenge i gennemsnit 7 år, når de får ADD eller ADHD diagnosen. Gennemsnitsalderen for kvinder, der får diagnosen er 38 år. Selvom undersøgelser viser, at der er lige høj forekomst af ADD og ADHD hos begge køn, får drenge oftere diagnosen end piger. Der er mange årsager til at det er sådan. Til dels skyldes det, at forskningen omkring ADD og ADHD er baseret på drenge og den adfærd de typisk udviser, når de har  ADD eller ADHD. Eksperter mener også, at kultur har en betydning, fx kan mange kvinder føle, at de skal være stille, opføre sig pænt og ikke larme, mens drenge måske får lidt længere snor i den henseende. Uanset om du er mand eller kvinde med ADD eller ADHD, anbefaler vi, at du kontakter os, såfremt du kan nikke genkendende til flere af svarene i ADD eller ADHD testen. Der er forhold og faktorer som en fagperson tager med i vurderingen, som onlinetesten ikke indfanger. Selvom du har mange ja-svar i testen, er det langt fra sikkert, at du har ADD eller ADHD på baggrund af den ene test. Både psykologer og læger kan stille diagnoserne ADD eller ADHD. Det er dog langt fra alle psykologer, der har den rette viden og erfaring med at undersøge for dette og lave den vurdering. Det har vi hos Mentalt Overskud. Det er altid værd at overveje hvad man vil med en udredning for ADD og ADHD. Nogen vil gerne vide besked for deres egen skyld, og andre ønsker at tage medicin mod ADD og ADHD. Det er et personligt valg, som du alene kan beslutte.  Med en af vores psykologer, kan du drøfte disse emner, og planlægge et behandlingsforløb.

Læs mere om ADD og ADHD behandling her.